Blog

Tid til en update herfra :-)

2017-06-22 10:26

Hej folkens.

 

Beklager den lange periode med tavshed på bloggen. Det skyldes udelukkende mangel på tid og overskud i et presset skema.

 

Efter sidste blog har jeg spillet 4 turneringer på Challenge Touren som er blevet til en top10 placering, en placering som delt 42 og to missede cuts. Spillet har været udmærket, men jeg har kæmpet med at få bolden i hul. Scores har generelt været okay og stabile, men jeg har ikke rigtig skudt i bund endnu. Der har været bud efter det et nogle gange, men det er ikke sket. Indtil videre i år er jeg i snit ifht. banens par faktisk under par, så jeg er ikke helt uden evner og det er ikke helt tosset det jeg laver, men mangler lige at steppe up og stikke dybt i ny og næ. Det kommer snart, for der bliver arbejdet hårdt på det der har holdt mig lidt tilbage. Jeg havde en session med mentaltræner Jesper Rasmussen som kiggede lidt på min putting og min tilgang til det og det jeg gjorde på greens, han fandt det lidt for metodisk og syntes jeg skulle være mere reagerede i stedet for beregnende og analyserende. Det har jeg prøvet at implementere kombineret med en helt ny type putter i tasken. Evn Roll hedder mærket, og det er noget min træner Mark Housego arbejder med til dagligt som clubfitter hos Mizuno.

Samme dag som jeg var sammen med Jesper mødtes jeg med Mark om eftermiddagen og vi lavede en putter fitting hvor vi fandt frem til at den putter der er i tasken nu, gør det nemmere for mig at rulle bolden som den skal og dermed putte bedre!

 

Endvidere er der kommet en ny driver og nye jern i bagen, begge fra Cobra. Hardy er så sød at hjælpe med dette og på allerbedste måde. Jeg er ikke tvunget til at putte grejet i bagen, men virker det ligeså godt eller bedre end mit gamle, så skal jeg bare skrive hvad jeg skal bruge og så leverer han. Fantastisk!! Tak Hardy :-)

 

Sidste uge var jeg på ferie med Michelle og Philip, pausen kom perfekt timet og vi havde en rigtig god tur til Malaga hvor vi havde lejet et hus lidt uden for byen. Jeg havde ingen golfkøller med flyet til Malaga, så den stod på 100 % ferie - hvilket var lækkert! 

 

Nu er jeg så tilbage på arbejde og med fuld fokus, overskud og genopladede batterier. Jeg har Simon Willer på bagen i denne uge her i Danmark, hvor Challenge Touren besøger Syddanmark nærmere betegnet Royal Oak.

 

Banen er sat herligt op med tyk semirough, endnu tykkere rough ved siden af denne og så er greens, som altid hernede, fine at putte på! Svært at spå med scores, for der er altid nogen der finder en vej rundt, men over fire runder tror jeg ikke vinderscoren bliver minus 20 som er sædvanligt på Challenge Touren.  Det bliver vigtigt at ramme fairways, for er man uden for denne så bliver det hip som hap om man kan slå efter green eller ej, og kontrollen forsvinder. Er man i den tykke rough, så er man heldig hvis man finder bolden, og finder man den kan man ikke slå den 50 meter, hvis overhovedet så langt.

 

Jeg håber på at se nogle danskere langs fairways og omkring greens således vi kan få en dansker med helt frem på søndag.

 

God tirsdag aften.

 

 

Sportslige Hilsner fra Hjelm

Det ene uheld kommer sjældent alene :-(

2017-04-08 17:23

Hej med jer.

 

Tid til en update herfra, syntes det passer perfekt her op til den egentlige sæsonstart for mig.

 

Som overskriften lyder så har det været en lidt mærkelig start på sæsonen. At Spanien blev noget værre noget, var bare uheldigt, men også lærerigt. At den næste tid efter hjemrejse skulle blive så begivenhedsrig og udfordrende som den har været overgår de flestes tanker om hvor meget ”utur” man ligesom kan have i løbet af relativ kort tid.

Efter hjemkomst fik Michelle og jeg tilbagefald helbredsmæssigt, så træningen blev lige udsat en uge. Spanien turen skulle lige bearbejdes lidt mere end jeg havde forestillet førend jeg fik sat en streg i sandet og kunne komme videre, men det er gjort ”for længst” nu og det var en lærerig tur det endte med at blive.

En uge fulgte som sagt med sygdom, men da det var overstået og vi kom på toppen rent fysisk, var motivationen atter i højsæde. Samme dag som jeg besluttede mig for at få gang i træningen igen, måtte jeg returnere til lejligheden og måtte sande at min bil var blevet stjålet over natten. Vi har heldigvis to biler, men det var min firmabil der var blevet taget, og i den lå der simpelthen så mange ting, som bare virkede uoverskuelige og umulige at erstatte. Endvidere var den klistret godt ind i reklamer fra min sponsor Dit Bilplejecenter, så det var ikke kun møg hamrende irriterende, men også et underligt valg. Den er relativ nem at genkende, med mindre de fjerner reklamerne ASAP. Folk der kender mig, ved at sådan noget, hvor man ikke rigtig kan fremskynde processen i at få tingene tilbage ikke rigtigt passer ind i mit hoved. 

Nå men det eneste positive i dette er at man som forsikret på en eller anden måde bliver ”kompenseret”  og tingene bliver erstattet sådan nogenlunde bare ikke lige til dagen efter – vel?

Men trist var det at bruge de næste 3-4 dage på at ringe frem og tilbage til forsikring, politi samt notere og finde købskvitteringer på diverse der lå bag i min elskede Altea. På mandag er det 3 uger siden det blev anmeldt, og først efter 4 uger kan man blive kompenseret på indbo samt bil. Det er fair nok der er disse regler, men det er dælme længe at gå og vente på at få noget tilbage.

 

Nå men som om dette ikke var rigeligt, så var jeg en tur i autoværnet i vores anden bil i fredags på vej til Simons for at spille en runde med Jeff Winther. Jeg blev hammerforskrækket da min GPS faldt ned fra forruden og ramte instrumentbrættet for dernæst at havne mellem mine fødder. Først tænkte jeg nogen kørte sammen foran, for det skete i en forbi kørsel lige efter noget vejarbejde og jeg sad og kiggede i mit sidespejl for at se om jeg var sikkert forbi den jeg overhalede. Det hele sker hurtigt, og heldigvis ”kun” med 80-90 km/t, for da jeg kigger op så er jeg på vej mod autoværnet. Jeg når at rette lidt op for ikke at kollidere hårdt, og rammer ”kun” hele venstre side af bilen. Fra for til bag faktisk :-(

 

Først blev jeg meget forskrækket, så var jeg en smule chokeret, for så at blive sur over at der er nye ”ting” man skal til at bruge tid på for dernæst at blive utrolig lettet over at det ikke gik værre. Mærkelige hændelser på stribe og nu tror jeg at jeg har taget min del af ”u-turen” i 2017.

 

Nå men siden den dag er det kun gået en vej, og det er frem ad. Ingen ulykker, ingen sygdom, ingen stjålne ting men bare fremgang. Træningen går rigtig godt, om end jeg ikke spiller så godt når jeg er på banen, så er det ved at ligne noget når jeg træner. Den næste uge, hvor vi tager til Aalborg henover påsken, skal der spilles en masse huller for at komme lidt tilbage i spilform. Det går godt med det fysiske og på det mentale sker der også gode ting. Jeg nyder hver gang jeg er sammen med Jesper, som virkelig forstår at ”fine tune” mig, både fysisk og mentalt. Jesper er udover mental coach også ret skarp på det fysiske, han er en yderst fit herre som også er ret hardcore til yoga. Når vi ses så starter vi med en times yoga og ud spænding med fokus på vejrtrækning. Den ro man har i kroppen efter en time, er en fed følelse og det er noget jeg skal bruge mere tid på i år end nogensinde. Jeg har altid været god til at få gjort de små ting (udstræk og foam roller), men i år bliver der skruet lidt op for niveauet på dette.
Yoga er absolut ikke spild af tid (henvendt til de muskuløse alfa hanner der læser dette – ha ha).
Det er fint med styrke og muskelmasse, og det vil jeg ikke tale ned, for det er absolut også vigtigt, men kan man ikke bevæge sig eller kontrollere sin egen krop, så er det som at have en Ferrari stående uden rat og på punkterede hjul. Den har masser af potentiale til at komme godt og hurtigt afsted, men den kan ikke køre på fuld kraft og den er umulig at styre i den retning man gerne vil :-)

 

Nok billedsprog herfra ;-)

Ønsker jer alle en god weekend og en god påske når engang den rammer :-)

 

Sportslige hilsner fra Rasmus Hjelm

 

 

Lumine blev en kamp mod mere end bare golfspillet.

2017-03-14 13:19

Alle intentionerne var rigtige, alle forbehold taget og alle aftaler indgået inden afrejse til Barcelona. Jeg havde besluttet mig for at tage Michelle og Philip med syd på, og gøre optakten til 2017 til en familie affære. Som sagt, så var alle intentionerne gode, men forløbet dernede viste sig at blive noget helt andet.

Det startede godt og hyggeligt som forventet og som håbet på med Michelle på sidelinjen under prøverunderne med lille Philip i klapvognen. Knægten sov hele vejen med få og korte afbrydelser, så det var helt perfekt.

 

Første rundes optakt forløb perfekt, og nærmest for godt til at være sandt. Det skulle så også vise sig at holde stik. Jeg havde en formodning om og en tro på at jeg skulle spille på Hills, men varmede op på Lakes fordi der på rangen var Pro V1 bolde og så er kortspilsområdet bare meget bedre. Endvidere kunne jeg få ro i omklædningsrummet til at lave de øvelser jeg skulle mentalt. Som sagt så var alt bare tip top i orden og jeg bevægelse mig fra Lakes op til Hills 45 min inden tee off for lige at få puttet lidt deroppe samt slået 5-10 bolde inden tee off for at holde kroppen varm. Der er 10 minutters kørsel mellem Lakes og Hills.

Jeg havde tee tid 9.50 på 10. Hul, og stod ved indspilsgreen på ej op mod putting green 9.35 da Oliver Suhr pludselig siger til mig at jeg står på den forkerte bane og spørger mig om min tee tid!!! 9.50 var svaret på 10. Hul.

Det var også rigtig nok, men det var altså på Lakes og ikke Hills…. KÆMPE fejl og 100 % min egen!

Til trods for en ellers perfekt opvarmning, hvor alt gik som det skulle så nåede man lige at få pulsen helt op, nåede ikke at varme op med putteren og nåede kun lige ned til 10. tee tids nok til at slå ud uden at få straf. Jeg fik egentlig slået to gode slag og puttede for birdie fra 3-4 meter, men jeg gik derfra med en bogey. Værre blev det på mit 5 hul hvor jeg også puttede for birdie, dog fra ca. 10 meter, og gik derfra med en dobbelt bogey – ja den kvikke læser har noteret et 4 putt!!!

Det der stressede mest var egentlig at jeg jo havde aftalt med Michelle at hun og Philip skulle komme op på Hills til 9.50, og trods min iver på at få fat i hende inden jeg skulle tee ud, nåede jeg aldrig igennem, kun til telefonsvaren. Man har det sku lidt stramt med at tage fejl af banen man skal spille på og i sær når hun stod alene med den lille, som jo tager lidt tid at pakke ind/ud. Så jeg nåede først at se dem da jeg havde spillet 6 huller, og var 5 over par :-( 

Fantastisk start !

 

Jeg spillede fint derfra og kom ind i +3, men var da noget omtåget og svært skuffet over dagens udvikling.

Anden runde var knap begyndt, førend et birdie putt resulterede i double bogey (mit aller første hul) – så er det altså op ad bakke og man tror jo knapt sine egne øjne eller ved ikke hvad man skal tænke eller tro. To 4 putts på to dage? Det kan måske ske for en handicap 18 spiller, men da ikke for en efterhånden erfaren professionel?

Åbenbart, og det satte ligesom tonen for en sej kamp på 18 huller der blev til +1, og dermed fridag til finalerunderne. Det føltes af helvede til, for trods lidt panik inden første runde, så spillede jeg faktisk pænt nok tee til green til at være med alle dage og til at være med omkring de 10 bedste. Det var ikke 100 % på niveau med sidste år, men jeg ramte trods alt 14 og 14 greens de to dage og havde ingen straffeslag, udover mange putts.

 

I mellem turneringerne går Philip hen og bliver sløj og det ender faktisk med at hans vejrtrækning bliver så skidt og hæs at vi tager på hospitalet med ham. Ikke så sjovt med sådan en bette skid, slet ikke første gang man er ude og rejse med ham. Det er sådan noget man siger ikke sker for en selv, men for naboen – det skete altså alligevel.
På gebrokken engelsk og efter 4 timer på hospitalet, 2 timers konstant gråd og med iltmaske på i to omgange bliver Philip hjulpet til bedre vejrtrækning. Diagnosen var akut bronkitis :-( Piv hårdt og aftensmaden blev til en gang McDonald’s for to trætte forældre der først fik noget at spise ved 23.30 tiden.

De næste dage bliver Michelle også syg og de to kommer ikke ud af værelset den sidste uge vi er dernede, til sidst bliver jeg også ramt og må spille på det lokale Farmacias 600 mg´s heste piller (Ibuprofen). Det tager det værste, men når de pludselig ikke virker mere så får man hammeren i hovedet og bliver mindet om at man er skidt. Føj for en tur det endte med at blive. Langt langt langt fra forventningerne, og langt langt langt fra forhåbningerne.

 

Sidste turnering blev til en 37 plads, hvor jeg var godt på vej ud i tovene i første runde med sløset kortspil. Kun en fantom afslutning med reddet par på hul 16 efter vandtur, drop med straf og fuldt 7 jern til green i 4 slaget. På 17 slår jeg den ind til en meter og holer for birdie, og på 18 hul slår jeg mit andet slag til en givet eagle. I stedet for at være 3-4 over par, så sluttede jeg i par for dagen og gik til frokost med en god smag i munden. Anden runde var solid, men mangelfuld på greens. Jeg ramte 17 greens og to under regulation, for ”kun” at skyde minus 3. Det var absolut det ringeste jeg kunne score. Fedt at spillet var solidt, men også irriterende at fuglene fløj væk for øjnene af mig.

Sidste runde var jeg så skidt at hestepillerne ikke gjorde alverden, og vejret gik fra perfekt til piv ringe natten over. Jeg kunne ikke lige finde overskuddet til at have det rigtige mindset, og smed rundt med slagene alle vegne. En dag hvor det er svære betingelser er det vigtigste at bevare roen, have og vise overskud og så bare kæmpe røven ud af bukserne. Jeg havde ikke rigtig overskud, ro på eller fight tilbage i kroppen - det handlede mere om at gennemføre og så komme hjem.

 

Begivenhedsrig tur, som virkelig ikke forløb som håbet, men lærerigt, det var det.

Lille Philip har det godt nu, men mor og far er stadig lettere sygdomsramte :-(

 

 

Hjelm

Et par gode nyheder – ny sponsor og ny mand til teamet - sæsonstart på trapperne ☺

2017-02-16 21:26

Hej folkens.
 

Nu tør jeg godt løfte sløret for et spændende tiltag, men inden overraskelsen røbes skal der lige lidt forhistorie til.

 

En herlig gut som Søren Kjeldsen inspirerer mange – også mig. Det er som om, at når han begynder at fortælle om sig selv – ja så lytter man – også jeg :-)

Ikke bare fordi han er en dygtig golfspiller, men også i høj grad fordi han er så tiltalende som person. Han er hårdtarbejdende og så er han ikke bange for at dele ud af egne erfaringer, tanker og ideer. Netop den side af ham, det med at dele ud inspirerede mig til at kontakte Arne Nielsson. Jeg henvendte mig på en mail, hvor jeg blottede mig 100 %. Slutteligt spurgte jeg om han ville mødes til en snak, for at se om der var en ide i at indgå et samarbejde – og hvilke rammer han arbejdede indenfor. Jeg har utallige gange hørt fra folk omkring mig, at jeg ikke indfrier mit potentiale, og jeg indrømmer blankt at det mentale, det træner jeg ikke rigtigt så intenst som jeg træner alle andre aspekter at golfen.
At Arne takkede nej til et samarbejde skulle vise sig at åbne døren til noget helt andet. Arne henviste mig nemlig til en kollega som jeg straks henvendte mig til. Navnet jeg fik var Jesper Rasmussen, som ligesom Arne blev kontaktet via mail. Mehmet som udover at være min sponsor og gode ven, tog med til et par møder med Jesper. Vi var hooket med det samme og nu er vi altså blevet enige om en samarbejdsaftale :-)
Det er vildt spændende og jeg er sikker på jeg har fundet det jeg har savnet inden for området mentaltræning – noget kontinuerligt og ikke et quick fix. Som sådan er jeg ikke ”i stykker” men jeg er ikke god til at træne eller være bevidst om det mentale aspekt, ud over jeg (som de fleste) ofte tager ved lære ved at se tilbage i bagklogskabens lys.

 

Jeg har været hos Jesper nogle gange og hver gang går jeg derfra med oprejst pande, klogere og altid med hjemmeopgaver. Det er fedt, og det er virkelig rart at kunne sige at jeg nu træner mentalt – hver dag.

Det med lektierne skal man lige vænne sig til. Det er lang tid siden jeg har gået i skole :-) Og så troede man at man slap for den slags ved at vælge universitetet fra og gå sportens vej – LOL :-)
Ej det er bare gas, jeg nyder endelig at gøre noget jeg tror 100 % på indenfor det psykologiske. Det vi har berørt indtil videre vil ikke kun hjælpe mig som golfspiller på golfbanen, men også i hverdagen.

 

Desuden er der kommet et logo mere på både trøje og hjemmeside. Jeg var så heldig at komme til at spille Pro Am med Jørgen Hansen i løbet af sidste år på Ecco Touren. Jørgen er direktør i FREJA transport og jeg fandt hurtigt ud af at han var en hyggelig mand, som ud over at støtte bredden – altså Ecco Tour, også sponsorrede en af mine gode venner, Jeff Winther. Jeg husker at jeg fortalte Jørgen at jeg var glad for at høre at FREJA ikke kun støttede bredden, men faktisk også fandt en værdi i at støtte individuelt! Jeg spurgte senere Jeff om det var okay at jeg hørte Jørgen om han kunne se nogen værdi eller noget sjov i at sponsorere en som mig, og nu er vi altså blevet enige om at han også hjælper mig. Fantastisk! Jeg glæder mig til at få FREJA broderet på mit PUMA tøj og skal nok gøre hvad jeg kan for at Rasmus Hjelm, PUMA og FREJA bliver synlig på bedste vis :-)

 

På tirsdag drager jeg sydpå for at varme op til sæsonen med 10-11 dage i selvskab med mine kollegaer fra sidste år på Nordic League. Jeg kunne ikke få fri i denne uge til at spille med på Ecco Tourens Winter Series, så jeg må nøjes med at spille de to turneringer svenskerne afholder på Lumine i stedet.

Min første opgave på Challenge Touren bliver i Tyrkiet i April, så der er lidt tid til at det bliver "alvor" :-)

Det bliver godt at komme afsted og få noget græs under fødderne. Jeg skal ned og teste noget nyt grej, nogle inputs fra Jesper samt mine svingændringer. Jeg har ikke noget resultatmål, men jeg har nogle mål jeg har snakket med Jesper om, og overholder jeg disse, så skal resultatet nok følge med :-) Vigtigste er at jeg får overholdt mine aftaler og arbejdet med de nye inputs. Min sæson afhænger ikke af de kommende to turneringer, men jeg vil ikke stå i vejen for mig selv hvis jeg skulle gå hele vejen :-) Jeg har trænet rigtig fint, fysikken er god og svingændringerne går bedre end forventet. Med andre ord, så er jeg meget spændt på at komme afsted.

Jeg skal have Michelle og lille Philip med, så det bliver rigtig dejligt. Nu håber jeg især at vejret bliver godt, så de kan komme ud og se far lave nogle birdie - ha ha.

 

God aften herfra.

 

Med sportslig hilsen

 

Rasmus Hjelm 

Tid til en lille update herfra :-)

2017-01-11 11:08

Godt nytår og glædelig bagjul :-)

 

Så er det ved at være tid til at få opdateret lidt herinde og det er med gode nyheder at bringe.

 

Det har været helt vild dejligt at tage et godt langt afbræk fra golfen. Ikke at jeg ikke har savnet det, for jeg har i princippet lyst til at arbejde med det hver eneste dag, men kroppen og knolden havde brug for lige at restituere og tænkte på noget andet. Det har givet mulighed for at have meget tid med vores lille søn Philip som snart er 4 måneder – hold da op hvor er det givende at se sådan en lille trold udvikle sig og man hygger sig så meget med det. Det er bedre end fantastisk!

 

Nu har jeg været i gang med golftræningen et stykke tid og Mark Housego og jeg prøver at flytte nogle ting. Det går rigtig fint og hurtigere end forventet. Jeg har i mange år forsøgt at spille på at tage en side ud (læs: venstre) ved at slå en standard fade, men jeg har måttet sande at jeg ikke kom helt i mål med det og det var faktisk et af problemerne der resulterede i et formdyk midt på sæsonen. Så nu prøver vi at få mig mere indefra og til at slå en push draw. I godt en måned har vi ikke set en club path i minus (udefra og ind), så det er gået hurtigt med at få ændret køllens retning ind til bolden. Ideen er at slå små push draws, altså bolde der skruer fra højre mod venstre og som ikke krydser midterlinjen. Altså det helt lige slag. Jeg er sikker på vi får helt styr på det, og Mark er den rette til at tage mig den vej.

 

Ellers får jeg tiden til at gå med at være en del af et tomands team der leder  et indendørs center i Rødovre som har golf og ski at tilbyde kunderne. Det er sjovt at have lidt ansvar og det er meget fedt at prøve at lave noget anderledes! Det er et fedt team vi har herude og et godt miljø. Jeg er meget glad for det!
Eneste jeg kunne ønske mig var flere timer i døgnet, men det kender alle i andre sikkert også. Fuldtidsarbejde,  familie med barn på 4 måneder og golftræning + fysisk træning sætter ligesom døgnets 24 timer lidt på prøve :-)
 

Jeg er begyndt at træne fysisk inden jeg møder ind på arbejde om mandagen, onsdagen og fredagen tidligt om morgenen. Normalt er jeg ikke meget for fysisk træning klokken 07.00 eller der før men et er simpelthen det eneste tidspunkt det passer ind. Jeg har haft et langt tilløb for at komme i gang, men har nu fundet modellen for hvordan det kan lade sig gøre. Jeg ved min krop har brug for det og jeg SKAL gøre det for at holde en hel sæson som golfspiller. Dårlige undskyldninger er for dem der ikke brænder nok for det – haha.

 

Ellers er der dejligt nyt at bringe på sponsorsiden.

 

Jeg har fået forlænget aftaler med Guldbageren Vestbyen, TouchIT, Aalborg Golfklub, Randers Tegl, Puma og Titleist samt et par personligt hjælpende ildsjæle :-)

 

Derudover er det lykkedes at blive enige om et årige aftaler med følgende:

 

Derma – www.derma.dk , Bones – www.bones.dk ,

Gabriel – www.gabriel.dk , Sanistål – www.sanistaal.dk

 

Der er et par gamle kendinger som er klar på at støtte op igen, og det er jeg rigtig glad for og stolt over. Sanistål er med som ny sponsor, og det kan jeg vist takke min kammerat Daniel Madsen for – Danmark bedste skøjteløb og hårdeste slagskud. Daniel har fået en større stilling ved Sanistål som han også arbejdede for da han stadig var aktiv i ishockeyen i Danmark. Tak Madsen :-)

Og så har min gamle klubkammerat, foursomemakker og måske Danmarks største talent nogen sinde, Thomas Havemann, også valgt at hjælpe mig igen. Tusind tak fræser :-)

 

Jeg har fået alle de nye sponsorer op på siden under sponsorer, og man kan klikke videre til deres hjemmeside derfra inden længe !

 

Hav en rigtig god dag.

 

 

Med sportslig Hilsen Rasmus Hjelm

1 | 2 | 3 | 4 | 5 >>