Blog

2017 set gennem mine øjne

2017-11-20 20:08

Så er det tid til at gøre status for 2017. Jeg prøver at gøre det let læseligt og ikke for tal og statistik orienteret :-)

 

2017 har været et godt, men samtidig skuffende år. Hvordan er det dog muligt?

Jo, jeg lykkedes med ret mange af de ting jeg satte mig for, men kom ikke i mål resultatmæssigt. Det er lidt vemodigt, men samtidig ”brænde på bålet” i forhold til at have processen forrest. Man bliver nok aldrig 100 % tilfreds i dette spil, men jagten derpå og gejsten derved er den vigtigste.

 

Et af mine fokus punkter var at højne mit bundniveau. Det lykkedes ret godt.

Et andet fokus punkt var at gøre mine downperioder færre og kortere. Det lykkedes fuldstændigt. Takket værre godt samarbejde med Jesper Rasmussen har jeg formået at ”slippe lorten” om man vil når en runde eller turnering har været for dårlig. Jeg har været god til at bounce tilbage, og faktisk ikke mistet to cutts i træk i år. Det er meget positivt!

Jeg ville forbedrede min score i forhold til par, og er gået fra - 22 for sæsonen i 2016 til - 62 for sæsonen i 2017.

Jeg ville blive en bedre putter. Hvem vil ikke det, og hvordan bliver man så det? Jeg fik lavet en putte fitting som resulterede i en ny putter. Den har været i bagen hele året, og det er et produkt fra EVN Roll. Helt sikket værd at teste for dem der gerne vil rulle bolden optimalt :-). Jeg snitter 1,1 birdies mere pr. runde i 2017 end jeg gjorde i 2016 så der er flere putts der går i :-)

 

Hvorfor er ovenstående så ikke nok til at være i den bedste del af Challenge Tourens liste? Jo det kan siges kort. De er bare virkelig dygtige på Challenge Touren. Uge efter uge er der 150 med samme talent og samme "set of skills" som jeg besidder.Det er utroligt tætpakket på leaderboardet uge ind og uge ud, to slag efte r4 runder kan være forskellen på en top10 og en 25. plads. Det er marginaler der lige gør om det tipper den ene eller den anden vej, om man bliver T10 eller T25, misser cuttet med en og frarøves chancen for to runders avancement etc.

Jeg er på ingen måde skuffet eller sur over mine præstationer i år. Eneste lille ”men” i denne forbindelse er, at jeg ikke på et eneste tidspunkt kombinerede det gode spil med en ligeså god putter. Spillede jeg godt, puttede jeg lidt ”so so”, og haltede spillet så ryddede jeg ganske fint op. Det gav mange fornuftige uger, men nærmest ingen virkelig gode uger. God uge må betegnes som en T10 uge, og der var faktisk kun én.

Jeg peakede i en enkelt uge, hvor jeg og en anden spiller ved navn Sam Hutsby tørrede røv i resten af feltet. Vi distancerede 3. Pladsen med hele 9 slag på First Stage (European Qualifing School) i Skotland. Jeg selv skød minus 18 (Sam Hutsby minus 16) på en svær bane i svære våde, blæsende og kolde betingelser. Det var fedt at vinde og det var en fed uge. Desværre fik jeg ikke udnyttet selvtilliden i de næstkommende turneringer, og man kan ikke undgå at tænke at det var lidt spild af årets golf i en uge, hvor man ”bare” skal være blandt de 20 bedste for videre avancement. Endvidere var vinderchecken ”kun” på 1800 € i stedet for de ca. 30.000 € man ville få på en almindelig uge på Challenge Touren. Jeg ved godt det er umuligt at sige med sikkerhed og man kan kun gisne om dette, men jeg er overbevist om at min score på minus 18 den uge var godt nok til at vinde selv hvis det havde været et Challenge Tour felt jeg spillede mod i den uge. Faktisk var/er minus 18 min personlige rekord for laveste score på en 4. runders turnering. Endvidere er min placering som 102 på listen også min bedste placering de gange jeg har spillet en hel sæson på Challenge Touren.

 

Mange positive ting at tage med videre :-)

 

Hvad er så next step og hvordan finder jeg et gear mere?

 

Jeg tror mit samarbejde med Jesper kan gøre mig endnu bedre. Næste år vil jeg således have Jesper med ud i nogle af de første turneringer på programmet. Det vi har berørt har været super godt, og jeg tror han kan gøre mig endnu skarpere, hvis han får lov at se hvad der sker ”first hand” på en turneringsuge. Han kan korrigere eller i første omgang pointere hvad han syntes der kan/bør forbedres. Man søger hele tiden at blive de få procenter bedre, og jeg nyder processen og jagten på dette – Jesper er helt sikker manden der kan gøre den største forskel for mig.

Rent golf teknisk så skal der nørdes lidt videre med putningen hen over vinteren. Svingmæssigt kommer man vel aldrig rigtig i mål. Gør man nogensinde det med noget som helst ? :-)
Der er naturligvis et par ting der skal arbejdes med på det tekniske, men jeg tog et godt skridt i år og fik stort set det famøse ”two way miss” ud af bagen. Jeg skal have kigget på mit udstyr og testet lidt forskellige skafter i mine jern samt min driver for at se om der er noget der kan optimeres der. Rent teknisk så skal der arbejdes på at være mere aktiv i benene fra toppen af tilbagesvinget og frem til impact samt separeres mere mellem højre og venstre arm på vej tilbage til toppen :-)

Simpelt ikke? Ha ha.

 

Jeg skal igen i år arbejde i Rødovre Indoor. Det holder mig beskæftiget og jeg kan få lidt kroner i kassen. Det giver mig mulighed for at selvtræne også. Tak til Rolf for denne mulighed!

 

Jeg vil slutteligt gerne benytte lejligheden til at takke alle mine sponsorer for opbakningen i år, mange af jer for opbakningen gennem flere år. I er fantastiske og det er umuligt at realisere hvad jeg laver uden økonomisk støtte – så tusind tak for det. Det er virkelig værdsat!

 

Bedste Hilsner en meget taknemmelig Rasmus Hjelm

 

 

 

Status for resten af sæsonen :-)

2017-10-19 20:30

Hej Folkens.

 

Så blev der fundet tid til at skrive lidt igen - jeg beklager at jeg ikke har skrevet så meget som jeg plejer, men jeg har simpelthen været for hårdt ramt på rejsedage. Når jeg så i ny og næ er hjemme så vil jeg altså gerne være hjemme. Philip og Michelle får alt fokus i de få dage/timer jeg er har på egen adresse. Derfor skal jeg blive bedre til at få blogget "on the go" - og det er på "to do listen" :-) Jeg ved mange af jer følger med og syntes det er spændende at læse om hvad der rør på sig.

 

Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal starte denne gang. Jeg har spillet en del siden sidst jeg skrev, og det er jo positivt. Ikke alle ugerne var lige gode, men særligt en er værd at komme ind på, nemlig first stage på tourskolen. 

Jeg var så uheldig at misse cuttet med en i den sidste turnering der kunne sende 90 spillere direkte til second stage. Jeg lå nummer 91 på listen inden og et klaret cut havde med garanti sendt mig ind i top 90. Sådan gik det imidlertid ikke og jeg måtte tage den lange tur uden short cuts. Heldigvis har jeg haft gode erfaringer de gange jeg har spillet first stage. Jeg har faktisk ikke sluttet udenfor top10 de sidste 3-4 gange jeg har spillet, og 3 af gangene har jeg været i top 5 som giver en lille belønning økonimisk (præmiepenge - hehe).

I år valgte jeg surverænt udfra de turneringer jeg helst ikke ville misse på Challenge Tourens skema, og udfra dette så faldt valget på en bane i Skotland som jeg i øvrigt havde researchet lidt på. Det måtte IKKE være en links bane, for det har jeg spillet alt for lidt på til at have en chance mod et felt bestående af nærmest 95 % englændere, skotter og spillere fra Storbritanien. 

Ugen forløb under perfekte skotske betingelser. Koldt, småregn og vind der kom og gik og drejede i løbet af dagen. Banen var sat mega fedt op, og man måtte bare ikke slå den ud af fairway, fo rougen var så tyk at man kun fandt 50 % af det der røg derud, og var man så heldig at finde bolden, så kunne den bedste set slåes tilbage i spil sidelæns. Så den var sat op til ballstrikers og det passer mig glimrende. Jeg spillede forrygende hele ugen og var ikke en gang i roughen, jeg var kun i first cut de få gange jeg ikke var på fairway. De banede vejen for personlig rekord for score iforhold til par for mit vedkommende, sejr og avancement. Det var fedt at vinde igen, selvom det ikke var en sejr der gav 25.000 € så var minus 18 på den bane i de forhold MEGA godt faktisk. Sejren stod mellem Sam Hutsby og jeg selv, og det var fedt at passere ham under fjerde runde og skyde 66 (-6) for at tage sejren med to slags margin... -18 er forholdvis mange under par og jeg slog min egen rekord med 3 slag. Det det gjorde det endnu federe, var at jeg og Sam Hutsby distancerede 3 pladsen med hh. 9 og 7 slag. Det var faktisk bundt solidt for at sige det lige ud :-)

 

Efterfølgende har jeg tænkt lidt over hvorfor og hvordan det pludselig gik op i en højere enhed i netop denne uge? Jeg gjorde ikke noget anderledes i den uge sammenlignet med alle de uger jeg har spillet på nær en enkelt ting - nemlig mit mindset. På Tourskolen har man kun en chance, og misser man den, ja så får man ikke flere chancer det år. Det er ligesom vind eller forsvind. Når først man teer bolden op og har slået til den en gang så er det bare med at gøre det ordentligt, ellers er det slut. På Challenge Touren kommer der altid ugen efter en chance til og man kan godt blive fanget i at man måske ikke spiller med samme urgency eller samme spændingsniveau. Jeg var nervøs alle dage på alle huller, i starten fordi det jo er vind/forsvind men mod slutningen af ugen fordi jeg ville vinde. Den følelse har jeg kun haft momentvis på Challenge Touren og nok oftest når man ligger og kæmper omkring cuttet hvor en eventuel bogey kan være fatal og en birdie give lidt luft og frihed i tingene.

Det giver stof til eftertanke, og naturligvis går jeg ikke og er ligeglad når jeg spiller på Challenge Touren, men jeg var alligevel et helt andet sted mentalt, tændingsmæssigt og følelsesmæssigt i den uge hvor det hele lykkedes. Det er interessant og noget jeg arbejder på at få med mig hver gang fremover.

 

Desværre har jeg ikke flere turneringer i år på Challenge Touren. Min placering som nummer 101 på listen giver mig ikke flere starter, da der er begrænsede felter i de sidste 4 på Challenge Tourens kalender. Man kommer ikke ind via kategori, men via placering på rankingen. Så nu går hverdagen med at forberede mig til den afsluttende fase af Tourskolen. Second Stage og Final stage kommer lige efter hinanden. Jeg regner med at flyve afsted den 31 oktober så jeg har et par fulde dage at spille banen i og træne på det banen kræver af mig. Jeg ved fra tidligere år at der skal skydes lavt på den bane jeg har fået tildelt, så det er bare frem med pin seekerne for hele ugen og så få styr på par 5 hullerne. Jeg går efter at vinde Second Stage!

 

Inden afrejse til Spanien har jeg lige en sponsordag i Aalborg Golfklub den 27 oktober, der skal afvikles. Jeg er glad for de mange tilmeldinger der allerede er kommet. Håber på talrigt fremmøde og ser frem til dagen :-)

 

Det var lidt herfra :-)

 

Vi ses mange af os den 27. oktober til årets vigtigste match.

 

Sportslige hilsner fra Rasmus

 

 

 

 

 

 

Tid til en update herfra :-)

2017-06-22 10:26

Hej folkens.

 

Beklager den lange periode med tavshed på bloggen. Det skyldes udelukkende mangel på tid og overskud i et presset skema.

 

Efter sidste blog har jeg spillet 4 turneringer på Challenge Touren som er blevet til en top10 placering, en placering som delt 42 og to missede cuts. Spillet har været udmærket, men jeg har kæmpet med at få bolden i hul. Scores har generelt været okay og stabile, men jeg har ikke rigtig skudt i bund endnu. Der har været bud efter det et nogle gange, men det er ikke sket. Indtil videre i år er jeg i snit ifht. banens par faktisk under par, så jeg er ikke helt uden evner og det er ikke helt tosset det jeg laver, men mangler lige at steppe up og stikke dybt i ny og næ. Det kommer snart, for der bliver arbejdet hårdt på det der har holdt mig lidt tilbage. Jeg havde en session med mentaltræner Jesper Rasmussen som kiggede lidt på min putting og min tilgang til det og det jeg gjorde på greens, han fandt det lidt for metodisk og syntes jeg skulle være mere reagerede i stedet for beregnende og analyserende. Det har jeg prøvet at implementere kombineret med en helt ny type putter i tasken. Evn Roll hedder mærket, og det er noget min træner Mark Housego arbejder med til dagligt som clubfitter hos Mizuno.

Samme dag som jeg var sammen med Jesper mødtes jeg med Mark om eftermiddagen og vi lavede en putter fitting hvor vi fandt frem til at den putter der er i tasken nu, gør det nemmere for mig at rulle bolden som den skal og dermed putte bedre!

 

Endvidere er der kommet en ny driver og nye jern i bagen, begge fra Cobra. Hardy er så sød at hjælpe med dette og på allerbedste måde. Jeg er ikke tvunget til at putte grejet i bagen, men virker det ligeså godt eller bedre end mit gamle, så skal jeg bare skrive hvad jeg skal bruge og så leverer han. Fantastisk!! Tak Hardy :-)

 

Sidste uge var jeg på ferie med Michelle og Philip, pausen kom perfekt timet og vi havde en rigtig god tur til Malaga hvor vi havde lejet et hus lidt uden for byen. Jeg havde ingen golfkøller med flyet til Malaga, så den stod på 100 % ferie - hvilket var lækkert! 

 

Nu er jeg så tilbage på arbejde og med fuld fokus, overskud og genopladede batterier. Jeg har Simon Willer på bagen i denne uge her i Danmark, hvor Challenge Touren besøger Syddanmark nærmere betegnet Royal Oak.

 

Banen er sat herligt op med tyk semirough, endnu tykkere rough ved siden af denne og så er greens, som altid hernede, fine at putte på! Svært at spå med scores, for der er altid nogen der finder en vej rundt, men over fire runder tror jeg ikke vinderscoren bliver minus 20 som er sædvanligt på Challenge Touren.  Det bliver vigtigt at ramme fairways, for er man uden for denne så bliver det hip som hap om man kan slå efter green eller ej, og kontrollen forsvinder. Er man i den tykke rough, så er man heldig hvis man finder bolden, og finder man den kan man ikke slå den 50 meter, hvis overhovedet så langt.

 

Jeg håber på at se nogle danskere langs fairways og omkring greens således vi kan få en dansker med helt frem på søndag.

 

God tirsdag aften.

 

 

Sportslige Hilsner fra Hjelm

Det ene uheld kommer sjældent alene :-(

2017-04-08 17:23

Hej med jer.

 

Tid til en update herfra, syntes det passer perfekt her op til den egentlige sæsonstart for mig.

 

Som overskriften lyder så har det været en lidt mærkelig start på sæsonen. At Spanien blev noget værre noget, var bare uheldigt, men også lærerigt. At den næste tid efter hjemrejse skulle blive så begivenhedsrig og udfordrende som den har været overgår de flestes tanker om hvor meget ”utur” man ligesom kan have i løbet af relativ kort tid.

Efter hjemkomst fik Michelle og jeg tilbagefald helbredsmæssigt, så træningen blev lige udsat en uge. Spanien turen skulle lige bearbejdes lidt mere end jeg havde forestillet førend jeg fik sat en streg i sandet og kunne komme videre, men det er gjort ”for længst” nu og det var en lærerig tur det endte med at blive.

En uge fulgte som sagt med sygdom, men da det var overstået og vi kom på toppen rent fysisk, var motivationen atter i højsæde. Samme dag som jeg besluttede mig for at få gang i træningen igen, måtte jeg returnere til lejligheden og måtte sande at min bil var blevet stjålet over natten. Vi har heldigvis to biler, men det var min firmabil der var blevet taget, og i den lå der simpelthen så mange ting, som bare virkede uoverskuelige og umulige at erstatte. Endvidere var den klistret godt ind i reklamer fra min sponsor Dit Bilplejecenter, så det var ikke kun møg hamrende irriterende, men også et underligt valg. Den er relativ nem at genkende, med mindre de fjerner reklamerne ASAP. Folk der kender mig, ved at sådan noget, hvor man ikke rigtig kan fremskynde processen i at få tingene tilbage ikke rigtigt passer ind i mit hoved. 

Nå men det eneste positive i dette er at man som forsikret på en eller anden måde bliver ”kompenseret”  og tingene bliver erstattet sådan nogenlunde bare ikke lige til dagen efter – vel?

Men trist var det at bruge de næste 3-4 dage på at ringe frem og tilbage til forsikring, politi samt notere og finde købskvitteringer på diverse der lå bag i min elskede Altea. På mandag er det 3 uger siden det blev anmeldt, og først efter 4 uger kan man blive kompenseret på indbo samt bil. Det er fair nok der er disse regler, men det er dælme længe at gå og vente på at få noget tilbage.

 

Nå men som om dette ikke var rigeligt, så var jeg en tur i autoværnet i vores anden bil i fredags på vej til Simons for at spille en runde med Jeff Winther. Jeg blev hammerforskrækket da min GPS faldt ned fra forruden og ramte instrumentbrættet for dernæst at havne mellem mine fødder. Først tænkte jeg nogen kørte sammen foran, for det skete i en forbi kørsel lige efter noget vejarbejde og jeg sad og kiggede i mit sidespejl for at se om jeg var sikkert forbi den jeg overhalede. Det hele sker hurtigt, og heldigvis ”kun” med 80-90 km/t, for da jeg kigger op så er jeg på vej mod autoværnet. Jeg når at rette lidt op for ikke at kollidere hårdt, og rammer ”kun” hele venstre side af bilen. Fra for til bag faktisk :-(

 

Først blev jeg meget forskrækket, så var jeg en smule chokeret, for så at blive sur over at der er nye ”ting” man skal til at bruge tid på for dernæst at blive utrolig lettet over at det ikke gik værre. Mærkelige hændelser på stribe og nu tror jeg at jeg har taget min del af ”u-turen” i 2017.

 

Nå men siden den dag er det kun gået en vej, og det er frem ad. Ingen ulykker, ingen sygdom, ingen stjålne ting men bare fremgang. Træningen går rigtig godt, om end jeg ikke spiller så godt når jeg er på banen, så er det ved at ligne noget når jeg træner. Den næste uge, hvor vi tager til Aalborg henover påsken, skal der spilles en masse huller for at komme lidt tilbage i spilform. Det går godt med det fysiske og på det mentale sker der også gode ting. Jeg nyder hver gang jeg er sammen med Jesper, som virkelig forstår at ”fine tune” mig, både fysisk og mentalt. Jesper er udover mental coach også ret skarp på det fysiske, han er en yderst fit herre som også er ret hardcore til yoga. Når vi ses så starter vi med en times yoga og ud spænding med fokus på vejrtrækning. Den ro man har i kroppen efter en time, er en fed følelse og det er noget jeg skal bruge mere tid på i år end nogensinde. Jeg har altid været god til at få gjort de små ting (udstræk og foam roller), men i år bliver der skruet lidt op for niveauet på dette.
Yoga er absolut ikke spild af tid (henvendt til de muskuløse alfa hanner der læser dette – ha ha).
Det er fint med styrke og muskelmasse, og det vil jeg ikke tale ned, for det er absolut også vigtigt, men kan man ikke bevæge sig eller kontrollere sin egen krop, så er det som at have en Ferrari stående uden rat og på punkterede hjul. Den har masser af potentiale til at komme godt og hurtigt afsted, men den kan ikke køre på fuld kraft og den er umulig at styre i den retning man gerne vil :-)

 

Nok billedsprog herfra ;-)

Ønsker jer alle en god weekend og en god påske når engang den rammer :-)

 

Sportslige hilsner fra Rasmus Hjelm

 

 

Lumine blev en kamp mod mere end bare golfspillet.

2017-03-14 13:19

Alle intentionerne var rigtige, alle forbehold taget og alle aftaler indgået inden afrejse til Barcelona. Jeg havde besluttet mig for at tage Michelle og Philip med syd på, og gøre optakten til 2017 til en familie affære. Som sagt, så var alle intentionerne gode, men forløbet dernede viste sig at blive noget helt andet.

Det startede godt og hyggeligt som forventet og som håbet på med Michelle på sidelinjen under prøverunderne med lille Philip i klapvognen. Knægten sov hele vejen med få og korte afbrydelser, så det var helt perfekt.

 

Første rundes optakt forløb perfekt, og nærmest for godt til at være sandt. Det skulle så også vise sig at holde stik. Jeg havde en formodning om og en tro på at jeg skulle spille på Hills, men varmede op på Lakes fordi der på rangen var Pro V1 bolde og så er kortspilsområdet bare meget bedre. Endvidere kunne jeg få ro i omklædningsrummet til at lave de øvelser jeg skulle mentalt. Som sagt så var alt bare tip top i orden og jeg bevægelse mig fra Lakes op til Hills 45 min inden tee off for lige at få puttet lidt deroppe samt slået 5-10 bolde inden tee off for at holde kroppen varm. Der er 10 minutters kørsel mellem Lakes og Hills.

Jeg havde tee tid 9.50 på 10. Hul, og stod ved indspilsgreen på ej op mod putting green 9.35 da Oliver Suhr pludselig siger til mig at jeg står på den forkerte bane og spørger mig om min tee tid!!! 9.50 var svaret på 10. Hul.

Det var også rigtig nok, men det var altså på Lakes og ikke Hills…. KÆMPE fejl og 100 % min egen!

Til trods for en ellers perfekt opvarmning, hvor alt gik som det skulle så nåede man lige at få pulsen helt op, nåede ikke at varme op med putteren og nåede kun lige ned til 10. tee tids nok til at slå ud uden at få straf. Jeg fik egentlig slået to gode slag og puttede for birdie fra 3-4 meter, men jeg gik derfra med en bogey. Værre blev det på mit 5 hul hvor jeg også puttede for birdie, dog fra ca. 10 meter, og gik derfra med en dobbelt bogey – ja den kvikke læser har noteret et 4 putt!!!

Det der stressede mest var egentlig at jeg jo havde aftalt med Michelle at hun og Philip skulle komme op på Hills til 9.50, og trods min iver på at få fat i hende inden jeg skulle tee ud, nåede jeg aldrig igennem, kun til telefonsvaren. Man har det sku lidt stramt med at tage fejl af banen man skal spille på og i sær når hun stod alene med den lille, som jo tager lidt tid at pakke ind/ud. Så jeg nåede først at se dem da jeg havde spillet 6 huller, og var 5 over par :-( 

Fantastisk start !

 

Jeg spillede fint derfra og kom ind i +3, men var da noget omtåget og svært skuffet over dagens udvikling.

Anden runde var knap begyndt, førend et birdie putt resulterede i double bogey (mit aller første hul) – så er det altså op ad bakke og man tror jo knapt sine egne øjne eller ved ikke hvad man skal tænke eller tro. To 4 putts på to dage? Det kan måske ske for en handicap 18 spiller, men da ikke for en efterhånden erfaren professionel?

Åbenbart, og det satte ligesom tonen for en sej kamp på 18 huller der blev til +1, og dermed fridag til finalerunderne. Det føltes af helvede til, for trods lidt panik inden første runde, så spillede jeg faktisk pænt nok tee til green til at være med alle dage og til at være med omkring de 10 bedste. Det var ikke 100 % på niveau med sidste år, men jeg ramte trods alt 14 og 14 greens de to dage og havde ingen straffeslag, udover mange putts.

 

I mellem turneringerne går Philip hen og bliver sløj og det ender faktisk med at hans vejrtrækning bliver så skidt og hæs at vi tager på hospitalet med ham. Ikke så sjovt med sådan en bette skid, slet ikke første gang man er ude og rejse med ham. Det er sådan noget man siger ikke sker for en selv, men for naboen – det skete altså alligevel.
På gebrokken engelsk og efter 4 timer på hospitalet, 2 timers konstant gråd og med iltmaske på i to omgange bliver Philip hjulpet til bedre vejrtrækning. Diagnosen var akut bronkitis :-( Piv hårdt og aftensmaden blev til en gang McDonald’s for to trætte forældre der først fik noget at spise ved 23.30 tiden.

De næste dage bliver Michelle også syg og de to kommer ikke ud af værelset den sidste uge vi er dernede, til sidst bliver jeg også ramt og må spille på det lokale Farmacias 600 mg´s heste piller (Ibuprofen). Det tager det værste, men når de pludselig ikke virker mere så får man hammeren i hovedet og bliver mindet om at man er skidt. Føj for en tur det endte med at blive. Langt langt langt fra forventningerne, og langt langt langt fra forhåbningerne.

 

Sidste turnering blev til en 37 plads, hvor jeg var godt på vej ud i tovene i første runde med sløset kortspil. Kun en fantom afslutning med reddet par på hul 16 efter vandtur, drop med straf og fuldt 7 jern til green i 4 slaget. På 17 slår jeg den ind til en meter og holer for birdie, og på 18 hul slår jeg mit andet slag til en givet eagle. I stedet for at være 3-4 over par, så sluttede jeg i par for dagen og gik til frokost med en god smag i munden. Anden runde var solid, men mangelfuld på greens. Jeg ramte 17 greens og to under regulation, for ”kun” at skyde minus 3. Det var absolut det ringeste jeg kunne score. Fedt at spillet var solidt, men også irriterende at fuglene fløj væk for øjnene af mig.

Sidste runde var jeg så skidt at hestepillerne ikke gjorde alverden, og vejret gik fra perfekt til piv ringe natten over. Jeg kunne ikke lige finde overskuddet til at have det rigtige mindset, og smed rundt med slagene alle vegne. En dag hvor det er svære betingelser er det vigtigste at bevare roen, have og vise overskud og så bare kæmpe røven ud af bukserne. Jeg havde ikke rigtig overskud, ro på eller fight tilbage i kroppen - det handlede mere om at gennemføre og så komme hjem.

 

Begivenhedsrig tur, som virkelig ikke forløb som håbet, men lærerigt, det var det.

Lille Philip har det godt nu, men mor og far er stadig lettere sygdomsramte :-(

 

 

Hjelm

1 | 2 | 3 | 4 | 5 >>