Blog

Fuglene var der : )

2009-04-08 21:18

Seks birdies var rart at få på kortet. En skam med de fem bogeys, men sådan går det engang imellem. De kom bare lidt for nemt i dag. Jeg er desværre kun ind og i 2 ud af 6 gange. det er selvfølgelig ikke godt nok. Føler dog jeg gjorde hvad jeg kunne. Jeg mistede de fleste greens lang og efterlod mig selv nogle svære indspil. Det var ikke standard up and downs jeg stod overfor. Set i bakspejlet måske dumt at gå så hårdt efter pindene, men det gav trods alt seks fugle. En fordobling af gårsdagens. Den lave runde ligger og venter rundt om hjørnet!
Igen i dag er jeg rigtig god til at blive i nuet og koncentrere mig om et slag af gangen. Jeg var markant bedre fra tee, grundet god rytme. Det var også med til, at jeg følte mig mere komfortabel med at slå efter pindene derude. Det gode spil og de gode takter har bragt mig i en rigtig god position inden i morgen og jeg glæder mig til at komme ud og mærke adrenalinen i kroppen. Førerbold i min anden turnering som pro er ganske godkendt, også selvom feltet er begrænset til 22 mand.
I morgen skal der nok skrives SITP med fed  på bolden. Det bliver helt essentielt at jeg forholder mig til mit eget spil. Jeg skal fokusere  på et slag af gangen. Det bliver med garanti en runde, hvor jeg kommer til at gå væk fra bolden nogle gange, hvilket er helt okay. Jeg lærer med garanti mig selv bedre at kende i morgen, og vil uanset udfaldet tager jeg herfra som en klogere og bedre uddannet golfspiller. Det er jeg glad for, for det har været det overordnede mål.

Jeg vil slutte her. Jeg skal lige en tur forbi hotellets sauna så jeg kan få løsnet op i kroppen.

Kryds fingre i morgen ; )

Hilsen Rasmus 

Der var bud efter mere...

2009-04-07 23:15

Så kom vi igang. Spillede rigtig fint i dag. Driveren var stadig en smule upræcis, men jeg slår ikke bolde væk. De dårlige slag er stadig i spil, så det var good bad ones. Jeg syntes jeg holdt mig til planen hele vejen rundt. Spillede godt, slog gode jernslag og var faktisk også godt tilfreds med min putting. Jeg er meget mere komfortabel og tror mere på at det skal lykkes end tilfældet var sidste uge. Det er fedt med den markante forbedring. Der falder stadig ikke nok i, men jeg var rigtig tæt på mange gange derude i dag. Jeg forblev tålmodig og blev i nuet hele vejen rundt. Et par gange måtte jeg gå væk fra den og starte forfra. Heldigvis med godt resultat til følge. Jeg ser tilbage på en dag, hvor jeg opfyldt de mål jeg satte mig for, mere kan man ikke gøre.
I morgen vil opskriften lyde som i dag. Der skal være fokus på at holde rytmen fra tee af. SITP vil stadig stå skrevet på min bold, således jeg hele tiden minder mig selv om at jeg skal blive i nuet. Det virker godt for mig og det gør det nemmere for mig at forblive tålmodig.

Nu vil jeg ned og styrketræne lidt og ellers skal jeg bare slappe af med en film i aften.

Håber at kunne bringe lignende nyt i morgen : )

Hilsen Rasmus  

Status quo

2009-04-02 08:09

Så fik vi afviklet tredje og sidste runde af den første af to turneringer i det spanke fra min side af. Det blev en dag med godt spil, gode slag men alt for mange putts. Det resulterede i en runde på 72 slag, lig med banens par.
Efter gårsdagens runde fik jeg mig en snak med min mental træner Jan larsen. Vi snakkede meget om vigtigheden om at blive i nuet og det at være i fookus på de rigtige tidspunkter. Derfor blev min bold i dag markeret med SITP - Stay In The Present, eller bliv i nuet om man vil. Det virkede rigtig godt, for jeg spillede godt, slog gode jernslag mod green, ramte 16 ud ad 18 og slog dem faktisk tæt på. Jeg kunne bare, som tidligere nævnt, ikke få gjort arbjedet færdigt med den lille triller. Grainen, altså græssets gro retning, betyder rigtig meget hvad hastighed og fald angår. Hastighed og fald er to faktorer, der står i høj kurs, hvis man vil hole putts. I løbet af de tre dage turneringen har stået på, har jeg ikke formået at tyde grainen godt nok til at comitte mig hundrede procent til mine putts. Det har betydet at mange putts er kommet op kort på linjen, eller også er de faldet af lige før hullet. Ærgerligt, men jeg har ikke haft troen på det denne gang. Jeg var alt for usikker på green reading. Den haltende putning, har også betydet at jeg på tre runder kun har formået at lave syv birdies. Vinderscoren blev på minus ni, hviklet betyder at jeg, i tilfælde af nul bogeys i de tre dage ikke ville have vundet alligevel. Det er bemærkelsesværdigt og noget, der skal ændres.
Hvordan ændrer jeg så det? Tja, jeg kunne stille mig selv det mål, at jeg ikke ville putte for kort igen. Jeg kunne bruge mere tid på green reading. En ting er ihvertfald sikkert: Jeg slår gode putts, blot på forkerte linjer med forkert hastighed. Men når de ikke dropper, mister man langsomt troen på at det skal lykkes.

De næste dage kommer til at gå med træning på den nye bane, som skal huse den næste turnering. Jeg skal nok skrive noget om banen og standen med mere så snart der er noget at berette om. Jeg har hørt at den er smal, svær og kuperet, så det liver spændende.

Jeg vil slutte her og blot minde jer derhjemme i Danmark om, at nyde det gode vejr. I har det varmere end vi har her i det nordlige Spanien, godt femogtyvehundrede kilometer syd for den danske grænse.

Hilsen Rasmus 

Ærgerlig dag

2009-04-01 09:29

Tja så kom jeg ligesom ned på jorden igen. Sikke noget rod. Spillet var ikke ret godt i dag, og jeg kunne tydeligt mærke på mig selv at det var lang tid siden jeg har spillet turnering. I går var en god dag, som jeg havde håbet og forventet at følge bedre op på end tilfældet blev. Jeg må nok erkende, at jeg mangler lidt turneringserfaring førend at jeg er der, hvor jeg gerne vil være rent mentalt. Det var faktisk mærkeligt derude i dag. Det var som om, at det hele skulle gå lidt for hurtigt. Jeg var, til tider, ubeslutsom og alt for hurtig til at få afviklet slagene. Det bunder i dårlige slag, som giver et dårligt resultat og dermed en dårlig score. Jeg kunne mærke en smule nervøsitet og anspændthed derude, og det var svært for mig at holde fokus når det spidsede til og jeg blev udfordret.
Dagen i dag har lært mig, at konkurrence er essentielt for mig. For at kunne holde mig skarp mentalt skal jeg spille flere turneringer. Et break fra turneringsgolf på ca fire måneder er simpelthen for længe at være væk.

Nå nok om det . Jeg ser frem ad og fokus er rettet mod sidste runde. Jeg kan spille helt fri gjort i morgen, så forhåbentlig bliver udfaldet af  runden mere i retningen gårsdagens runde. Jeg skal ihvertfald ud og hente et par slag. Jeg er ved godt mod, trods en mental dukkert i dag, og glæder mig til at få revance i morgen.

Rasmus

Fornuftig start og nu med kuffert!

2009-03-31 09:27

Så blev 2009 sæsonnen endelig skudt i gang for mit vedkommende! Det var bare dejligt. Jeg har ikke spillet turnering siden VM, så det var et stykke tid siden jeg havde mærket sommerfugle i maven. fedt at komme igang igen. Spillet kørte fornuftigt i dag. Jeg nød at være derude og syntes jeg overholdt de mål jeg havde stillet mig for inden runden. Med en kold putter var det dejligt at bryde par i min første turnering som professionel. Så er man ligesom igang ; )
Jeg spillede som sagt rigtig fint idag, mange gode slag, god attitude og godt humør. Jeg følte mig godt tilpas på banen i dag, og holdt hovedet højt trods mange missede chancer midt på runden. 

Derudover er min kuffert kommet. Den stod i receptionen, da jeg kom hjem fra golfbanen. Hold da op hvor blev jeg glad da jeg så den. I morgen kan jeg få min hue, mine vanter samt windbreakers med på banen. Der hvor vi spiller er der faktisk ret koldt. Banen ligger, efter sigende, femten kilometer fra et skiområde, altså ret tæt på snebeklædte bjerge. Når den gængse vind kommer fra de bjerge af, så er der rimelig koldt i klubben om morgenen.

I morgen har jeg samme fokusområder. Det gik overordnet godt i dag, så jeg skal bare videre af den vej. Dog vil jeg være opmærksom på at score bedre på banens par 5 huller. Det er ikke godt nok, at være en over par på dem, som tilfældet var i dag, for jeg kan nå alle fire i to.

Nok om det, jeg vil slutte her.

Hygge fra Rasmus
 

<< 48 | 49 | 50 | 51 | 52