Status for resten af sæsonen :-)
Hej Folkens.
Så blev der fundet tid til at skrive lidt igen - jeg beklager at jeg ikke har skrevet så meget som jeg plejer, men jeg har simpelthen været for hårdt ramt på rejsedage. Når jeg så i ny og næ er hjemme så vil jeg altså gerne være hjemme. Philip og Michelle får alt fokus i de få dage/timer jeg er har på egen adresse. Derfor skal jeg blive bedre til at få blogget "on the go" - og det er på "to do listen" :-) Jeg ved mange af jer følger med og syntes det er spændende at læse om hvad der rør på sig.
Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal starte denne gang. Jeg har spillet en del siden sidst jeg skrev, og det er jo positivt. Ikke alle ugerne var lige gode, men særligt en er værd at komme ind på, nemlig first stage på tourskolen.
Jeg var så uheldig at misse cuttet med en i den sidste turnering der kunne sende 90 spillere direkte til second stage. Jeg lå nummer 91 på listen inden og et klaret cut havde med garanti sendt mig ind i top 90. Sådan gik det imidlertid ikke og jeg måtte tage den lange tur uden short cuts. Heldigvis har jeg haft gode erfaringer de gange jeg har spillet first stage. Jeg har faktisk ikke sluttet udenfor top10 de sidste 3-4 gange jeg har spillet, og 3 af gangene har jeg været i top 5 som giver en lille belønning økonimisk (præmiepenge - hehe).
I år valgte jeg surverænt udfra de turneringer jeg helst ikke ville misse på Challenge Tourens skema, og udfra dette så faldt valget på en bane i Skotland som jeg i øvrigt havde researchet lidt på. Det måtte IKKE være en links bane, for det har jeg spillet alt for lidt på til at have en chance mod et felt bestående af nærmest 95 % englændere, skotter og spillere fra Storbritanien.
Ugen forløb under perfekte skotske betingelser. Koldt, småregn og vind der kom og gik og drejede i løbet af dagen. Banen var sat mega fedt op, og man måtte bare ikke slå den ud af fairway, fo rougen var så tyk at man kun fandt 50 % af det der røg derud, og var man så heldig at finde bolden, så kunne den bedste set slåes tilbage i spil sidelæns. Så den var sat op til ballstrikers og det passer mig glimrende. Jeg spillede forrygende hele ugen og var ikke en gang i roughen, jeg var kun i first cut de få gange jeg ikke var på fairway. De banede vejen for personlig rekord for score iforhold til par for mit vedkommende, sejr og avancement. Det var fedt at vinde igen, selvom det ikke var en sejr der gav 25.000 € så var minus 18 på den bane i de forhold MEGA godt faktisk. Sejren stod mellem Sam Hutsby og jeg selv, og det var fedt at passere ham under fjerde runde og skyde 66 (-6) for at tage sejren med to slags margin... -18 er forholdvis mange under par og jeg slog min egen rekord med 3 slag. Det det gjorde det endnu federe, var at jeg og Sam Hutsby distancerede 3 pladsen med hh. 9 og 7 slag. Det var faktisk bundt solidt for at sige det lige ud :-)
Efterfølgende har jeg tænkt lidt over hvorfor og hvordan det pludselig gik op i en højere enhed i netop denne uge? Jeg gjorde ikke noget anderledes i den uge sammenlignet med alle de uger jeg har spillet på nær en enkelt ting - nemlig mit mindset. På Tourskolen har man kun en chance, og misser man den, ja så får man ikke flere chancer det år. Det er ligesom vind eller forsvind. Når først man teer bolden op og har slået til den en gang så er det bare med at gøre det ordentligt, ellers er det slut. På Challenge Touren kommer der altid ugen efter en chance til og man kan godt blive fanget i at man måske ikke spiller med samme urgency eller samme spændingsniveau. Jeg var nervøs alle dage på alle huller, i starten fordi det jo er vind/forsvind men mod slutningen af ugen fordi jeg ville vinde. Den følelse har jeg kun haft momentvis på Challenge Touren og nok oftest når man ligger og kæmper omkring cuttet hvor en eventuel bogey kan være fatal og en birdie give lidt luft og frihed i tingene.
Det giver stof til eftertanke, og naturligvis går jeg ikke og er ligeglad når jeg spiller på Challenge Touren, men jeg var alligevel et helt andet sted mentalt, tændingsmæssigt og følelsesmæssigt i den uge hvor det hele lykkedes. Det er interessant og noget jeg arbejder på at få med mig hver gang fremover.
Desværre har jeg ikke flere turneringer i år på Challenge Touren. Min placering som nummer 101 på listen giver mig ikke flere starter, da der er begrænsede felter i de sidste 4 på Challenge Tourens kalender. Man kommer ikke ind via kategori, men via placering på rankingen. Så nu går hverdagen med at forberede mig til den afsluttende fase af Tourskolen. Second Stage og Final stage kommer lige efter hinanden. Jeg regner med at flyve afsted den 31 oktober så jeg har et par fulde dage at spille banen i og træne på det banen kræver af mig. Jeg ved fra tidligere år at der skal skydes lavt på den bane jeg har fået tildelt, så det er bare frem med pin seekerne for hele ugen og så få styr på par 5 hullerne. Jeg går efter at vinde Second Stage!
Inden afrejse til Spanien har jeg lige en sponsordag i Aalborg Golfklub den 27 oktober, der skal afvikles. Jeg er glad for de mange tilmeldinger der allerede er kommet. Håber på talrigt fremmøde og ser frem til dagen :-)
Det var lidt herfra :-)
Vi ses mange af os den 27. oktober til årets vigtigste match.
Sportslige hilsner fra Rasmus
