Alle intentionerne var rigtige, alle forbehold taget og alle aftaler indgået inden afrejse til Barcelona. Jeg havde besluttet mig for at tage Michelle og Philip med syd på, og gøre optakten til 2017 til en familie affære. Som sagt, så var alle intentionerne gode, men forløbet dernede viste sig at blive noget helt andet.

Det startede godt og hyggeligt som forventet og som håbet på med Michelle på sidelinjen under prøverunderne med lille Philip i klapvognen. Knægten sov hele vejen med få og korte afbrydelser, så det var helt perfekt.

Første rundes optakt forløb perfekt, og nærmest for godt til at være sandt. Det skulle så også vise sig at holde stik. Jeg havde en formodning om og en tro på at jeg skulle spille på Hills, men varmede op på Lakes fordi der på rangen var Pro V1 bolde og så er kortspilsområdet bare meget bedre. Endvidere kunne jeg få ro i omklædningsrummet til at lave de øvelser jeg skulle mentalt. Som sagt så var alt bare tip top i orden og jeg bevægelse mig fra Lakes op til Hills 45 min inden tee off for lige at få puttet lidt deroppe samt slået 5-10 bolde inden tee off for at holde kroppen varm. Der er 10 minutters kørsel mellem Lakes og Hills.

Jeg havde tee tid 9.50 på 10. Hul, og stod ved indspilsgreen på ej op mod putting green 9.35 da Oliver Suhr pludselig siger til mig at jeg står på den forkerte bane og spørger mig om min tee tid!!! 9.50 var svaret på 10. Hul.

Det var også rigtig nok, men det var altså på Lakes og ikke Hills…. KÆMPE fejl og 100 % min egen!

Til trods for en ellers perfekt opvarmning, hvor alt gik som det skulle så nåede man lige at få pulsen helt op, nåede ikke at varme op med putteren og nåede kun lige ned til 10. tee tids nok til at slå ud uden at få straf. Jeg fik egentlig slået to gode slag og puttede for birdie fra 3-4 meter, men jeg gik derfra med en bogey. Værre blev det på mit 5 hul hvor jeg også puttede for birdie, dog fra ca. 10 meter, og gik derfra med en dobbelt bogey – ja den kvikke læser har noteret et 4 putt!!!

Det der stressede mest var egentlig at jeg jo havde aftalt med Michelle at hun og Philip skulle komme op på Hills til 9.50, og trods min iver på at få fat i hende inden jeg skulle tee ud, nåede jeg aldrig igennem, kun til telefonsvaren. Man har det sku lidt stramt med at tage fejl af banen man skal spille på og i sær når hun stod alene med den lille, som jo tager lidt tid at pakke ind/ud. Så jeg nåede først at se dem da jeg havde spillet 6 huller, og var 5 over par :-( 

Fantastisk start !

Jeg spillede fint derfra og kom ind i +3, men var da noget omtåget og svært skuffet over dagens udvikling.

Anden runde var knap begyndt, førend et birdie putt resulterede i double bogey (mit aller første hul) – så er det altså op ad bakke og man tror jo knapt sine egne øjne eller ved ikke hvad man skal tænke eller tro. To 4 putts på to dage? Det kan måske ske for en handicap 18 spiller, men da ikke for en efterhånden erfaren professionel?

Åbenbart, og det satte ligesom tonen for en sej kamp på 18 huller der blev til +1, og dermed fridag til finalerunderne. Det føltes af helvede til, for trods lidt panik inden første runde, så spillede jeg faktisk pænt nok tee til green til at være med alle dage og til at være med omkring de 10 bedste. Det var ikke 100 % på niveau med sidste år, men jeg ramte trods alt 14 og 14 greens de to dage og havde ingen straffeslag, udover mange putts.

I mellem turneringerne går Philip hen og bliver sløj og det ender faktisk med at hans vejrtrækning bliver så skidt og hæs at vi tager på hospitalet med ham. Ikke så sjovt med sådan en bette skid, slet ikke første gang man er ude og rejse med ham. Det er sådan noget man siger ikke sker for en selv, men for naboen – det skete altså alligevel.
På gebrokken engelsk og efter 4 timer på hospitalet, 2 timers konstant gråd og med iltmaske på i to omgange bliver Philip hjulpet til bedre vejrtrækning. Diagnosen var akut bronkitis :-( Piv hårdt og aftensmaden blev til en gang McDonald’s for to trætte forældre der først fik noget at spise ved 23.30 tiden.

De næste dage bliver Michelle også syg og de to kommer ikke ud af værelset den sidste uge vi er dernede, til sidst bliver jeg også ramt og må spille på det lokale Farmacias 600 mg´s heste piller (Ibuprofen). Det tager det værste, men når de pludselig ikke virker mere så får man hammeren i hovedet og bliver mindet om at man er skidt. Føj for en tur det endte med at blive. Langt langt langt fra forventningerne, og langt langt langt fra forhåbningerne.

Sidste turnering blev til en 37 plads, hvor jeg var godt på vej ud i tovene i første runde med sløset kortspil. Kun en fantom afslutning med reddet par på hul 16 efter vandtur, drop med straf og fuldt 7 jern til green i 4 slaget. På 17 slår jeg den ind til en meter og holer for birdie, og på 18 hul slår jeg mit andet slag til en givet eagle. I stedet for at være 3-4 over par, så sluttede jeg i par for dagen og gik til frokost med en god smag i munden. Anden runde var solid, men mangelfuld på greens. Jeg ramte 17 greens og to under regulation, for ”kun” at skyde minus 3. Det var absolut det ringeste jeg kunne score. Fedt at spillet var solidt, men også irriterende at fuglene fløj væk for øjnene af mig.

Sidste runde var jeg så skidt at hestepillerne ikke gjorde alverden, og vejret gik fra perfekt til piv ringe natten over. Jeg kunne ikke lige finde overskuddet til at have det rigtige mindset, og smed rundt med slagene alle vegne. En dag hvor det er svære betingelser er det vigtigste at bevare roen, have og vise overskud og så bare kæmpe røven ud af bukserne. Jeg havde ikke rigtig overskud, ro på eller fight tilbage i kroppen - det handlede mere om at gennemføre og så komme hjem.

Begivenhedsrig tur, som virkelig ikke forløb som håbet, men lærerigt, det var det.

Lille Philip har det godt nu, men mor og far er stadig lettere sygdomsramte :-(

Hjelm

Hej folkens.
 

Nu tør jeg godt løfte sløret for et spændende tiltag, men inden overraskelsen røbes skal der lige lidt forhistorie til.

En herlig gut som Søren Kjeldsen inspirerer mange – også mig. Det er som om, at når han begynder at fortælle om sig selv – ja så lytter man – også jeg :-)

Ikke bare fordi han er en dygtig golfspiller, men også i høj grad fordi han er så tiltalende som person. Han er hårdtarbejdende og så er han ikke bange for at dele ud af egne erfaringer, tanker og ideer. Netop den side af ham, det med at dele ud inspirerede mig til at kontakte Arne Nielsson. Jeg henvendte mig på en mail, hvor jeg blottede mig 100 %. Slutteligt spurgte jeg om han ville mødes til en snak, for at se om der var en ide i at indgå et samarbejde – og hvilke rammer han arbejdede indenfor. Jeg har utallige gange hørt fra folk omkring mig, at jeg ikke indfrier mit potentiale, og jeg indrømmer blankt at det mentale, det træner jeg ikke rigtigt så intenst som jeg træner alle andre aspekter at golfen.
At Arne takkede nej til et samarbejde skulle vise sig at åbne døren til noget helt andet. Arne henviste mig nemlig til en kollega som jeg straks henvendte mig til. Navnet jeg fik var Jesper Rasmussen, som ligesom Arne blev kontaktet via mail. Mehmet som udover at være min sponsor og gode ven, tog med til et par møder med Jesper. Vi var hooket med det samme og nu er vi altså blevet enige om en samarbejdsaftale :-)
Det er vildt spændende og jeg er sikker på jeg har fundet det jeg har savnet inden for området mentaltræning – noget kontinuerligt og ikke et quick fix. Som sådan er jeg ikke ”i stykker” men jeg er ikke god til at træne eller være bevidst om det mentale aspekt, ud over jeg (som de fleste) ofte tager ved lære ved at se tilbage i bagklogskabens lys.

Jeg har været hos Jesper nogle gange og hver gang går jeg derfra med oprejst pande, klogere og altid med hjemmeopgaver. Det er fedt, og det er virkelig rart at kunne sige at jeg nu træner mentalt – hver dag.

Det med lektierne skal man lige vænne sig til. Det er lang tid siden jeg har gået i skole :-) Og så troede man at man slap for den slags ved at vælge universitetet fra og gå sportens vej – LOL :-)
Ej det er bare gas, jeg nyder endelig at gøre noget jeg tror 100 % på indenfor det psykologiske. Det vi har berørt indtil videre vil ikke kun hjælpe mig som golfspiller på golfbanen, men også i hverdagen.

Desuden er der kommet et logo mere på både trøje og hjemmeside. Jeg var så heldig at komme til at spille Pro Am med Jørgen Hansen i løbet af sidste år på Ecco Touren. Jørgen er direktør i FREJA transport og jeg fandt hurtigt ud af at han var en hyggelig mand, som ud over at støtte bredden – altså Ecco Tour, også sponsorrede en af mine gode venner, Jeff Winther. Jeg husker at jeg fortalte Jørgen at jeg var glad for at høre at FREJA ikke kun støttede bredden, men faktisk også fandt en værdi i at støtte individuelt! Jeg spurgte senere Jeff om det var okay at jeg hørte Jørgen om han kunne se nogen værdi eller noget sjov i at sponsorere en som mig, og nu er vi altså blevet enige om at han også hjælper mig. Fantastisk! Jeg glæder mig til at få FREJA broderet på mit PUMA tøj og skal nok gøre hvad jeg kan for at Rasmus Hjelm, PUMA og FREJA bliver synlig på bedste vis :-)

På tirsdag drager jeg sydpå for at varme op til sæsonen med 10-11 dage i selvskab med mine kollegaer fra sidste år på Nordic League. Jeg kunne ikke få fri i denne uge til at spille med på Ecco Tourens Winter Series, så jeg må nøjes med at spille de to turneringer svenskerne afholder på Lumine i stedet.

Min første opgave på Challenge Touren bliver i Tyrkiet i April, så der er lidt tid til at det bliver "alvor" :-)

Det bliver godt at komme afsted og få noget græs under fødderne. Jeg skal ned og teste noget nyt grej, nogle inputs fra Jesper samt mine svingændringer. Jeg har ikke noget resultatmål, men jeg har nogle mål jeg har snakket med Jesper om, og overholder jeg disse, så skal resultatet nok følge med :-) Vigtigste er at jeg får overholdt mine aftaler og arbejdet med de nye inputs. Min sæson afhænger ikke af de kommende to turneringer, men jeg vil ikke stå i vejen for mig selv hvis jeg skulle gå hele vejen :-) Jeg har trænet rigtig fint, fysikken er god og svingændringerne går bedre end forventet. Med andre ord, så er jeg meget spændt på at komme afsted.

Jeg skal have Michelle og lille Philip med, så det bliver rigtig dejligt. Nu håber jeg især at vejret bliver godt, så de kan komme ud og se far lave nogle birdie - ha ha.

God aften herfra.

Med sportslig hilsen

Rasmus Hjelm 

Godt nytår og glædelig bagjul :-)

Så er det ved at være tid til at få opdateret lidt herinde og det er med gode nyheder at bringe.

Det har været helt vild dejligt at tage et godt langt afbræk fra golfen. Ikke at jeg ikke har savnet det, for jeg har i princippet lyst til at arbejde med det hver eneste dag, men kroppen og knolden havde brug for lige at restituere og tænkte på noget andet. Det har givet mulighed for at have meget tid med vores lille søn Philip som snart er 4 måneder – hold da op hvor er det givende at se sådan en lille trold udvikle sig og man hygger sig så meget med det. Det er bedre end fantastisk!

Nu har jeg været i gang med golftræningen et stykke tid og Mark Housego og jeg prøver at flytte nogle ting. Det går rigtig fint og hurtigere end forventet. Jeg har i mange år forsøgt at spille på at tage en side ud (læs: venstre) ved at slå en standard fade, men jeg har måttet sande at jeg ikke kom helt i mål med det og det var faktisk et af problemerne der resulterede i et formdyk midt på sæsonen. Så nu prøver vi at få mig mere indefra og til at slå en push draw. I godt en måned har vi ikke set en club path i minus (udefra og ind), så det er gået hurtigt med at få ændret køllens retning ind til bolden. Ideen er at slå små push draws, altså bolde der skruer fra højre mod venstre og som ikke krydser midterlinjen. Altså det helt lige slag. Jeg er sikker på vi får helt styr på det, og Mark er den rette til at tage mig den vej.

Ellers får jeg tiden til at gå med at være en del af et tomands team der leder  et indendørs center i Rødovre som har golf og ski at tilbyde kunderne. Det er sjovt at have lidt ansvar og det er meget fedt at prøve at lave noget anderledes! Det er et fedt team vi har herude og et godt miljø. Jeg er meget glad for det!
Eneste jeg kunne ønske mig var flere timer i døgnet, men det kender alle i andre sikkert også. Fuldtidsarbejde,  familie med barn på 4 måneder og golftræning + fysisk træning sætter ligesom døgnets 24 timer lidt på prøve :-)
 

Jeg er begyndt at træne fysisk inden jeg møder ind på arbejde om mandagen, onsdagen og fredagen tidligt om morgenen. Normalt er jeg ikke meget for fysisk træning klokken 07.00 eller der før men et er simpelthen det eneste tidspunkt det passer ind. Jeg har haft et langt tilløb for at komme i gang, men har nu fundet modellen for hvordan det kan lade sig gøre. Jeg ved min krop har brug for det og jeg SKAL gøre det for at holde en hel sæson som golfspiller. Dårlige undskyldninger er for dem der ikke brænder nok for det – haha.

Ellers er der dejligt nyt at bringe på sponsorsiden.

Jeg har fået forlænget aftaler med Guldbageren Vestbyen, TouchIT, Aalborg Golfklub, Randers Tegl, Puma og Titleist samt et par personligt hjælpende ildsjæle :-)

Derudover er det lykkedes at blive enige om et årige aftaler med følgende:

Derma – www.derma.dk , Bones – www.bones.dk ,

Gabriel – www.gabriel.dk , Sanistål – www.sanistaal.dk

Der er et par gamle kendinger som er klar på at støtte op igen, og det er jeg rigtig glad for og stolt over. Sanistål er med som ny sponsor, og det kan jeg vist takke min kammerat Daniel Madsen for – Danmark bedste skøjteløb og hårdeste slagskud. Daniel har fået en større stilling ved Sanistål som han også arbejdede for da han stadig var aktiv i ishockeyen i Danmark. Tak Madsen :-)

Og så har min gamle klubkammerat, foursomemakker og måske Danmarks største talent nogen sinde, Thomas Havemann, også valgt at hjælpe mig igen. Tusind tak fræser :-)

Jeg har fået alle de nye sponsorer op på siden under sponsorer, og man kan klikke videre til deres hjemmeside derfra inden længe !

Hav en rigtig god dag.

Med sportslig Hilsen Rasmus Hjelm

Hej folkens.

Så er det tid til at opsummere på sæsonen 2016, selvom jeg 110% sikkert burde spise min aftensmad i Girona lige nu. Hold da op hvor ondsvagt at jeg ikke spiller Final Stage på PGA Catalunya. Øv øv øv :-(

Nå, men golf handler jo om tallet på kortet og jeg var to slag for dårlig over 4 runder på 2nd stage. Voldsomt ærgerligt, da jeg virkelig havde chancer til mange under par de første tre dage. Jeg snittede 14 greens over 4 runder, trods rigtig sølle spil sidste dag. Det er virkelig ikke godt nok kun at være 1 under på 72 huller med de chancer jeg skabte!

Nok om det, vi er videre og det kan ikke laves om.

2016 blev et år med mange nye tiltag og nye udfordringer. Jeg besluttede mig for at skifte træner, da jeg trængte til at have ne der kunne være der 100 % for mig og ikke bare et kvarter i ny og næ, endvidere trængte jeg til nye øjne på tingene og nye inputs. Mark Housego hedder manden der har været bag mig i år, og hans navn er i nok stødt på flere gange i tidligere blogs. Det tog ikke lang tid før vi kom på sporet af noget af det bedste golf jeg har spillet nogensinde, og det kulminerede i en sæsonstart ingen andre kunne matche. Efter 8 spillede turneringer førte jeg rankingen, havde vundet to gange og spillet i førerbolden 4 gange. Jeg skulle have vundet tre, men to var MEGET tilfredsstillende for at sige det lidt på jysk ;-)

Mit niveau tee til green var der ikke nogen der kunne matche, og særligt min pitching og mit lange spil var i særklasse. 

Noget af det vi arbejdede mest på har været min putting og det er glædeligt blevet bedre, om end det skal blive endnu bedre. Mark og jeg fandt via mine statestikker frem til at fra 2-3 meter holede jeg ikke nok (ifht. PGA Tour avg.), så jeg har fokuseret meget på at træne netop de længder i træningen for at sænke flere "makeables". Endvidere har vi nørdet lidt med at blive bedre til at line bolden op. Mark syntes jeg sjuskede lidt med placeringen af bolden hvor linjen tiltede lidt til den ene side. Det er der blevet rettet op på, og jeg er sikker på at jeg næste år putter endnu bedre! 

I det lange spil har vi arbjedet meget med vinkler i svinget (ryg og ben) samt take away hvor jeg skal rotere lidt mere i underarmene fra starten af. "If it ain´t broken - why fix it" er Marks filosofi, og jeg er meget enig og glad for det han kommer med. Jeg er efterhånden også blevet en erfaren herre (læs gammel), navnet "veteran" er flere gange blevet brugt under kommentering fra Ecco Touren, og så har jeg svinget en kølle på en bestemt måde, så jeg hverken kan eller vil bryde det hele ned og starte forfra. Og så ringe er det jeg kan, eller kunne før Mark blev træner, heller ikke ;-)

Midt i sæsonen ramte jeg et lille lavpunkt og missede pludselig nogle cuts og høstede ikke rigtigt de resultater det kræver at forblive den førende spiller på listen. Vi fik det vendt, og sluttede egentlig stærkt af vil jeg sige. Andenpladsen i Himmerland burde have været min tredje sejr, men jeg kæmpede med at ramme længderne i anden runde , og var +4 på de første 9 huller den dag. De resterende 45 huller var gode, men jeg manglede to slag da regnskabet skulle gøres op.

Når jeg kigger på mine statestikker fra de sidste år, så har jeg i år spillet det bedste jeg har gjort nogensinde. Jeg har skudt minus 10 som personligt bedst, vundet flere gange (3 - hvis The Hurdle tæller med, hehe.) så det giver tro på at jeg er god nok, og fortsat udvikler mig og tager skridt i den rigtige retning med henblik på at kunne gøre mig gældende når engang jeg får kortet til den sjove Tour. jeg er meget glad og taknemmelg for at få chancen på Challenge Touren næste år, og jeg er stolt over at have kæmpet mig tilbage til der hvor jeg føler jeg som minimum kan konkurrere og være med i toppen.

Når det er sagt, så har jeg ingen interesse i at bruge 4-5 år på Challenge Touren og giver mig selv to år til at komme ud på Europa Touren. Det SKAL lykkedes, og jeg tror på det - ellers havde jeg ikke gjort det!

Nu står den på lidt tiltrængt vinter pause og jeg nyder dagene sammen med kæresten og vores lille søn på 7 uger. Det går stærkt, og det er rigtig sjovt :-) Køllerne får lov til at samle lidt støv og så skal der knokles videre om et par uger frem mod 2017. Det er også nu der skal gives en skalle i Fitness centeret, så Rasmus Hjelm er fit og klar til fløjten lyder næste år. 

Jeg kommer til at arbejde ved siden af golftræningen denne vinter. Jeg er så heldig at have fået arbejde i Rødovre Indoor & Ski, og skal i år kun beskæftige mig med golf delen. Jeg tror også det er bedst for begge parter, den helt store skiinstruktør/skibums er jeg vist aldrig blevet :-) 

God tirsdag aften rundt i stuerne og et STORT tak til alle mine sponsorer smo gør det muligt at leve som jeg gør, samt alle dem der følger med på sidelinjen.

Sportslig hilsen Rasmus Hjelm

Hej med jer.

Og undskyld mange gange for at der har været så lidt aktivitet både her og på min facebook side. Jeg har været lidt hængt op - for 2 uger og 5 dage siden kom Michelles og min lille søn til verden. En dag og en oplevelse jeg aldrig glemmer. Tænk at blive taget med en sådan storm. Kærligheden til en lille skid som ham er fuldstændig vanvittig, og man har ingen ide om hvor vild en oplevelse det er at blive forældre før man har oplevet det! Lille Philip er skøn og vi nyder alt han bringer med af udfordringer, bleskift, søvnløse nætter etc. ;-)

Nå men 2016 har været et vildt år. Jeg var egentlig lidt i tivl om jeg skulle fortsætte, men jeg mødte nogle folk og snakkede med de nærmeste som overbeviste mig om, at jeg skulle kæmpe videre. Det er man pænt tilfreds med nu. 2016 startede som lyn og torden. jeg skulle lige over de første to Winter Series før jeg havde fået banket vinterrusten af, og så tog det ellers fart. På 6 turneringer blev det til to sejre, hvor jeg faktisk var i førebold i 4 af dem. Jeg spillede virkelig godt, og jeg var overlegen tee til gren i den periode - det bedste jeg nogensinde har spillet! 

Derefter kom en periode med lidt modgang, modgang er forventeligt i løbet af en sæson og bør ikke overraske nogen, men med familieforøgelse i vente og udsigten til hurtigt at kunne sikre CT kortet blev jeg en smule frustreret. Jeg var hurtigt oppe og føre rankingen efter min anden sejr, og der var egentlig ikke nogen grund til at det sku blive spændende til sidst, men det blev det. Heldigvis ramte jeg en super uge  for to uegr siden i Himmerland. resultatet blev en udelt 2. plads, og jeg fik distanceret stort set alle dem der lurede på at komme forbi til sidst. Det var go timing og faktisk turneringen umidelbart efter lille Philip kom til verden. Jeg havde kun trænet en time inden turneringen i Himmerland (og det blev gjort så hurtigt at jeg glemte at få mine golfsko med) på 10 dage, nåede lige at få afviklet en prøverunde på Old Course (ingen opvarmning), men spillede ikke et eneste hul på New Course inden turneringen. Den lille trækker sku i en, og hver gang man er på vej ud af døren vil man bare gerne vende om igen. Utroligt hvad sådan en lille en kan gøre :-)

Jeg kender heldigvis Himmerland ret godt, så der er ikke noget der overrasker mig derude og heldigvis udnyttede jeg mit kendskab til banen godt, og var meget tilfreds med ugen. Lidt ærgerligt ikke at gå hele vejen, men Wennstam var bare 5 % bedre sidste dag - hatten af for det.

Jeg vil også gerne lige gratulere Mark Haastrup med en imponerende sæson. Tænk at vinde 4 gange! Jeg syntes selv det var vildt at vinde hele to gange, men den doblede han lige! Mark er en kanon fyr, som jeg håbre på at komme til at rejse med næste år. Han er ligesom mig en gammel ræv i gamet, og vi er egentlig ikke så forskellige i vores tilgang til golfen. 

Der er mange der skal have en tak i forbindelse med min personlige succes i år. Vigtigst af alle min kæreste Michelle, for en forståelse for at at golf er  mit drømme job, og at hun har givet mig 100 % opbakning hele vejen. Min familie for at have opdraget mig til at være vedholdende og flittig i det jeg gør, samt givet mig nogle værdier, der gør at mine kollegaer kan holde mig ud, og ikke mindst lært mig at succes kommer via hårdt arbejde. Tak til min nye træner og ven Mark Housego for at tage udfordringen op, og for at trykke på nogle knapper der har gjort mig til en bedre golfspiller. Alle mine sponsorer (Guldbageren Vestbyen, Dit Bilpleje Center, Puma, Titleist & Footjoy, Jens Piper, Mehmet og Martin fra Tourct IT, Redmark, Asaa Skilte og Aalborg Golfklub), samt de mennesker der er så flinke at skrive eller ringe i løbet af sæsonen.

Sæsonen er ikke helt slut endnu  - Tourskolen ventre om 3 uger! Nu kan jeg for første gang spille frit på second stage, så jeg håber på at ramme niveauet og spille om Europatour kortene på Catalunya! Det er helt sikkert målet :-)

Mange glade sportsshilsner fra Rasmus Hjelm - CT spiller :-)