Nyt år, ny sæson, nye udfordringer og nye mål :-)
Hej Folkens.
Godt Nytår.
Ordet "nyt år" passer meget godt til de tanker, der leder mig ind på denne blog. Jeg beklager den lange tavse periode her på siden, men jeg garanterer at i vil forstå det hele efter denne blog. Jeg har forsøgt at blogge et par gange, men jeg slettede mere end jeg skrev og ordene kom bare ikke rigtigt til mig. Det var enten dumt, usagligt eller mindede om en sang fra de varme lande. Jeg kunne ikke stå indefor det eg skrev. Derfor kommer bloggen først nu.
2014 var et godt år, hvor jeg forbedrede mine statistikker som indledningsvis var primær fokus. Samtlige statistikker blev forbedret, nogle mere end andre. Min filosofi var, at forbedrede jeg alt fra a til z, så kom der også resultater ud af det. Og det gjorde der. Jeg vandt en turnering, havde 10 øvrige top10 placeringer og satte personlig indtjeningsrekord på Nordic League. Alt hvad jeg havde sat mig for, rent process mæssigt, lykkedes. Hvorfor er det så, så svært at blogge om sæsonen 2014 og i særdeleshed om 2015?
Jeg gjorde hvad jeg kunne og er tilfreds med min egen indsats. Problemet ligger mere i det endelige resultat, som hed en 7. plads på Nordic League Ranking, end noget andet. Fair nok, jeg gik efter at vinde listen som mit drømmemål, eller som minimum at slutte i T5. Dette mislykkedes. Mit niveau over sæsonen blev overgået af 6 andre, hvilket historisk set, når man kigger på indtjeningen, er uhørt. De senste 4-5 år havde min indtjening været god nok til at slutte i T5. Hmmmm, hvad udleder man så af det? Der var to personer der i særdeleshed stak af, og som hurtigt efterlod tre pladser at spille om. Billing og Glennemo spillede simpelthen på et niveau, der overgår hvad Lucas Bjerregaard og Jesper Keegård tidligere har præsteret. Dengang de vandt Nordic League, fik de mange kæber til at blødne og folk måbede over niveauet. Vildt imponerende hvad Billing og Glennemo udrettede i 2014! Dertil kom så en norsk fyr (Elias), som på en halv sæson på Nordic League også spillede sig ind i varmen med 2 sejre og 2 andenpladser. Han præstation rangerer ligeså højt som med det Billing og Glennemo præsterede. Elias havde "bare" en halv sæson at gøre godt med, hvilket var nok - WOW. Han sluttede sikkert i top 5. Med altid stabile og helt utrolig stærkt puttende Steven Jeppesen, så var der efter en halv sæson kun én plads at spille om. En plads jeg bestatte i lang tid, men som ikke holdt til regnskabets time kom, og sæsonen var ovre. Jeg blev passeret i aller sidste turnering, til trods for en god turnering med en 5. plads som resultat. Vild vild sæson på Nordic League! Det kan vel betegnes som det højetse niveau man nogensinde har set.
Hvad ingen vidste, var at jeg blev stillet et ultimatum, hvilket jeg forstod og accepterede 100%, og det skal siges at det på ingen måde har påvirket mig negativt. DGU´s landshold forlangede, at hvis jeg fortsat skulle være en del af truppen efter 2014, skulle jeg som minimum være på Challenge Tour. Det lykkedes ikke, og min chance på Tourskolen blev væsentligt ødelagt af halsbetændelse og feber, som betød at second stage blev min endestation sidste år. Dermed vidste jeg godt, at min tid på landsholdet var ovre. Det betød at jeg mistede min træner, en del økonomisk støtte, mental træner og fysioterapeutisk sparring. En hård pille at sluge, og det gav mig også anledning til at tænke over fremtiden. Var dette endestationen for Rasmus Hjelm? Jeg troede det, og jeg var egentlig afklarret med det. Jeg var ked af det og jeg var trist, men samtidig godt klar over, at jeg formentlig havde spillet min sidste turnering som playing pro. Vildt ubehageligt, efter en i bund og grund succesfuld sæson, også indeholdende debut på Europatouren, med klaret cut til følge! Et par uger gik, og jeg snakkede lidt med nogle personer og evaluerede sæsonen samt snakkede fremtid, og det fik mig til lige at tænke ekstra over tingene. Jeg havde undersøgt optagelseskrav på tre mulige uddannelser, som jeg et eller andet sted godt kunne blive glad for, hvis nu golfen var passé. Et eller andet sted havde jeg ikke lyst til at stoppe, jeg havde mod på mere og jeg havde stadig ilden inden i som brændte, blot på midlertidig lavt blus. Jeg fik snakket med Flemming Astrup, min træner Thomas Larsson, et par kammerater, min kæreste Michelle, Mor og Far og jeg fandt frem til, at ilden var stærk nok til at den ikke skulle slukkes endnu. Jeg er ikke færdig med golf, og det er ikke fordi det bare er det letteste valg, at vælge et år mere... Jeg har en 3 årig plan, som skal lykkedes. Den kan godt vælte allerede efter et år, men jeg har en plan 3 år frem som jeg går efter. Jeg har sat nogle kriterier op som skal opfyldes for at jeg fortsætter. Indtil videre går det fint frem ad med at etablere det man kalder basen forud for en sæson. Jeg har nogle krav til hvad der skal til hvad angår økonomisk støtte, træner og opbakning fra baglandet. Opbakningen hjemmefra er på plads, og jeg har løst træner situationen. Jeg har et par emner i ærmet hvad angår mental træner, vedkommende ved det bare ikke endnu :-) Økonomien kan og skal blive bedre, men jeg arbejder på højtryk for at komme i mål!
Så nu er det bare på med vanten. Arbejdshandskerne er fundet frem, vabelplastre købt og jeg begynder at træne så meget som muligt frem mod Winter Series i Spanien, først på Lumine og dernæst på Catalunya.
Jeg håber i forstår, at det har været svært at fatte keyboardet og skrive noget brugbart før nu. Det ligger bag mig nu, og jeg ser frem af, 2015 er fyldt med muligheder, og jeg ser frem til at tee´e bolden op igen :-)
Godt nytår
Rasmus Hjelm :-)
