(Ned)tur i Tjekkiet :-(

2013-06-09 18:01

Ja det blev ikke til den uge, jeg vil huske alt for længe i Tjekkiet! Formen var ellers god, og selvtilliden høj inden afrejse!
At det skulle vise sig, at vi kke kom til at spille med vores eget udstyr var der nok ikke nogen der havde forudset. Tirsdag da vi landede i Prag, var golftaskerne ikke med (Schmidt, Hulhadl og undertegnede). Normalt en smal sag, for de kommer jo bare med næste fly, ikke? Og der var 3 ankomster til Prag fra København samme dag. Ingen problmer, omend lidt irriterende ikke at kunne prøve spille hele banen!
Onsdag er der altid Pro Am, så der er det kun muligt at spille 9 huller om morgenen, hvilket vi planlagde. Heller ikke dette skulle lykkes, for køllerne nåede ikke frem tirsdag. Det gjorde de heller ikke onsdag, og det udviklede sig i en retning ingen af os rigtig brød os om. Når vi ringede til Czech Airlines og hørte om der var nyt, så fik vi hver gang at vide, at vores bags ikke figurerede i systemet, og at de havde skrevet til København og spurgt om vores bag stod der. Vi ringede også flere gang til københavn, som svor at der ikke var nogen bags der. Hvor er de så? Ingen vidste det! Så blev plan B sat i værk. Nogle single handicappere i klubben stillede deres udstyr til rådighed, og så var det bare at plukke det man kunne bruge. Mit valg/min eneste mulighed var at spille et sæt der var en hel tomme forlænget, med regular skafter, som var 3-4 grader upright. Mine egene jern er standard i længde og lie, og så er de med ekstra stive skafter. Tror i de "nye" jern performede? (læs:NEJ!!!).
Jeg fik lov til at låne Thomas Nørrets køller og wedges torsdag, og fredag lånte jeg Steven Jeppesens køller og et par wedges. Ikke engang wedge sammensætningen matchede min egen bags :-(
Valget mht putter blev Pro shoppens udvalg en del af. Jeg købte en Odyssey der havde samme længde som min egen, og som mindede mest om den jeg bruger selv. Den del af bagen var faktisk den bedste denne gang :-)
Nå men igang kom turneringen, og uden chance for at have haft tid til at lære udstyret at kende, så blev det pludselig min tur på første tee. Presset? Ja det tror jeg nok. Trods udstyr der passede af H...... til, så kom jeg rundt i par i første runde, minus to i anden runde for at misse cuttet med ét sølle slag. Pænt skod, og pænt irriterende :-(
Jeg syntes jeg gjorde en god indsats både spil mæssigt og mentalt - det var mildest talt ikke særlig sjovt at tee bolden op med 14 køller man knap kendte! Og da min kategori giver ikke adgang til så mange turneringer, kombineret med en gylden chance på en bane man elsker og har gode erfaringer med, var det ekstra skidt at spille under de betingelser. Det var svært ikke at være en smule irriteret over situationen og have lidt ondt af sig selv.
Prikken over i´et kom lørdag da vi skulle hjem. Blev ringet op af Jeppe Huldahl, som fortalte at vores bags var dukket op i Prag Lufthavn, så nu kunne vi da lige hente dem inden vi skulle hjem. Undskyld sproget, men tak for lort...! Særligt, da jeg tordag aften havde skrevet til Titleist, at de nok var nød til at bygge et komplet sæt til mig. Jeg troede aldrig jeg skulle se min golfbag igen. Følte jeg var nødt til det, i og med den ikke var at spore nogen steder i systemet. Og i København havde de den jo heller ikke! Den var faktisk bare dømt gone.
Jeg får desværre ikke alt udstyret gratis, så måtte betale for jernsættet og køllerne. En udgift man gerne ville være foruden, men med tanke på, at bagen nok var væk, så skulle jeg jo sikre at jeg hurtigst muligt kunne få noget magen til så jeg kunne komme til at træne igen og spille den næste turnering med grej jeg kendte...

Nu står jeg snart med to identiske golfsæt!

Det var lige lidt om min tur til Tjekkiet, som bestemt kunne være forløbet lidt mere smooth (som man siger).

Shit happens, og jeg skal love for at "the shit fell down on me this time!" :-(

Fri uge forude, så der skal trænes igennem og arbejdes frem mod Nordea Tour på Miklagård i Norge!

God søndag aften.

Rasmus Hjelm