Nøglen er at tanke selvtillid!

2013-08-19 13:28

Jeg har spekuleret lidt på det sidste, og jeg har været meget i tvivl om hvor jeg skulle finde svarene på mine tanker om hvorfor jeg er så svingende, og kan misse cuts selv når jeg rammer bolden skide godt.
Sidste uge i Isaberg blev en rodet turnering med afbrydelser, pauser og genoptagelser etc. Det var ens for alle, men jeg fik ikke noget ud af en uge, hvor spillet var godt, særligt i anden runde syntes jeg at spillet var i særklasse. Alligevel så siver det mod slutningen af runden, og jeg har det skidt med mig selv på banen. Rigtig ked af det!
Jeg fandt først svarret i denne uge i Himmerland, efter anden runde, hvor Thomas Larsson gik med rundt og observerede spillet. Jeg føler jeg er et godt sted mht evaluering af slagene og mht at få sluppet et dårligt slag og gøre det bedre næste gang. Jeg er et godt sted teknisk med det lange spil, med wedgen og med putteren. Trods det, så står jeg lidt i vejen for mig selv og Larsson observerede noget som ramte mig og som helt sikkert er et fokus punkt fremover. Det var det også de sidste to dage i Himmerland. Jeg tanker ikke selvtillid når jeg har chancen for det. Jeg fokuserer på at slaget kunne gøres endnu bedre, hvilket er okay, men det er jo fjollet ikke at give sig selv credit for at de slag som stadig er helt ok, når det nu engang løser opgaven.
Man skal stræbe efter at gøre det bedst muligt, men det er umuligt at slå alle slag til perfektion, og det er ikke kun perfekte slag der skal give selvtillid. Good bad ones er også gode. Et langt putt med perfekt speed der bare er læst lidt forkert er også et godt slag. Det gælder også et brændt kort putt der er slået rigtigt, men læst forkert. Alle disse slag på en runde skal tanke selvtillid, for uden selvtillid, er det svært at stå øvert på skamlen efter sidste runde.
Mit fokus har været alt for meget på at vinde, frem for at spille mod mig selv hver dag. Man skal huske på, at selvom man spiller godt, ja kanon, kan der altid være en anden der gør det samme og får 1-2 putts mere i end en selv, men vinder man over sig selv hver gang, så har man gjort det man kunne, og resten er bare et produkt af arbejdet. Jeg ser tilbage på et år hvor der har været 5-6 gode chancer for at vinde, men min iver efter sejr, har gjort at jeg har stået lidt i vejen for mig selv og ladet andre til fadet når turneirngen skulle vindes. Det er lidt frustrerende, men det er slut nu, ikke at jeg så mener at jeg vinder resten i år, det gør jeg næppe, men jeg vil gå efter at slå mig selv hver gang, og tænke på placering som et produkt af det arbejde jeg udfører. Jeg kan ikke fremtvivnge resultater, men ved at jeg er en af de bedste spillere på Nordic League, og jeg hører til i toppen. Nu gælder det om at få tanket selvtillid, som jeg i høj grad gjorde i de sidste to runder i Himmerland. En T5 i Himmerland er endnu en god uge på jobbet, og der er virkeligt ikke langt til toppen. Havde jeg scoret bedre anden og fjerde dag, hvor forholdene var gode, så havde jeg vundet i Himmerland. Jeg var bedst i feltet i første og trejde runde sammenlagt, hvor blæsten var hård og forholdene svære. Jeg manglede bare at slå dem tættere på hullet under de nemme forhold. Min ballstrikning var god, men jeg døjer lidt med at jeg slår bolden for langt ifht hvad jeg plejer at gøre. Jeg skal lige blive lidt bedre til at mærke efter om svinget er en smule bedre end normalt, for rammer jeg en god dag med svinget slår jeg ret langt. Længere end nogensinde. Det er fedt og skidt på samme tid. Det er fedt fordi jeg ved at jeg rammer et bedre og mere stabilt sving, som giver mig en effektiv flugt, og jeg kan sætte mere fart i køllen, omvendt er det svært at tage 1 jern mindre en jeg har været vandt til de sidste 3-4 år. Det er en balance jeg skal lære at mærke og føle bedre.
Alt i alt meget tilfreds med tingene i Himmerland, og jeg fik vigtigst af alt tanket en del selvtillid og jeg glæder mig til at komme tilabge til Himmerland og spille Race senere på året. 
Næste stop er Landeryd i Sverige, tager afsted på onsdag og turneringen starter på fredag.
God mandag!

Hjelm