Første turneringsrunde som pro spilles i civilt

2009-03-30 09:26

Hej med jer alle sammen.

Ja så er jeg atter i Spanien. Sidder på mit hotelværelse i Logrono og funderer lidt over dagen idag, hvor jeg har prøvespillet Alta Rioja Golf Club. Fin bane i rigtig god stand. Det bliver min første turnering som professionel, hvilket altid vil være speciel, denne gang på flere områder. Situationen er den, at turneringens felt er på 18 mand. Det betyder at den ikke er tællende til nogen ranglister, og at pengepræmeierne er markant mindsket. faktisk er der kun penge til de bedste 6 spillere. Udover at turneringen ikke er tællende, så stiller jeg op i civilt tøj på første tee i morgen, dvs. jeg har lånt en trøje og købt en rullekrave i klubben, men jeg kunne ikke få nogle bukser der passene så jeg spiller i jeans. Det beklager jeg naturligvis over for min tøjsponsor Backtee, men jeg kan desværre ikke gøre noget ved det pt. Min kuffert var ikke med flyveren da jeg i går landede i Bilbao. Ikke optimalt, men jeg har trods alt mine egne køller ; )
Jeg håber og tror på at min kuffert bliver leveret her på hotellet i løbet af dagen imorgen, således jeg onsdag kan spille i noget ordentligt golftøj.

Ellers har jeg det fint. Vejret er nogenlunde i det nordlige Spanien, og til trods for de små komplikationer og situationen i morgen så glæder jeg mig rigtig meget til at spille.

Jeg lader høre fra mig ; )

Hilsen Rasmus

Opret kommentar til artiklen

Ddato: 2009-04-22

Af: Jens

Emne: Held og lykke med din første runde

Hej Rasmus,

Vi krydser finger for dig - held og lykke
Mvh
Jens

Ny kommentar