Så kom vi igang med turneringerne i 2015 - og på fornuftig vis :-)

2015-03-04 11:12

Hej Folkens.

 

Så blev 2015 skudt igang. Vi er pt. på PGA Catalunya ved Barcelona, og har væet her i et par dage. Har spillet Stadium Course og trænet en del. Det er lækkert at få lov til at træne i godt vejr, modsat det vi oplevede på Lumine ved Tarragona. Sikke et vejr vi fik i de 10-11 dage vi var der :-(

 

Nå, men vi fik spillet to turneringer som resulterede i en 16. plads i den første, og så en absolut godkendt 3. plads i den anden. Alt i alt en rigtig fin start på sæsonen. I de to dage inden turneringen havde vi rigtig fint vejr, men så kom turneringerne igang og blæsten meldte sin ankomst. Det mindede mest af alt om de utallige turneringsrunder man har spillet i Himmerland. Ikke det fedeste når det er først på sæsonen, og man ikke helt har styr på flugten endnu.

Jeg mærkede tydeligt at jeg ikke havde været på græs siden midt november, og jeg må da indrømme at jeg i ny og næ var lidt skræmt over mig selv og de slag der blev slået. Jeg vidste at hvis jeg skulle have en chance for at lave noget konstruktivt i turneringerne, så måtte jeg bevare roen og kæmpe røven ud af bukserne, så det gjorde jeg. De første par runder blev til to gange +2, og en afsluttende runde i tilfredsstillende -1, på en dag hvor vinden virkelig kom i spil, kravlede jeg fra en plads omkring 35 frem til nummer 16. Det var meget fint!

 

I de to dage vi have mellem turnering 1 og 2, var vinden så voldsom at boldene ikke lå stille på hverken putting green eller indspilsgreen. På rangen var vinden direkte fra siden (venstre mod højre - hvilket er den værste vind at træne i overhovedet) så der blev ikke trænet ret meget selvom det egentlig var det der var brug for. I stedet fik jeg besøgt fitness, og slappet godt af så batterierne var opladt inden første runde i anden turnering. 

Trods 6 birdies i åbningsrunden skrev jeg under på minus én, hvilket var lidt frustrerende. 6 birdies er godt, og burde resultere i bedre end minus én, men igen måtte jeg sande at der kom noget værre skidt ind i "maskineriet" i ny og næ. Positivt og lækkert var det at få lavet 6 birdies :-)

Anden runde skulle vise sig at blive den længste turneringsrunde i mit liv som golfspiller. Jeg ankom på banen til opvarmning ved 8 tiden, med tee tid klokken 9.10. Allerede efter halvandet hul blev vi kaldt ind i klubhuset grundet så stærk vind, at boldene ikke ville ligge stille på greens. Klokken 11.30 forsøgte vi at genoptage spillet, men allerede da vi på 5 green skulle til at putte blev vi kaldt ind igen. Efter 3 timer i klubhuset, var turneringsledelsen og turneringen presset så meget at vi vel var ca. 15 min fra ikke at kunne færdig spille anden turnering. Problemet bestod i at vi jo spillede på to forskellige baner, og dagen efter anden runde skulle der være finalerunde på Hills. Hvis ikke alle på Lakes (den anden bane) spillede minimumn 9 huller, så kunnne vi ikke spille færdig pga. greenfee spillere på banen. Nordea havde sågar tilbudt klubben at købe alle tiderne dagen efter, men det var ikke muligt. Der blev naturligvis spekuleret meget og der blev snakket meget om hvad det indebar ifht. refundering af startgebyr for turneringerne, tvivl mht. udbetaling af præmie penge, reduktion i præmiepenge etc.. Ingen vidste hvad der ville ske. Heldigvis kunne allespekulationer parkeres da vi pludselig fik vi hjælp fra højere magter, som gjorde at vinden lagde sig tilpas meget på det helt rigtige tidspunkt. Vi kom igang præcis 15 min. inden at turneringsledelsen ville have announced at turneringen ikke kunne afvikles og skulle have været annuleret. Vi nåede akkurat at komme på banen således alle kunne spille minimum 9 huller. Jeg selv spillede 15, og manglede derfor 3. Hopd da op en lang og mærkelig dag, og der blev lavet så mange fejl på banen derude den eftermiddag, at det var helt uhyggeligt. Folk have helt glemt at spise og drikke nok væske Jeg selv inklusiv desværre. Det var bare en svær dag, med svære betingelser og alle var total drænede efter så meget ventetid. Men men men, Man lærer af det, og ved til næste gang at det kan ske og så husker man nok at få lidt mere mad med i tasken. Jeg gik helt kold derude til slut, og smed fra 6. hul til 15. hul fire slag iforhold til banens par :-(

På finaledagen skulle alle dem, der ikke var færdigspillet ud og færdiggøre deres anden runde klokken 8.00 ved gunstart. Jeg manglede som sagt 3 huller, og fik en drømme start/afslutning afhængig af hvordan man ser på det. De sidste tre huller blev afsluttet med birdie, birdie og par og jeg kom indenfor cuttet som nummer 27. Sidste runde blev afviklet i fine betingelser, trods det at vinden kom godt op i løbet af runden. Jeg sluttede turneringen rigtig godt af med en runde i minus 7 (65 slag) på en dag hvor det meste hang sammen. Især putningen var god, hvilket altid gør det nemmere at få lavet nogle birdie. Jeg var således 9 under på 21 huller sidste dag, og kravlede helt op som nummer 3 efter at have været et slag udenfor cuttet med 3 huller tilbage af anden runde. MEGET tilfredsstillende :-)

 

Nu er vi så checket ind på Catalunya og har spillet og trænet her i tre dage efterhånden. Det er lækkert og der bliver givet fin gas med tingene!

 

Jeg vil slutte herfra og bare ønske god aften, og så kommer der nok en blog efter Ecco Tourens Winter series her på PGA Catalunya.

 

Hjelm