2014 Sæsonen skudt i gang med en sejr :-)

Hej med jer.

Så er jeg atter i Danmark efter lidt mere end to uger i Spanien. Det er skønt at være hjemme igen, og jeg ser tilbage på mange gode ting.

Jeg var i Alicante indledningsvis sammen med Jesper Lerchedal og Jeff Winther for at få spillet nogle runder. INgen af os havde været på græs eller spillet en runde golf i lang tid, så formålet var at få spillet en del runder. Spillet var lidt blandet, men jeg fik lukket godt af sidste dag ved af skyde minus 6 på El Valle. Dagen efter kørte vi til Lumine ved Barcelona, hvor Nordea Tours Winter Series fandt sted. Lakes Open og Hills Open. De to prøverunder gik ikke alt for godt, så jeg var en smule betænksom mht. spillet og sæsonstarten.
Jeg ringede faktisk til Thomas Larsson inden første runde i håb om at få et par ting at arbejde med. Jeg fik ikke fat i ham desværre, men havde en fin opvarmning inden runden.
4,5 time senere var jeg 5 under par på banen Hills og i front i turneringen. Jeg spillede rigtig godt, og var rigtig skarp fra tee med undtagelse fra et enkelt drive på hul 7 (mit 16. Hul, som kostede en bogey).

Dagen efter spillede vi Lakes og jeg fortsatte hvor jeg slap dagen før. Spillede godt og lavede kun én enkelt fejl mod slutningen af runden da jeg fik trukket min wedge over i modsatte side af green end der hvor pinden befandt sig. Det resulterede i 3 putts og dagens eneste bogey. Med 6 birdies på kortet resulterede det i minus 5, og samlet 10 under par. Da dagen var omme første jeg med 5 slag.
Skaønt at have ”sat feltet til vægs”  J

Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at samle mine tanker om tredje og sidste runde. I bund og grund var turneringen jo næsten min, og det krævede egentlig bare en fornuftig runde og så skulle den være hjemme. Jeg var en smule nervøs allerede om aftenen og om morgenen også. Jeg havde besluttet mig for at spille klog golf og ikke satse noget, men bare spille efter sikre pars og så lade birdies være bonus. Et noget nervøst 1. hul satte nerverne lidt mere i fokus, jeg slog faktisk ikke et eneste godt slag på hullet, hehe…

Heldigvis var jeg skarp allerede på 2 og 4 hul og fik lavet birdies på begge disse. Jeg spillede godt på hele forni, med undtagelse af hul 1, og var således 11 under for turneringen inden de sidste 9 huller. Mit forspring var trods fornuftigt spil skrumpet lidt da mine medspillere spillede aggresivt og med succes. De var hhv 3 og 4 under på de første 9, så jeg var egentlig ”kun” 3 salg foran dem begge. 3 er stadig godt, men jeg syntes jeg var nød til at sende et signal om at det var mig der skulle og ville vinde. På 12. hul så det så ud til at mine medspillere var over green tæt på vandet i to  slag på det lange par 9 hul. Jeg nåede blot at tænke, at jeg ville slå det sidste søm i kisten og trække fra dem på hullet. Men mit slag (fra midt fairway) endte i vandet bag green og mine medspilleres bold var begge ok så i stedet for at rykke afgørrende fra så hentede de hhv 1 og 2 slag på mig. Det var noget værre noget og de næste 4 huller spillede jeg meget nervøst og tog nogle dumme beslutninger. Jeg havde fadet bolden til perfektion de første 2 dage og igen på forni, og begyndte pludselig at se en draw for mig. Som jeg svinger køllen pt er draw tanken næsten forbudt, så det resulterede også i to overgjorte draws der begge endte i vandet til venstre. På mindre en end time gik jeg fra at føre med 3, til pludselig at være bagud med to, med to huller igen. Var det virkelig sandt? Havde jeg lige foræret denne turnering væk? Jeg gav mig selv en god chance for at hente det ene slag på 17 hul, da jeg slog den til 2 meter, men af uvisse årsager puttede jeg for kort. Mon ikke de sidste 4-5 huller stadig påvirkede min koncentration og min evne til at tænde/slukke for koncentrationen.
På 18 hul slog David Palm, som førte med to, godt til højre fra tee, som skulle vise sig at blive afgørende for at jeg med min sikre birdie faktisk vandt turneringen. Han blev nu stillet i den position jeg havde stået i tidligere og skulle træffe beslutningen om at satse eller spille sikkert. Han satsede og mislykkedes med det og endte op med at lave double bogey på hul 18, mod min birdie var det et ”three shot swing” som man siger og jeg vandt min anden professionelle turnering J

Jeg var lidt usikker på om jeg havde vundet da jeg puttede i, eller om jeg skulle i omspil så jeg fik desværre ikke fejret det med en sejrsreaktion eller nogen jubelscene, men hold nu op, hvor var jeg en glad mand da jeg blev lykønsket af øvrige spillere tilbage i klubhuset, dommere og turneirngskomite. Det var VILDT lækkert og jeg var rigtig stolt. Er det stadigvæk. Jeg var hele følelsesregisteret igennem på de sidste 7 huller. At går fra at føre komfortabelt, til at smuldre, til at sejre til sidst var vanvittigt. Egentlig var jeg i god kontrol og spillede godt, men jeg lod det glide og tog nogle dårlige beslutninger. Jeg kan med sikkerhed sige, at det ikke er let at føre med 5 slag, hvilket er helt latterligt. Man vil vel hellere føre med 5 slag end med 3,2 og 1 slag? Den mentale udfordring blev for mig, at jeg følte jeg havde vundet, og at alt andet ville være en skuffelse, så jeg gik ud med ingenting at vinde og alt at tabe. Det var en dum følelse, men den havde jeg altså.
Skulle det ske igen, at jeg fører stort (og det gør det J) så er jeg bedre klar til opgaven og ved at det handler om at være beslutsom, at have og holde sin gameplan og lade være med at forcere som jeg gjorde på hul 12 den dag.

Anden turneirng blev så desværre til noget rod for mit vedkommende. Jeg spillede egentlig over de 36 huller (missede cuttet med et sølle slag), 31 fornuftige huller, og havde mine sidste 5 huller i den turneringen bare været 5 bogeys i stedet for tre tripler og to doubler, så havde jeg ligget nummer 5 inden sidste runde. Så selvom det var meget utilfredsstillende at misse cuttet i anden turnering, så var der alligevel en del kvalitet i det , selvom jeg mistede min fornemmelse for mit sving dernede. Mine fejl var bare store når de indtraf og jeg blev straffet hårdt et par gange. Jeg må sige, at det er nogen tid siden jeg har skulle følge op på en sejr, og det er altså sådan lidt "knald og fald" agtigt. Enten fortsætter man stimen eller også så styrter man med et brag. Havde jeg fået at vide inden afrejse at jeg ville misse et cut og vinde den anden, så havde jeg nok bare sagt "ja tak" så ingen fortrydelsesrtet nødvendig. Jeg er meget glad for min start i 2014, at vinde den første turnering var fantastisk og jeg syntes det vidner om at det hårde arbejde i vinter eller særligt den sidste måneds tid hvor jeg har knoklet på og trænet hårdere end tidligere år, virkelig bærer frugt og gør at opstarten ikke er helt så hård som den plejer at være. 

Nu står den på 14 dage hjemme i DK inden jeg igen skal afsted til Spanien og spille to turneringer, denne gang ECCO Tours Winter Series på La Manga, et sted jeg kender ret godt efter hånden.

God tirsdag :-)

Rasmus Hjelm