Vilde to uger

2016-04-30 17:40

Så blev der tid til at fatte tastaturet efter et par hektiske uger.

 

Optimalt set, så havde jeg gerne fortsat med turneirnger lidt før end det blev til. Efter sejren i Spanien havde "vi" alle en 4-5 ugers pause hvor den stod på træningen - det forløb fint og der blev arbejde godt med tingene. Jeg er dog lidt skuffet med de sidste to turneringer, og havde gerne fortsat med at konkurrere lidt hurtigere end de 4-5 ugers pause det blev til. Men det kan jeg jo ikke påvirke, blot indordne mig efter :-)

 

I forrige uge var jeg i Thailand, og jeg havde igen i år Michelle med. Det er blevet en tradition at vi kan feriere lidt i varmen, kombineret med at jeg spiller turnering. Vi har været der to gange tidligere så vi var begge godt forberedt på både bane, vejr og det der ellers er anderledes end her hjemme. Alligevel får man et chok når man rammer varmen efter at have været i kolde Danmark alt for længe 35-37 grader i skyggen (45-48 i solen) er altså varmt - MEGET varmt! Kombiner det med en luftfugtighed der får enhver skandinavier til at svede ved blot at stå stille udenfor, så kan man næsten forestille sig hvor varmt det er. Lad mig beskrive det sådan her. I Tyskland i sidste uge, drak jeg under hver runde ca. en liter vand, og tissede vel 4-6 gange på runden, i Thailand drak jeg mindst 5 liter vand på hver runde, og tissede vist kun en gang på to prøverunder og tre turneringsrunder. Man sveder det hele ud dernede!!!

 

Nå men turneinrgen blev lidt af en fuser, med runder i 73(+1), 75(+3) og 74(+2) blev det til en 19 plads i feltet med 26 startende. Jeg fik ellers lavet hvad der svarer til 11 under par på tre runder, 9 birdies og en eagle, men der var simpelthen bare for mange "fejl" på kortene. Jeg ved ikke om det var varmen eller forventningerne der spillede mig et puds, men jeg var ikke helt den Rasmus Hjelm jeg gerne ville være, og var til tider ret frustreret på banen. Måske var det en kombination af ikke at have styr på forholdene. Vinden, som der var masser af, påvirker ikke gode slag på samme måde som herhjemme, men påvirker tynde slag, og alle ved jo at man ikke rammer alle salg fra hul 1 til 18 lige i rø... :-)

 

Nå men et pakket program betød at vi kom hjem søndag eftermiddag for så at skulle afsted igen mandag formiddag. Lidt presset med tanke på tidsforskel og forskellen i vejrforhold. Tyskland bød da også på det man velsagtens kan betegne som det værste vejr jeg har konkurreret i i meget lang tid, kombineret med en LANG bane der kræver sin mand. Jeg begyndte som lyn og torden, og fulgte nogenlunde op på det i anden runde, trods fem missede putts inden for 1 meter. Greens var ikke for gode og specielt om eftermiddagen rullede de mere eller mindre efter behag - de skulle slås hårdt i bagkanten hvis man skulle have en chance, og så putter jeg ikke. Lidt svært at acceptere, men hvad kan man gøre ved det? Ikke rigtig noget.

 

Inden 3. runde var jeg delt 3. er og blot et´slag fra første pladsen, så trods mange brændte putts har der været en del godt i de første to runder trods alt. jeg følte ikke jeg spillede mit bedste men jeg holdt fejlene nede og kontrollerede det jeg kunne kontrollere. Sidste dag var lidt af en kamp, jeg spillede ikke ret godt men mit korte spil holdt bogeys fra kortet langt hen i runden. Fra 11 hul og ind så kunne jeg ikke redde mig ud af tyndt spil længere og der kom således 5 bogeys på kortet på de sidste 8 huller som sendte mig fra et omspil og ned på en delt 11 plads, jeg spillede ikke katastrofalt bare tuyndt og fik ikke ryddet op for par fra 2-3 meter. Det kan gå hurtigt i det spil, både den ene og den anden vej. Se bare på turneringens vinder, Oliver Suhr, der behøvede et mirakel for bare at få lov at spille sidste runde. Oliver var +9 og cuttet så ud til at falde på +8 i lang tid indtil de sidste 2-3 spillere blev færdig noteret og lavede de blå tal der skulle til for at give Oliver lov til at spille med igår. At han så går ud og spiller en anden bane end os andre er 100 % hans fortjeneste kombineret med det held man skal have for at vinde. Jeg under ham det meget og er glad på hans vegne, hold da op en slutspurt! Thumbs up :-)

 

En delt 11. plads blev det til for hr. Hjelm, ikke noget fantastisk, men heller ikke noget jeg skammer mig over. Det gav point til listen og efter næste uges turnering på Brundtland er målet at overtage 1. pladsen :-)

Jeg skal træne med Mark i morgen og så kommer jeg forhåbentlig på sporet af en bevægelse jeg kan lide igen samt jeg kan stole på under pressede situationer :-)

 

God weekend

 

Hjelm