Vand-vittigt...

2009-06-12 19:12

 

Jeg har efterhånden tilbragt mange timer i dårligt vejr på diverse golfbaner rundt om i Danmark og Europa, men i dag virker umiddelbart som den værste jeg kan huske. Hold da op et pis vejr. Så er det altså knap så sjovt at være golfspiller. 6 timer i konstant regn og i 15 sekundmeter, så bliver man altså kold og våd. Det dårlige vejr fik også sat sit præg på scors og humøret på banen generelt. Det var sågar et af holdene hvor de tre amatører valgte at gå ind inden runden var blevet færdigspillet.
Jeg selv kæmpede også meget derude i dag. Jeg fik en skidt start, fandt så noget midt på runden, men fik ikke rigtig nok ud af det. Puttsene ville ikke i da chancerne var der. En dårlig afslutning på en lang og våd dag sammenlagt med gårsdagens runde, betød at jeg endte på en delt 13 plads. Ikke noget at skrive hjem om, men jeg gjorde nu hvad jeg kunne.

De sidste to dage har jeg været lidt plaget af en skade i venstre skulder/nakkemuskel. Når venstre arm kommer ud foran kroppen og bliver løftet lodret, så "bider" det sku lidt. Det er en lille fiber/overbelastning som sidder og spænder. Efter runden i dag fik jeg lidt massage af min fysioterapeut Michael Harbo. Det hjalp med det samme. Jeg må hellere holde den i ro de næste dage, så jeg undgår en alvorlig skade. Det vill være surt, at miste kommende turtneringer pga overtræning, selvom jeg føler jeg skal og bør træne pt. Det er nok bedst at lade det blive ved kortspilstræning.

Nå det var alt fra mig om dagen våde begivenhed. God weekend til alle.

Rasmus