Træt af det : (

2010-11-26 08:17

Hold da op en nedtur der fandt sted for to dage siden.

Der skete noget, der bare IKKE må ske. Jeg er hammer ked af det og jeg er frustreret.
Jeg kom til Spanien sammen med  supercaddy Torben Nyehuus tirsdag over middag, fik lejet en bil og fandt resort, lejlighed og det hele var fryd og gammen. Nåede også at spille 6 huller inden det blev mørkt, ramte den godt.
Onsdag morgen var det planen at vi skulle slå lidt bolde, spille 9 huller med fokus på green områderne samt få syr på hvad gameplanen var fra tee. Det samme var planen torsdag. Det nåede vi aldrig, for noget gik helt galt da jeg lavede mine sædvanlige udstrækningsøvelser. 
Det gik fint, bedre end normalt og den afsluttende øvelse (sidder på numsen og rækker ud over tæerne med strækte ben - strækker lænd og haser) gik super, så efter 30 sek. ville jeg lige strække den 5 % mere. Det sku jeg ikke have gjort. Det var som om en eller anden hamrede en syl ind i lænden på mig og smerten var intens. Fuck, fuck fuck - hvad gør man?

Opsøgte med det samme en fysioterapeut, en super fin klinik, hvor herren (ejeren) havde styr på det. Jeg fik forklarret ham hvad er skete, og han fik fortalt mig nærmest hovedrystede og på gebrokken engelsk, at den øvelse var ren selvmord.... Hmmmm, jeg har så lavet den hver dag i over to år...
Fandme bare ikke godt nok! Om nogen, så er jeg nok en af de spillere der gør mest for at undgå den situation der opstod den morgen i Spanien. Total skuffende. Efter Race to Himmerland har jeg givet den gas med fysisk træning frem mod det jeg nu er fløjet hjem fra, før tid. Jeg har løbet og styrketrænet 3-4 gange om ugen for at kunne stå bedre rustet til 10 runders intens tour skole pres. Jeg nåede ikke engang at slå et eneste slag : (

Nå men ham fyssen undersøgte min ryg og fandt, ikke overraskende, frem til at den er lidt skæv. Det er vist lige så almindelig som amen i kirken for en golfspiller. Jeg har altid været af den overbevisning, at jeg har en lidt svag lænd. Men det stemmer ikke overens med det han sagde, gjorde og viste mig. Han fortalte at jeg i det midterste af ryggen var meget stiv. Det bevirker, at når jeg vil rotere min ryg ( som man jo gør når man svinger en golfkølle), så er lænd og øvre ryg på overarbede for at kompensere for det stive led. 

Jeg har brugt så mange timer på at træne min lænd stærk og smidig. Det er slet ikke der problemet ligger jo. Og det giver super meget mening, iforhold til de svingtekniske problemer jeg har engang imellem. Jeg føler ikke altid at jeg kan få roteret færdig og svinge fuldt tilbage. Det gør, at jeg bliver for kort tilbage og så mister man power og timing. Det har været et tilbagevendende fænomen nogle gange i år.

Nå, men for at komme ind på noget at det positive ved denne oplevelse, så har jeg da lært en del. 
Jeg har lært, hvordan man træner op til en begivenhed som Tour Skolen, for det gjorde jeg rigtig godt. Jeg følte mig rigtig godt forberedt da jeg tog afsted!
Nu er det anden gang jeg får sådan et "jag" i lænden, begge gange i denne sæson. Én gang er et tilfælde, to gange er sjusk... tredje gang... det kommer ikke til at ske, for nu skal der andre boller på suppen. Nu skal jeg have undersøgt ryggen ordentligt, og så skal jeg ha styr på nøjagtig hvordan og hvor meget jeg skal træne for at undgå at det sker igen. Jeg SKAL bare være 110 % fit for fight til næste sæson.
I næste sæson  skal jeg ha skemalagt X antal screeninger i løbet af sæsonen, således en eller flere følger med i hvordan ryggen ser ud og har det. Jeg overvejer, at hyrre en fysisk træner til at træne med mig engang imellem, således jeg får trænet ordentligt. Når jeg bruger så meget energi på og sætter så stor værdi i, at være i god fysisk form, er det et kæmpe gok i nødden, at det som skete er sket to gange nu. Godt jeg allerede var kvallificeret til CT i 2011, for ellers havde det da ikke været til at bære.
Jeg snakkede med dem fra Europatouren om mine muligheder, og de fik gjort mig opmærksom på, at så længe jeg var "exempt" og så længe jeg ikke havde slået et slag, så kunne jeg trække mig og derved beholde min exemption til 2nd stage igen næste år. Derudover kunne jeg få stortset hele matchfeen tilbage. Det gjorde valget noget lettere. Men jeg er sikker på at jeg havde spillet, hvis ikke jeg allerede var sikker på CT næste år.

Jeg må se frem ad, selvom det lige nu er rigtig rigtig ærgerligt!

En meget trist Rasmus Hjelm : (