Tilfreds, på en dag hvor boldene fløj overalt

2010-05-22 13:53

Min score siger det samme som igår, 69 slag, minus tre så egentlig ser det på kortet ud til at være stabilt. Det var det langt fra. Hold da op et par skæverter jeg får sendt afsted idag... de dårlige slag er en flad en i venstre med driveren og med jernene kunne jeg kun slå en høj fade... lidt irriterende at spille med, men jeg kunne trods alt score udemærket med det. igen idag er jeg ikke skarp nok på par 5 hullerne, men dog bedre end de første to runder.

Jeg ser tilbage på en godkendt turnering, hvor særligt puttern føltes god trods delvist ujævne og forskellige greens. Det er positivt, og den nye putter har været god siden den kom i bagen for godt en måned siden. Skønt!

Og så lige til alle langsommme golfspillere, Brian Akstrup og jeg var rundt i minus 3 begge to på en tid der nøjagtigt sagde 2 timer og 54 minuttter. som Hr. Astrup ville sige: 40 seconds on each shot, slover than that, and you are cheating... he he.

Lige nu sidder jeg og venter på, at sejle fra Odden til Aarhus. Glæder mig til at komme hjem til kæresten som jeg ikke har set i en uge nu!

Imorgen må jeg hellere lige besøge træningsanlæget i Aalborg og finde rytmen og svinget igen, inden næste uges turnering i Sverige!

Alt fra mig i denne omgang...

Rass