Tilbage på kontoret... på godt og ondt...

2012-02-14 14:04

Turen til USA var rigtig fed, og den kom på et godt tidspunkt. Det var lige før man nåede at få "kuller" af at træne indendørs, så det var konge lige at komme på græs, samt at få noget ny inspiration til træning. Lidt skod, at skulle følge det op med indendørs træning igen, som tilfældet er pt, og jeg mærker også "kulleren" komme snigende. Skal heldigvid syd på d. 5 marts med Lucas Bjerregård, hvor vi vil træne en uges tid på Arcos Gardens, inden vi skal spille ECCO på La Manga.

Eller går tiden med sponsorsøgning samt fysisk træning og formel teknisk træning indendørs. Det er ved at være lidt trættende, men jeg hænger i. Derudover har jeg fået vagter i lufthavnen igen. Det er nu dejligt, at have andet at lave end fysisk træning, golftræning og "kontor arbejde", og det er blevet en nødvendighed som situationen er pt. Jeg har mærket en markant nedgang på sponsortsiden fra sidste år til i år. Derfor er jeg nød til at tjene lidt penge, mens turneringerne ikke er kommet ind i billedet endnu. Det er lækkert at have så fin en aftale i Lufthavnen, hvor jeg kan tages af/på vagtplanen således det passer ind i min turnerings kalender. 

Ellers så knokler jeg med at få genforhandlet de sidste aftaler, samt på at få nogle nye dialoger igang. Det er op af bakke, men jeg gør hvad jeg kan!

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det ikke påvirkede mig, for det gør det i høj grad. Men sådan er det er game jeg nu engang har valgt som min leve vej.

"Det er ikke et spørgsmål om hvor hårdt man kan slå, men om hvor mange hårde slag man kan ta´ og stadig bevæge sig frem af" - Citat: Sylverster Stallone i Rocky III.

 

Hav en rigtig god tirsdag :-)

Rasmus