T9, Godt tilfreds.

2010-05-29 20:31

Når man ikke har A spillet i bagen, så er det altid godkendt at slutte med fremme, så jeg er godt tilfreds med tunreringens endelige resultat!

Det var rigtig svært i dag. Det blæste helt vildt og det kunne ses på scores. Det er sjældent, at man sidste dag rykker frem af med +1 på en tilgængelig bane, trods dårlig stand. Vinden havde dog magten i dag og visse huller spiller ret svært. Det havde været fint at være tidligt ude, men så havde jeg jo ikke været med fremme inden dagens runde : ) Sådan er det, og det var fedt at mærke lidt mere adrenalin en sædvanligt. Det er noget andet at være fint med fremme, end at komme fra baghjul.

Jeg kæmper stadig lidt i dag, og slår nogle løse slag hist og her. Bedre blev det dog i løbet af runden og jeg drivede faktisk fint på bag ni (banens for ni). 

Jeg ser frem til et par uger, hvor jeg kan træne stille og roligt og få arbejdet lidt teknisk med det lange spil. Det korte fungerer fint og putningen føltes bedre end det længe har gjort. Dog skal det siges, at jeg skal forbedre putningen, eller i hvert fald følelsen af stroket fra 2 meter og ind. Der mangler jeg lidt den lækre rytme med putteren, så det skal jeg lige have trænet lidt også!

Alt fra mig, jeg er hjemme igen fra en behagelig tur med færgen, hvor jeg havde fornøjelsen den sidste finale kamp i serien mellem mellem KIF og Aab håndbold, som Aab selvfølgelig vandt ; ) ha ha... Den var mere spændende end hvad godt var, men fedt at de vandt! Kjelling er virkelig god!

 

Rasmus