T19 i Brundtland
Efter to runder i hhv. 72(-1) og 69(-4) overnattede jeg inden sidste runde på en delt 4. plads. Jeg var derfor top motiveret og klar på at tage den lavt i sidste runde og jagte en top placering. Selvtillilden var i top, og kroppen fit og så havde jeg en pokkers god opvarmning ifht. de første to runder. Efter Himmerland som var meget blæsende måtte jeg reparere mere end ønsket på svinget og kæmpede lidt med min ball striking. Langsomt kom det tilbage og jeg var ret sikker på at jeg skulle peake på sidste runde i Brundtland. Tålmodighed og attitude var to nøgle ord, som jeg havde fokuseret på i de første runder og som jeg fortsat fokuserede på ved finale runden. Greens var ikke af bedste kvalitet, så det gjaldt om ikke at tabe sutten hvis et putt ikke rullede optimalt. Det kan jeg med 100 % sikekrhed skrive under på, lykkedes for mig!
Sidste runde skulle dog vise sig at blive en total stolpe ud dag, og en dag jeg eggentlig ikke kunne bruge til meget resultatmæssigt. Jeg holdt mig dog til processerne, og jeg kan klappe mig selv på skulderen over mit comeback. Jeg tog en skidt beslutning på 3 hul, efter to misbrugte birdie chancer fra hhv. 4 og 2,5 meter på 1 og 2 hul. Det var som om vinden var lidt anderledes i sidste runde og der var en bunker 240 meter ude, som jeg komfortabelt havde fløjet med en 3 wood i de første to runder. Der var vinden også med fra højre, hvor den i sidste runde var mere ren side. Det krævede en solid spoon og en gennemsnitlig ville ikke flyve den bunker, som er eneste forhindring på hullet (troede jeg) Jeg sender en driver afsted som desværre skruer for meget venstre og ender 320 meter ude venstre om fairway klods op at nogle små træer som jeg ikke rigtig kunne komme op over og samtidig få den på green. Den boldt må have ramt noget hårdt, for der er rough hele vejen til de træer og jeg flyver altså ikke bolden 320 meter!!! MEGET uheldigt. Jeg fik den op foran green, men kunne ikke redde par og måtte notere bogey... Hulkant for birdie på 4 hul, lige udenom på 5 hul og så hulkant igen på 6 hul, efterfulgt af dagens anden store fejl. En pind i venstre side af green på par 3 hullet syvende måtte man bare ikke være venstre om, hvulket jeg naturligvis var... dumt, og resultatet var en bogey, trods et super forsøg for min par der også havde fat i hulkanten. På 8 slår jeg et super drive og kan nå green i to med jern på par 5 hullet. Jeg skal slå sidst og ser min spillepartner blive lidt snydt af vinden og slår den kun lige akkurat over vandet. Jeg ligger med 192 meter til pinden og 174 over vandet. Først står jeg med en 4er som jeg bare ville give fuld knald (vinden fra højre mod venstre), men jeg skifter til en 3er for at sikre mig at jeg laver fejlen lang af pinden. Det skal så siges, at uanset hvilket jern/kølle jeg havde valgt, så var den aldrig nået op! Jeg duffede den total, og troede et split sekund at den kunne holde kort af vandet, men ak og ve, våd blev den. Endnu en bogey på kortet og +3 efter 8... Ikke godt på en dag hvor det hele var meget nememre end de første to dage :-(
Stædig og fast besluttet på at komme tilabge til par som minimum kæmpede jeg videre og spillede okay ind derfra. 3 birdies blev det til og jeg kom tilbage til par, men måtte se mig selv slutte 15 pladser bagude ifht. dagens begyndelse. Meget utilfredsstillende, men jeg havde ikke noget tur i den derude igår, og jeg var ikke skarp nok på et par beslutninger. Sådan kan det gå, og jeg syntes sidste runde blev en god erfaring, i at uanset hvor klar man er i hovedet og hvor godt man føler for tingene, så er det ikke en garanti for at det lykkedes 100 %. Lorte spil ;-) (sagt med et glimt i øjet!!!).
Jeg har efterfølgende set klippet fra Ecco Touren på nettet og jeg er MEGET tilfreds med at se hvordan jeg står over putteren nu, og hvordan den svinger. Det vil jeg klappe med selv på skulderen over, og være tilfreds med hvor godt det egentlig ser ud, for det forstærker følelsen af at jeg faktisk har forbedret mig meget på det område, teknisk og mentalt. Det giver lidt tro på at jeg er på rette vej på det område. Jeg syntes selv jeg puttede godt over turneringen, og mangler bare lige det sidste for at hole flere putts. Nu misser jeg ikke hullerne markant mere, nu er de ret tæt på, og jo tættere på de er, jo flere vil der dumpe i efterhånden. Jeg tror ikke der er mange i feltet der har færre bogeys end jeg og det hæfter jeg mig ved. Jeg skal "bare" til at lave flere birdies! Det var lidt det samme i Himmerland, men positivt er det, ikke at have for mange af de "sorte" på kortet.
Mit wedge spil var godt også i ugen, med meget få undtagelser!
Endvidere så formåede jeg at spille mig op i T4 uden at ramme bolden som jeg ved jeg kan og det er også positivt. Det vidner om et godt bundniveau ;-)
Jeg tror på jeg vinder i år på Ecco Touren, og også mere end en gang!
Jeg er begyndt at overveje at spille fuldt program der (Nordic League) og så skippe de få CT starter der skulle komme. Jeg er pt 39 reserve til Belgien om to uger, så der kommer jeg nok næppe med. Som det tegner sig og som tendensen ser ud til være, så er kategori 11 i år værdiløs. Og for at have en chance for at spille sig i Top 80 på listen, så skal der altså ca. 10 starter til at gøre sig forhåbninger om at kunne begå sig på ranglisten. Konkurrencen er meget hårdere derude, og med mindre man gør som Broberg og vinder 3, så er det svært at gøre sig gældende på listerne. Egentlig skal der bare et par gode resultater til, men man skal ind i en spille rytme for at opnå de resultater - det skal jeg ihvertfald. Sidste år spillede jeg 11 turneringer på CT med en kategor 13 + invites og med en god efterårssæson, lykkedes det mig "kun" at spille mig i cat. 11 (T120 på pengelisten). Det har givet mig den kategori 11, som rangerer lige efter T5 på Nordic League ranglisten. Kategori 11 ville være super fint, hvis der havde været en CT i DK, men den er jo skippet og dermed går Lucas, Schmidt, Nøret og jeg som er de eneste der har brug for invitationer glip af en del turneringer. Det er ærgerligt, men det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved!
Nu står den på en uges træning i en uge, og der skal arbjedes igennem både i fitness og på træningsbanen, således jeg er klar til at blande mig i toppen om to uger i Landskrona.
Rasmus Hjelm
