T Å L M O D I G H E D ...

2012-07-22 11:38

Det her spil er virkelig noget man kan gro grå hår fra, for alt for tidligt at miste dem. Pua de sidste par ugfer har været mentalt hårde. Jeg havde haft en herlig tid, med rigtig fin træning, spillet godt de gange jeg bevægede mig på banen og følte at putningen var god. At gå minus 3 i første runde i Finland i sidste uge var meget tilfredsstillende, og minus 3 var absolut det højeste den score kunne hedde. Spillede solidt, jernslagene var rigtig gode!
At gå fra en 7 plads efter første runde, og kontrollere mit spil så godt som tilfældet var til at misse cuttet med 3 slag gjorde ikke alene ondt, det gjorde mig hammer ked af det - virkelig. Jeg havde en lidt mærkelig fornemmelse i kroppen inden anden runde og havde en trist opvarmning, hvor bevægelsen syntes lidt langt væk, men jeg var nødt til at sige til mig selv, at det nok skulle gå.
Det skulle vise sig at være anderledes, og kæden hopper for alvor af for mig på 4 hul hvor jeg vil slå en flad hård draw ind mod pinden. Resultatet blev en halvlundet høj fade ud i en vandhazard højre om green. At slå sådan et total mislykket slag, altså hvor man er en kilometer fra at lykkedes gjorde mig delvist gal, men også hammer nervøs. Jeg havde ikke kontrol over mit spil og jeg lod det påvirke mig psykisk. Fra at går fra være god til at beslutte mig for hvordan og hvorledes blev jeg pludselig mere håbende i mine beslutninger. Enhver ved, at så snart beslutninger tages udfra et håb om at lykkedes, så er man så langt fra at tro på tingene at det er dømt til at gå galt. Det gjorde det så sandelig også :-(
Åh, hvor var jeg bitter efter runden og dagen(e) efter. Nogle gange kan det gøre så ondt, at man har svært ved at se sig selv komme videre. Heldigvis blev det ikke tilfældet, for jeg tog også til Italien med en tro på, at jeg nok skulle finde tilbage til formen. Desværre missede jeg cuttet igen i Italien, også med 3 slag denne gang. Der var ikke meget at være stolt af i første runde udover min evne til hele tiden at sætte den ene fod foran den anden og gå frem ad. Spillet var skidt, og jeg fik ikke rigtig reddet de pars jeg skulle. I anden runde spiller jeg egentlig godt, det er få slag der ødelægger det samlede billede af runden.
Jeg må se tilbage på en turnering og en situation pt, hvor jeg mangler stabilitet. Jeg slår for mange slag, hvor jeg efterfølgende står lidt som et spørgsmålstegn og tænker - hvorfor? Jeg genkender simpelthen ikke følelsen!
Det påvirker mentalt at slå "dårlige dårlige" slag. Det er først når dårlige slag bliver "gode dårlige" slag, at det bliver til at komme rundt på en golfbane uden for mange fejl (bogeys). Jeg ved ikke hvordan det skal lykkedes at opnå dette, udover jeg må træne endnu hårdere på at blive mere stabil og kende mine fejlslag bedre. Det går ikke at blive taget med bukserne nede på banen, og føle at man pludselig står et andet sted som man ikke rigtig genkender. Så ryger jeg som person ihvertfald over i grøften "ukomfortabel" og så har jeg svært ved at få bearbejdet det der sker og comitte mig til de næste slag.
Noget helt andet er, at jeg nu vil prøve at gøre som Adam Scott. Det er ikke sikkert det er det rigtige for mig, men jeg er nødt til at gøre noget. Selvom jeg føler putningen bliver bedre og har været fin i et stuykke tid, så noterer jeg bare alt alt for mange putts. Det påvirker en spiller helt op på tee stedet, at vide, at man bruger ca. 30-33 putts pr. runde, og man skal altså spille ret godt for at bryde par. Derfor har jeg skrevet til Titleist og hørt om ikke de kunne hjælpe med en lang putter. I første omgang vil jeg nok bare træne med den, og så må vi se om det skal i brug. Jeg er åben for nye tiltag, og jeg tror ikke det kan skade noget...
Håber de svarer hurtigt, så jeg kan komme igang med koste skaftet ;-) 
Det er lidt imod min vilje med en lang putter, men se hvad det har gjort ved en spiller som Adam Scott. Den udstråling han viser på en golfbane, og den måde han spiller på viser en mand der tror på, at han kan lave birdies. Håber han vinder idag :-)

Thorbjørn kan nok desværre ikke nå det, men ham hepper jeg selvfølgelig på for fulde udblæsning!

 

Rasmus