Status quo

2009-04-02 08:09

Så fik vi afviklet tredje og sidste runde af den første af to turneringer i det spanke fra min side af. Det blev en dag med godt spil, gode slag men alt for mange putts. Det resulterede i en runde på 72 slag, lig med banens par.
Efter gårsdagens runde fik jeg mig en snak med min mental træner Jan larsen. Vi snakkede meget om vigtigheden om at blive i nuet og det at være i fookus på de rigtige tidspunkter. Derfor blev min bold i dag markeret med SITP - Stay In The Present, eller bliv i nuet om man vil. Det virkede rigtig godt, for jeg spillede godt, slog gode jernslag mod green, ramte 16 ud ad 18 og slog dem faktisk tæt på. Jeg kunne bare, som tidligere nævnt, ikke få gjort arbjedet færdigt med den lille triller. Grainen, altså græssets gro retning, betyder rigtig meget hvad hastighed og fald angår. Hastighed og fald er to faktorer, der står i høj kurs, hvis man vil hole putts. I løbet af de tre dage turneringen har stået på, har jeg ikke formået at tyde grainen godt nok til at comitte mig hundrede procent til mine putts. Det har betydet at mange putts er kommet op kort på linjen, eller også er de faldet af lige før hullet. Ærgerligt, men jeg har ikke haft troen på det denne gang. Jeg var alt for usikker på green reading. Den haltende putning, har også betydet at jeg på tre runder kun har formået at lave syv birdies. Vinderscoren blev på minus ni, hviklet betyder at jeg, i tilfælde af nul bogeys i de tre dage ikke ville have vundet alligevel. Det er bemærkelsesværdigt og noget, der skal ændres.
Hvordan ændrer jeg så det? Tja, jeg kunne stille mig selv det mål, at jeg ikke ville putte for kort igen. Jeg kunne bruge mere tid på green reading. En ting er ihvertfald sikkert: Jeg slår gode putts, blot på forkerte linjer med forkert hastighed. Men når de ikke dropper, mister man langsomt troen på at det skal lykkes.

De næste dage kommer til at gå med træning på den nye bane, som skal huse den næste turnering. Jeg skal nok skrive noget om banen og standen med mere så snart der er noget at berette om. Jeg har hørt at den er smal, svær og kuperet, så det liver spændende.

Jeg vil slutte her og blot minde jer derhjemme i Danmark om, at nyde det gode vejr. I har det varmere end vi har her i det nordlige Spanien, godt femogtyvehundrede kilometer syd for den danske grænse.

Hilsen Rasmus