Slut på 2011 - et svært år!

2011-12-06 17:50

Det er sandt hvad man hører om tourskolen. Det får voksne mænd til at græde. Jeg græd ikke fysisk, men jeg græder stadig inden i :-(

Jeg ved ikke om jeg forventede for meget, men oplevelsen af de sifste 4 dage har ikke været så gode og udfaldet langt fra det jeg forventede. Jeg har haft en fin optakt, var velforberedt og jeg følte at jeg havde god chance for at gøre det godt på Las Colinas.
Lesson learned: En ting er at have en fin mavefornemmelse samt en god optakt, noget andet er realiteter og virkelighed. Gud hvor kan det gøre ondt engang imellem! 

Det der irriterer mig mest ved ugen er den forskel jeg oplevede på mekanikken på range og på banen. Jeg ramte den altså rigtig fint stortset hele tiden på range, jo jo, bevares - der var da tynde og skæve slag, men generelt var kvalliteten af slagene og fornemmelsen bare 1000 gange bedre på range. Jeg var virkelig på spanden på banen, for jeg anede ikke om jeg ville slå den højre eller venstre. Jeg misser mange slag i begge retninger på banen, mest højre, men også i ny og næ venstre. Jeg får forfærdelige starter i alle runder, og det er op af bakke hele vejen. 4 over par efter 4 huller i første runde, slutter i minus en. 3 over par efter 2 huller, 4 efter 4, slutter igen 1 over. I 3 runde var det hele bare så tyndt, at en runde i plus 2 nok egentlig var fair nok. Og ja fjerde runde fortæller historien om en slagen golfspiller, der sendes ud for at hente 8-9 slag på feltet for at have en chance for at komme blandt de 20 bedste. Jeg gav det en chance, men et tdligt 3 putt på 2 hul, banens 11 hul, fra blot 2 meter og en bogey samt dobbelt bogey 3 huller senere tog ligesom pusten fra mig. Runden blev lidt ligegyldig og skulle "bare overståes". Jeg kastede ikke håndklædet i ringen, men jeg vidste godt, at det var ovre!
Det er et hårdt game, og jeg syntes jeg har siddet på første række og erfarret dette hele året. Jeg føler jeg gør mange ting rigtigt, men jeg føler ikke jeg får udbytte af arbejdet. Det sår mange tvivls frø i sindet, og det er nok i høj grad disse tvivler der spiller mig et puds på banen.

Tidligere var jeg mega dårlig på en træningsbane, men kunne sagtens gå ud og spille skide godt. Rollen er lidt omvendt for tiden, syntes jeg rammer den rigtig godt når jeg træner, men spiller dårligt.

Det eneste positive i det er, at jeg ved at jeg har en solid bevægelse i kroppen, som kan og gør det den bliver bedt om. Den skal "bare" med på banen.

Nu vil jeg ligge køllerne på hylden lidt, får tankerne væk fra golf og så tænke på at 2012 skal føre Rasmus Hjelm tilbage på sporet. Jeg elsker golf, jeg er god til det og jeg giver ikke op!

Pøj pøj til resten af dankserne på Final Stage. Jeg hepper her hjemme fra :-)
 

Rasmus