Skidt udvikling :-(

2012-06-12 17:37

Da jeg kom hjem fra Tenerife (La Gomera) var det med udsigt til en friuge, som jeg faktisk havde glædet mig til. Men da jeg checkede ind til Billund fra Stansted blev jeg ringet op af Europatouren, som fortalte at jeg var 4 reserve til Østrig, det fik mig straks på andre tanker og jeg var rimelig sikker på, at jeg nok skulle nå at komme ind. I min situation i år, med en lidt trist kategori, så er man bare nød til at spille alt det man kommer ind i, og derfor tog jeg også afsted, trods det, at det ike blev til prøvespil eller lign. Godt det samme, for jeg havde spillet banen året før og havde fem runders erfaring fra stedet i benene. En fed bane, som jeg nød at spille sidste år. Jeg ankom lidt sent onsdag og efter en hektisk fri dag tirsdag, hvor tøjet nåede en tur forbi vaksemaskinen og tilbage i kufferten ;-)

Torsdag fik jeg en tidlig start. Lidt ærgerligt, for jeg var altså lidt træt og jeg fik slet heller ikke spillet til at køre. Jeg fik den rundt i +1, som var to unden for cut grænsen. Jeg hang godt i med skarphed omkring greens. Anden runde blev en sørgelig affære, osm skulle vise sig at blive både pinlig men samtidig humoristisk. Jeg troede faktisk på et tidspunkt at jeg ikke kunne spille runden færdig, da jeg ikke havde flere bolde i min bag... Hmmmm.

Jeg har den seneste tid haft en lidt sørgelig mani med at 3 putte 2-4 gange pr. runde. og det koster slag og er mentalt nedslidende. Det sætter også spillet tee til green under pres, og ja det er i det hele taget ikke særlig rart at smide slag på den måde. Jeg fik en ide med at "arkivere" de bolde der udløste et 3 putt i den naive tro om at det er boldens skyld, ha ha. Efter 6 spillede huller fredag, to 3 putts senere havde jeg kun 4 bolde tilbage i bolden. I realiteten rigeligt med bolde til de resterende 12 huller.... Meeeeeeeen, jeg havde vandtur fra tee på mit 9 hul (banens 18) hele to gange. Først en spoon fra tee og siden et 7 jern. Med 9 huller foran mig havde jeg kun 2 bolde tilbage i bag´en. På 7 hul (mit 16) blokkede jeg et 7 jern ned i vandet højre om green, for på 8 hul (mit 17) at halv shanke en 9´er i vandet højre om green. Jeg forstår godt mine medspillere kiggede lidt undrende på mig da jeg, efter det bekræftedne plak i vandet, stod og små grinede. "I´m out off balls guys, Am I disqualified?" sagde jeg til dem. Ingen vidste hvad der ville ske, men jeg var sikker på at jeg var diskvallificeret. Vi hidkaldte en dommer som forklarede at jeg måtte låne en bold af mine medspillere uden straf eller diskvallifikation til følge såfremt han spillede samme boldmærke som jeg selv. Det var heldigvis tilfældet, så jeg fik da gjort runden færdig (sluttede med to dobbelt bogeys). En røv syg runde, hvor fejlene blev straffet prompte. jeg mistede faktisk kun 2 green på de første 9 huller, men var hele 4 over par !!! en dobbelt bogey og en trippel bogey tæller godt på taxa meteret. Da jeg turnede efter de første 9 huller var jeg godt klar over at der skulle mirakler til, men jeg fik ikke birdie puttsene i på de første 4 huller som alle var gode chancer. Jeg gav ikke op trods det jeg vidste cuttet var udenfor realistisk rækkevide, men alligevel talte scoren fortsat højere og højere - desværre... Jeg måtte skrive under på 81. Vildt høj score og vildt skuffet Rasmus Hjelm der ellers havde set frem til at spille Klagenfurt igen.
That´s life, men det gjorde ondt og gør det lidt stadig... Jeg ramte ikke niveauet på noget tidspunkt og fik ikke de chancer udnyttet jeg havde til at lave et "bounce back"

Nu vil jeg nyde en fri uge, få trænet en del fysisk træning og ellers se at komme på sporet igen. Mine jernslag har været alt for ringe det sidste stykke tid, så det skal der arbejdes på! Og så kan det være jeg skal have prøvet en mave putter ;-) We´ll see...

Rasmus