Same - but different...

2010-03-12 20:26

Ja scoren blev 71 (par) ligesom tilfældet var i går. Det sker på et lidt andet grundlag end i går. Føler ikke spillet sidder super godt i dag, men godt nok til at jeg burde have været bedre resultatmæssigt. Jeg får en lidt skidt start på greens med 3 putt på hul 1, 3 og 6. Faktisk brugte jeg putteren 4 gange på 3 hul, hvor jeg slog godt drive og en god 5 wood op fra forkanten af green, 12 meter kort af hullet. Ups : (

I går brugte jeg 36 putts på 18 huller, i dag kun 32, så det går da frem ad. Føler putteren ruller godt, men jeg har virkelig svært ved at se det grain. Eller jeg ser det tydeligt, men jeg er ikke helt god, endnu, til at vurdere hvad det gør ved puttet. Det vigtigste, eller det jeg var glad for, var at jeg blev ved med at overbevise mig sig om at det nok skulle komme.
I går på putting green trænede jeg med en sigtestreg – det gik pisse godt så det startede jeg med på banen i dag. Det virkede af helvedes til på banen, eller dvs. jeg slog gode putts ned af linjen. De var bare læst forkert, og så skal der altså et dårligt putt til for at den gik i. Derfor gjorde jeg som jeg plejer at gøre fra 7 hul af og ind. Det gik klart bedre!

Nu må vi se om ikke vi kan få hul på bylden i morgen under sidste runde, så vi kan komme lidt op i feltet. Jeg slår efter pindene i morgen, ikke mere defensivt spil. Jernslagene er gode, så i morgen retter jeg sigtet mere mod staven frem for det fornuftige sigte. Jeg skal tættere på de pinde for at lave flere birdies nu hvor trilleren ikke rigtigt finder bunden af hullerne fra de der 5-6 meter.

Rasmus