Så kom vi igang - godkendt start!

2010-05-13 15:41

Først undskyld for at jeg først blogger nu. Jeg har villet blogge efter hver runde, men ustabilt internet i den hytte jeg boede i får skylden : )

Det var lige på slaget at jeg fik tilspillet mig adgang til sidste runde idag. Cuttet blev +1, hvilket min score efter to dages hårdt arbejde var resultat af. Detke hang ikke rigtigt sammen. Jeg slog fine slag i ny og næ, men alt for mange dårlige ind imellem. Den helt store bekymring va rmin ryg, eller lænd om man vil, men den har heldigvis ikke gjort ondt på noget tidspunkt. De øvelser jeg indtil videre er blevet sat til at lave gør underværker. Det er dejligt!

Jeg kunne under første og anden runde godt mærke at det var lang tid siden jeg havde stået i en turneringssituation. Jeg lavede mange mentale fejl og slog mange slag, uden commitment. Når jeg er allerbedst, så slår jeg aldrig til bolden førend jeg har gennemtænkt slaget og besluttet mig for hvad der sklal ske. Det manglede lidt i de føsrte runder. Det blev bedre idag, men det var ikke fejlfrit, så der er stadig noget at arbejde videre med der. Trods små fejl lykkedes det mig at skyde fire under par i dag. Det er tilfredsstillende, og det var godt at kravle op blandt de sytten bedste. Det er der jeg skal og bør være. Det er ikke så sjovt at gå og kæmpe om lige at klare cuttet. Utrolig vigtigt var det dog lige at komme videre, for hvade jeg mistet den med et slag havde jeg ikke fået sidste runde med, og jeg føler egentlig at jeg mangler turneringsrunder i benene så det var skønt at få sidste runde med. Selvom det var i den gale ende af feltet og starttiden var tidligere end ønsket, var og er det vigtigt, at give sig selv chancen for at gøre som jeg gjorde idag. Man har altid en chance for, med en god score, at spille sig godt op i feltet i sidste runde, særligt når man kommer fra baghjul. Det var dejlgt at jeg formåede at udnytte det og spille en fornuftig gang golf, som gav slevtillid frem mod næste uges turnering i Hornbæk.

Rasmus