Runner up.

2010-06-18 15:49

Absolut godkendt turnering, nej mere end godkendt! Det var bare helt kanon, at følge en sejr op med at blive nummer to. 

Man kan ikke undgå, at ærgre sig over den første runde med 3 gange minus 3 point på kortet. Hvis og hvis, men hvis nu bare det  havde været bogeys, så havde jeg vundet stort! Sådan er det. Det er marginalernes spil og som jeg startede med at skrive, så er jeg vildt stolt og glad for at blive nummer 2 ugen efter den første sejr. 

Det var svært derude idag, og jeg er glad for at jeg i dag rammer bolden så godt som jeg gør. Har godt styr på køllehovedet, og kontrollerer min boldflugt rigtig godt i den stærke vind. Det er altså alfa omega når det blæser, at man kan holde den op mod sidevindene, især når der ikke er plads til at starte bolden 20 meter højre eller venstre om det egentlige mål man slår efter. 

Nu vil jeg tage en weekend total fri for golf og få tankerne på plads til en gang målrettet træning frem mod næste Turnering på Ecco Touren. Det går løs igen d. 28-30 juni, på Danmarks lækre anlæg, Lübker. Det glæder jeg mig til, og jeg kommer til at hole så mange putts at mine medspillere brækker sig ; ) ha ha.

God weekend til jer alle, og husk nu TV2 Sport kl. 18.30 : )

Rasmus