Rainy Spain :-(

2011-02-15 12:39

 Hej Folkens.

På en dag, hvor gud har valgt at græde, nej tudbrøle er det lidt svært at være golfspiller. Banen hernede er under vand og ikke spilbar i dag. End ikke trænings faciliteterne  er åbne :-(

Lidt skod, for jeg har brug for træning. Det startede godt hernede, jeg gik 68 i vores første runde, og spillet var faktisk rigtig solidt. Drivede fantastisk og slog sprøde jernslag. Putteren var heller ikke så tosset. Havde rigtig god speed på greens. Det er en super fed bane, i god stand, med en god sværhedsgrad, så det er ideelt for træning, hvis altså det ikke regnede som idag!

Igår spillede vi 36 huller, og jeg var sku +7 for dem.. Hele + 7 i den første af runderne (var minus 1 efter 8) og lig par i næste. Jeg ramte bolden forfærdeligt hele dagen og havde ingen rytme, timing eller nogen som helst fornemmelse. Det var lidt surrealistisk efter den første runde hvor alting bare flød og føltes nemt. Det er tidligt på sæsonen, og jeg er mange spande bolde fra at være i topform. Det skal nok komme!

Hvad laver man som golfspiller på en dag, hvor man ikke kan spille eller træne? Man tager en tur i fitness og træner det man kan. Det er ikke det bedste center, og mulighederne er få, men det var bedre end ingenting.

Nu slapper vi lidt af . Skal ned og spise frokost nu her, hvorefter vi vil bevæge os ud i vejret og se om det kan lade sig gøre at træne bare en lille smule... Det kribler jo i fingrene.

Vi Høres.

Rasmus