Pro Am, vin smagning, bøde og nyt design på hjemmesiden!

2009-04-06 23:11

Hej alle.

De sidste dage har der været en par arrangementer vi spillere glædeligt har været deltager af. Efter turneringen på Alta Rioja Golf Club blev vi introduceret for spanske specialiteter i form af tapas som aftensmad. Tapas er små retter af delikat og specielt tilberedt mad. Det var super godt og jeg tror vi alle syntes godt om det. Det smagte rigtig godt og stemningen var helt i top.
Derudover blev der lørdag afholdt Pro Am på Alta Rioja banen, hvor de fleste proer deltog. Spilformatet var en scramble med 1/10 handicap. Rigtig sjov spilformat, for der virkelig går teamspirit i den. Alle spillere på holdet slår et slag fra tee. Det bedste slag udvælges og derfra spilles alle boldene. Dette repiteres for hvert enkelt slag, til bolden er i hul. Vores hold var 10 under par, og med et fælles handicap på 6, blev vores score således 16 under par. Det var desværre ikke godt nok til at vinde, men vi havde en god dag i vores bold.
Efter Pro Am tog vi spillere videre til vinsmagning. Vi bor og spiller jo i Rioja, et berømt og kendt vin område i det nordlige Spanien. Det var en super oplevelse og vinen smagte virkelige godt. Det var rigitg spændende at høre om produktionen af rødvine. Vi fik af gode grunde ikke lov til at smage så mange forskellige vine, da de fleste af os var i bil.

Dagen efter, en dag hvor som skulle gå med prøvespil og træning, blev lidt af en møg dag. Da jeg gik ned mod bilen og parkeringspladsen hvor jeg dagen før havde parkeret den, var den væk! Straks tænker man, den er stjålet! Pis pis pis, og mine køller lå i bagagerummet. Shit, hvad gør jeg...? Jeg kørte med en kammerat op på politistationen for at høre om de kunne hjælpe med et eller andet. Med hjælp fra Nigel German, Hi5 Tourens turnerings leder, finder jeg ud af at min bil er blevet slæbt væk i løbet af natten. Den første reaktion var en vis form for lettelse over at den ikke var blevet stjålet: I så fald ville jeg miste den næste turnering som stod for døren. jeg følte måske også, at jeg havde været nok problemer igennem som debuterende profesionel, så en stjålet bil var ikke lige til at overskue. Det næste der går gennem hovedet er de mange spørgsmål vedrørende fjernelse af bilen. Den holdt jo på en parkeringsplads vedsiden af mindst ti andre biler. Jeg forstod intet. Nå, men jeg ender med at betale 211 Euro for at få bilen tilbage, og jeg har ikke engang parkeret ulovligt! Følte mig godt røvrendt og den dag var ødelagt inden den egentlig startede. Efterfølgende har jeg snakket med et par gutter, der står for at booke overnatninger til spillere. jeg blev fortalt, at jeg intet galt havde gjort. Det nummer jeg blev udsat for sker tit overfor turister med udlejningsbiler. De ved, at vi gerne betaler for at få den tilbage og de tjener godt på lige at slæbe den væk i natten mørke.

Til noget helt andet. Min hjemmeside vil om et par dage skifte udseende, og der vil komme et par nye features til. Jeg er selv rigtig godt tilfreds med siden og designet. derfor er jeg også sikker på at i bliver det. Der kommer blandt andet en ny feature, kaldet blog. Det er meningen det er et sted jeg kan berette om alt mellem himmel og jord. Noget af det bedste jeg lærte ved mine år på amatørlandsholdet, var det med at huske at reflektere og evaluere på det man foretager sig. et er at have et mål, noget andet er at arbejde effektrivt for at at nå. Hertil hjælper evaluering i høj grad. Jeg vil blandt andet bruge min blog som evalueringssted under turnering. dermed kan jeg også give jer et indblik i mine tanker og følelser. Min første rigige blog vil formentlig finde sted i løbet af den næste turneirng, som starter i morgen.
Banen vi skal spille i morgen, Sojuela Golf Club er ikke til at blive klog på. Nu har jeg i dagene mellem de to turneringer spillet den tre gange. Jeg lavede syv birdies på den første gang og igen syv birdies i dag. Faktisk fem efter 5 huller ; )
Den anden gang jeg spillede den, i går, lavede jeg ingen. Det skal dog siges, at det var i går jeg mistede min bil, men fik den tilbage igen for den nette sum af 1600 danske kroner. Jeg vil ikke udelukke at det havde en vis indvirknig på humøret og dermed fokus.
Igen i den her uge er der rigtig meget grain på greens, men jeg syntes jeg får bedre og bedre styr på det og holer klart flere putts end tilfældet var hernede i starten. Hvis Hi5 folkene er flinke ved os så sætter de pindene fornuftigt. De kan virkelig sætte banen svært op. Alt de skal gøre er, at anbringe pindene svært på greens: De er meget kuperede, ligesom hele banen, med mange plateauer og generelt store fald. Lad os se hvad morgen dagen bringer af finurlige pindplaceringer : )
Mit mål for morgendagens runde står fast uanset pindplaceringer, vejr og verdenssituation. SITP. Stay In The Present, altså bliv i nuet. Jeg skal være ærlig og starte forfra så snart fokus ryger. Gør jeg det har jeg opfyldt mine mål. Mine tekniske mål svingmæssigt går primært på at holde rytmen. Jeg slår gode jernalg, men mister nogle gange et par drives lidt i venstre. Det sker ikke når jeg holder rytmen, så det skal jeg være obs på.

God aften til alle derhjemme. Jeg skriver nok et par linjer igen i morgen.

Hilsen Rasmus