Noter fra Rasmus' første oficielle ecco-turnering

2009-05-08 18:25

 

Hej alle

Har lige talt med Rasmus, som i dette øjeblik har færdigspillet sin første officielle tællende runde på ecco-turen, som professionel:
Det var utrolig svære forhold i dag, hård blæst og regn samt afbrydelse efter de første 4 huller på grund af lyn og torden
Greens var lynhurtige, målt til 12,4 på stepmeteren – noget af det hurtigste jeg har spillet.

Jeg var meget tilfreds med runden, som endte med en 73’er, hvilket er +1.

Specielt indstilling og måde jeg kom rundt på var meget tilfredsstillende.
Jeg var tro mod min målsætning, kun en gang tabte jeg fokus, hvilket straks medførte et treput og en bogey.

Specielt tee til green var helt i top, jeg drivede bolden rigtig godt, ramte 10 fairway ud af 14, hvilket er rigtig godt under dagens forhold. Havde en rigtig god fornemmelse med mine jernslag, var god til at forme slagene i vinden.

Alt i alt har det været en fed dag selv om det var svære betingelser.

Glæder mig til nye udfordringer i morgen 

Mvh
Jens Elung
Rasmus’ manager