News from Scotland... the highlands ;-)

2011-06-25 16:48

Her går det jo godt nok ;-)

Skotland er et flot, koldt og vådt... bad combo når ens hals er helt smadret, men jeg hænger i og det samme med spillet på banen. Lidt mærkeligt de første tre runder rent spil og scoremæssigt, jeg spillede faktisk rigtig fint i første runde - drivede fantastisk, men fik ikke det store ud af det. Igår spillede jeg "so so" og i dag faktisk ikke ret godt, men jeg holder hovedet oppe og kæmper derud af og indtil videre går det godt. Jeg kæmper lidt med svinget og syntes ikke rigtigt jeg selv kan få det sådan helt på plads. Jeg filmede det lige efter runden idag og det var lidt kort og fladt, så jeg prøvede at stejle det lidt og og få mere vidde, men jeg syntes ikke det blev synderligt meget bedre. Den er der i morgen ;-)

Ellers havde jeg en meget underlig oplevelse på banen idag.
Jeg har altid set mig selv som en hurtig eller ihvertfald som en af de hurtigere spillere blandt, ja faktisk alle dem jeg spiller med. Idag fik vi på 6 hul af vide at vi var lidt bagud og skulle speede op. Min spille partner saver den ud i lyngen og vi bruger 5 min på ikke at finde noget som helst. Derefter henter vi lidt ind på gruppen foran og gruppen bagved venter ikke fra 8 hul af og hele vejen ind. På 13 hul ser jeg så Tournament Director komme ind på banen i buggy og han følger os de næste to huller. Efter vi putter ud på 14 green kører han hen til mig og siger jeg har fået en "bad time", at jeg skulle ha brugt 58 sekunder på mit putt på 14 green. 58 sekunder samt hhv, 48 og 42 på 13 green!!!! What? Det er et minut...! Jeg har aldrig taget tid på mine rutiner på green, men jeg har aldrig, ALDRIG fået af vide at jeg var langsom. Måske det skyldes at jeg har caddy med, og vi begge læser puttsene, det kan godt være det tager længere tid end jeg selv ville bruge. Det gav en væmmelig uro og jeg spillede 15-16 hul med høj puls og var meget bevidst om ikke at bruge for lang tid på green. Ubehagelig oplevelse, for jeg aner ikke hvad det koster for en "second bad time", men billigt er det vel ikke. Endvidere kommer der straffeslag og alt muligt andet "lækkert" oven i købet. En "third bad time" og man er DQ. Jeg fik en god snak med Thomas om at vi imorgen hellere må bruge mindre tid på green, for er det noget jeg ikke kan lide, så er det at dommeren kører på sidelinjen med stopuret i hånden. Det var første gang og forhåbentlig sidste gang. 

Jeg glæder mig til imorgen og ser frem til udfordringen. Tager et slag af gangen, og så må vi se hvad det rækker til! :-)

Jeg skal ud og flække fairway hele dagen imorgen, og så hole nogle putts ;-)

Rass