Lille update herfra...

2013-08-06 11:37

Det har været en hekisk periode med masser af golf, godt vejr og travle dage, derfor denne sene blog update...

Efter en god uge i Finland, kom en uges pause for atter at vende tilbage til Finland for at bygge videre på 3 pladsen og målet om at kravle op af Nordic League listen. Det skulle vise sig at være en møg frustrerende uge, hvor jeg mistede cuttet trords det at jeg spillede godt. Mærkeligt spil det golf.  Jeg var noget skuffet over ikke at spille alle dagene. Jeg drivede den godt, ramte bolden godt, men ramte ingen længder :-( det kostede mange bogeys og kombineret med en trist putte uge, checkede jeg desværre tidligt ud. Heldigvis skulle ugen efter vise sig at være opmuntrende, og jeg spillede egentlig fint alle dagene i Norge, især min driving blev god i løbet af ugen. Jeg spiller par 5 hullerne godt og wedge spillet er på vej den rette vej. Jeg sluttede på en delt 7. plads i Norge, og skød tre gange 68 (-4), stabilt og solidt!

Efter Norge gik turen til moder nordjylland hvor vi lørdag og søndag spillede sidste weekend i Danmarksturneringen. Allerede lørdag sikrede vi os plads i slutspillet sidst på måneden, med en hjemmesejr over Breinholtgård. Lækkert, og jeg har på fornemmelsen at vi udvider skabet med DM sejre i år ;-)

Ellers står den på turnering stort set hver uge de næste 4-5 uger, så der er nok at se til, og masser chancer for avancement og sejr.
Måske den kommer allerede i denne uge i Sverige på Isaberg. Sidst jeg var der, blev jeg nummer 2, så det er en bane jeg har det godt med og en bane jeg har gode erfaringer med! Glæder mig meget og ser frem til at spille en god bane igen!

God dag og nyd nu sommeren :-)

Hjelm