Jeg slås som en gal...

2011-09-09 13:10

Det ser ikke ud til at de sidste to dages golf rækker til videre deltagelse i Kazakhstan.

Jeg har det overraskende okay med det, måske jeg er blevet lidt for vandt til det... ved det ikke, men ejg er i klart bedre humør end jeg plejer at være fredag eftermiiddag... Godt eller skidt? Det ved jeg ikke, men det er rart ikke at være så sur og ked af det faktisk.

Dermed ikke sagt at jeg er tilfreds... Det er jeg langt fra. Jeg er tilfreds med min attitude og min måde at agere på banen. I modsætning til min ene spillepartner. Han skød 83-84 og mistede efter første runde sin putter i en sø. Tror han "tabte" den efter et lille 4 putt. Det plask jeg så i søen ud af øjenkrogen var ikke forårsaget af en bold, og da han dagen efter på 1 green stod med en ny putter smilede jeg og den anden medspiller i bolden til hinanden."I crazy" sagde han, da vi spurgte om han havde smidt sin putter i vandet på sidste hul igår. Han hed KANG, en amatør på 52 år fra Korea, der havde sneget sig ind i feltet. Han var vist stinkende rig, for han var (så vidt jeg forstod på hans mangelfulde engelsk) øvertste mand i forbindelse med noget oliehandel. 

Nå ja mit eget spil startede forfærdeligt og sluttede forfærdeligt. Jeg havde således 3 bolde med fra tee på mit allerførste hul i turneringen og 5 huller senere var jeg +4. Spillede tilgengæld godt hjem og fik den rundt i +2 totalt. Idag var bare en af de dage hvor for ni og bagni spilles vidt forskelligt, men med ca samme resultat. jeg ramte 8 green på de første 9 og var +1 på runden. Bagni spiller jeg i par med kun 3 green træf. Er du gal der var mit kortspil fantastisk, og jeg er faktisk stolt over min måde at kæmpe på. Pludselig begyndte ejg at putte godt. Puttede glimrende på de første 9, der var bare intet der faldt i :-(

Jeg syntes det er hårdt at spille så dårligt som jeg gør i perioder af sådan en turnering. For det kommer ud af det blå. Jeg har ramt

bolden rigtig godt til begge opvarmninger og slået bolden pisse lækkert - virkelig! Jeg ved ikke om det er mit sigte der går ind og påvirker min teknik på banen, men det er ikke samme sving som på træningsbanen. Langtfra. Og jeg misser slagene begge veje. Det var nærmest skiftevis højre og venstre på bagni idag.

Jeg skal nok have nogle flere repetationer føren det sidder så godt at jeg tør stole på det. Jeg tror jeg bevæger mig lidt væk fra den nye svingbevægelse på banen og over i noget jeg kender. Det er ikke godt, men det er nok højst sandsynligt det der sker. Jeg har virkelig svært ved at stå og sigte ned af venstre (har været lukket til bolden længe) da jeg har problemer med at bolden går venstre i ny og næ. Man kan vel godt sige, at det resulterer i noget kompromis værk, og godt blev det vist aldrig. Tilgengæld er jeg fantastisk imponeret over scores. -11 på to runder på den her bane... WOW. Der er en der ikke besøger roughen og putter meget få gange ihvertfald. Jeg syntes godt nok den er svær...

De næste dage stå på træning, træning og træning. Jeg tager arbejdshandskerne på og får slået en masse bolde. Og så sender jeg nogle tanker hjem til Danmark, til mit hold, som forhåbnentlig vinder DM guld i weekenden. Ville pokkers gerne være med! GO AALBORG :-)
 

God weekend.

Rasmus