Ikke godt nok!

2009-05-14 17:34

Det var godt nok en kamp i dag. Puha, jeg slog mange løse slag. Jeg ved ikke rigtig hvor det kommer fra, men jeg ved at jeg har en træner der kommer på overarbejde næste gang vi mødes! 
Det jeg fandt efter runden i går på træningsbanen, det virkede absplut ikke i dag. Egentlig rammer jeg en enkelt fairway mere i dag end i går, men de skæve drives er altså for skæve. Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af om den ville gå højre eller venstre. Sent på runden forplanter det sig også til jernene, som ellers har fungeret rigtig godt det sidste lange stykke tid. Ærgerligt, men sådan går det jo. 

Jeg må videre, trods den kæmpe skuffelse det var at se at jeg var en enkelt brdie fra at komme med i den berygtede "shoot out" - Det var det resultatmæssige mål, der lige nøjagtig ikke blev nået. 
Positivt er det dog at slutte med fremme, når man kun spiller en god runde af to mulige. Bund niveauet var bare for lavt denne gang, til at det blev rigtig sjovt til sidst.

For at kigge lidt frem af, venter en hård weekend i divisionens tegn. Vi, Aalborg GK, har en udekamp lørdag og en hjemmekamp søndag. Det bliver spændende at se hvordan der bliver lagt fra land i år. Det kunne være rart med en sejr eller to : )

Ellers er der Ecco Tour på Hornbæk i næste uge, som jeg virkelig håber på at komme ind i. Det ville være trist at misse den. Problemet er lidt at jeg ikke rigtig har noget kategori, grundet for lidt spillede turneringer sidste år på Ecco Touren, så jeg må håbe på et Wild Card fra Ecco Tourens side af.

God weekend til alle.

Rasmus

.