Ikke lige det jeg havde håbet på : (

2009-07-07 13:53

    Det har godt nok hele tiden været meningen, at jeg imorgen til midnat tager en uge syd på, men tiden op til denne ferie sammen med kæresten og familien, har langtfra forløbet som planlagt. Jeg har i noget tid gået med en mindre skade i venstre skulder. I begyndelsen troede jeg bare, at det var en øm muskel efter for meget fysisk træning, men efter to-tre dage uden bedring, fik jeg kigget på sagerne. Det viste sig, at være en overbelastning af den muskel der sidder på toppen af skulderbladet, som hæfter oppe i nakken. Jeg fik massage for det og trykbølgebehandling samt bundet den ind i "kineser tape". Det hjalp med det samme, så jeg trænede bare videre, men knap så intenst. Min fysioterapeut Michael harbo fra Golfklinikken i Kennedy Arkaden har rådet mig til at tage en pause fra styrketræningen samt træne væsentligt mindre langt spil. Ærgerligt, for det var egentlig planen her op til en uges ferie, at få trænet en masse langt spil. Efter ferien villle jeg have bruge tiden på at finpudse det korte spil, samt holde det lange ved lige og spille en del huller. Pt. aner jeg ikke hvordan træningen efter ferien vil komme til at forløbe, og det er selvfølgelig trist, men jeg kan intet gøre ved det.
Jeg kan godt træne, men jeg slal bruge en time på at varme den op med korte slag. Om aftenen gør den så bare mere ondt end den gjorde om morgenen. 
Da skulderen stadig er lidt om morgenen, er det planen at jeg tager en smut forbi Michael inde i Arkaden i morgen. Han skal lige kigge til den inden afrejse. Jeg tror det bliver godt med en hel uges total pause fra golf. 
Jeg håber virkelig det hjælper, så jeg kan træne lidt mere intenst inden det går løs i Tyskland på et monster af et anlæg. Check www.greeneagle.de og så nord banen. Bagni er ikke mindre end 4102 meter lang. Forni dog kun 3106. Total  set er den 7208 meter. Det må være en af Europas længste, det er ihvertfald den længste bane jeg har spillet og kommer til at spille foreløbig.

Inden jeg slutter vil jeg bare ønske folk en god sommerfeire. Jeg håber på, at vende tilbage med godt nyt omkring min skulder, så jeg kan være kamp klar mod slutningen af måneden.

Rasmus