Igang med seriøs grundtrænings forløb.

2011-12-12 22:45

Om et par dage indleder jeg et 4 ugers program jeg glæder mig rigtig meget til. jeg skal igennem et basalt grundtræningsprogram.... Grundgtræningsprogram? Jamen en atletisk fyr som mig, skal da ha målrettet træning og ikke grund træning ikke sandt? Ikke nu, nu skal Jeg prøve at bygge en vanvittig god grundform op, som vil gavne mig gennem hele næste sæson. Overskud, mentalt og fysisk.
Jeg skal intervalcykle, ro, løbe og på cross trainer, alt sammen efter et 4 ugers program som dikterer hvad hver enkelt dag skal indeholde. Jeg glæder mig helt vildt, men kan først starte på det når jeg har fundet min max puls. Til det skal jeg have fat i et puls ur, som jeg købte idag, og som jeg bare venter på at få ind af døren således jeg kan komme igang. Bliver alt for fedt. Det bliver hårdt, men det er fint nok. Jeg glæder mig. Sideløbende med grundtræningsprogrammet skal jeg vedligeholde min træning for balle, lænd og baglår samt træne core muskulaturen. Det regner jeg med at gøre 3 gange om ugen. Det går generelt rigtig godt med fysikken. Det er vel det eneste der har været problemfrit i år, ha ha... Jeg har ganske vist været nødsaget til at ændre lidt i strækprogrammer efter intens genoptræning af lænden, som jo gik sig en tur før tour skolen sidste år. Set over sæsonen, har der ikke været nævneværdige problemer, hvilket jo er meget positivt. Jeg har en god sundhedssektor, som jeg sætter pris stor på.
Jeg har faktisk også taget nogle kilo på. Kan ikke huske jeg har været stabilt over 80 kilo nogensinde før, men det har jeg været en måneds tid nu. Lyder tosset, men det er fedt for en fyr med et stofskifte så højt som tomgangen på en nascar bil :-) 

Det bliver spændende, og jeg må indrømme at jeg bliver lidt høj af tanken om forløbet. Jeg er vist fitness freak ;-)

Ellers nyder jeg lige et lille afbræk fra golftræningen, og har ikke tænkt mig at starte op før om en uges tid, tidligst. Skal lige mærke sulten igen ;-)

Mon ikke jeg lige finder 5 min inden jul til at ønske god jul, så det vil jeg vente lidt med!

Hilsen Rasmus