Igår følte jeg med Colsaerts...

2012-09-30 08:56

Hvordan det kan lade sig gøre, og hvordan det kunne ske så mange gange. Det forstår man jo slet ikke... Hvis man har fulgt med i Ryder Cup, så må man da sende et par tanker til Belgieren Colsaerts. Hans dag igår, mindede på alle områder om min dag fredag eftermiddag i Spanien. Av hvor ramte han mange hulkanter, og putts som var på vej i, blev ude. Sådan var især mine sidste 9 huller fredag her i Spanien. 
Jeg er "en smule" træt af ikke at spille med idag, for jeg syntes jeg har spillet videre på samme niveau som jeg spillede på i Danmark i sidste uge. De her gutter herude, de er altså bare gode!
Efter runder i 74 (+2) og 70 (-2) så var jeg efter to runder i par, og mistede cuttet med to slag. To slag er ikke alverden, men det er stadig to for mange. Jeg vil gå så vidt som at sige, at det er 4-5 eller 6 for mange. Over to dage burde jeg havde været en del bedre score mæssigt. Jeg slog desværre to dårlige slag på første runde som koster to lost balls. Det er dyrt og trods god indstlling og god fight, så blev det til en dobbelt bogey og en bogey. Det var 4 slag jeg mistede på de to slag !!! Fire slag, og jeg havde været 2 slag inden for cuttet!
I anden runde gør jeg præcis det jeg skal for at give mig selv chancerne for at gå lavt og komme videre til weekenden, men hulkanter for birdie (som Colsaerts) på 6, 14,15,17 og 18 gjorde det umuligt at opnå dette. Især på de sidste 5-6 huller var jeg tunet ind på birdies. Jeg få en rigtig rigtig skidt bogey på hul 11, efter 2 drømme slag op 5 m kort af pinden på de sværeste hul på banen. Jeg 3 puttede af uvisse årsager, puttede hele 1,5 meter for kort på den første... Hmmmm... Aner ikke hvad der skete, den var bare for nærig af en eller anden grund.
Jeg føler ikke jeg satte en fod forkert i anden runde (med undtagelse af det enen 3 putt på 11. hul), men jeg skulle have været 3-4 slag bedre. Pisse ærgerligt, for jeg spillede virkelig solidt og var i kontrol hele vejen!
Det var ikke lige måden jeg håbede på at bygge videre fra sidste uges gode resultat på, så det gør da ondt.
Det positive er, at mit niveau, såfremt det holder næste uge ud, er så godt at 1.st stage burde være en smal sag. Nu må vi se - jeg har spillet rigtig godt længe, så jeg regner da med at fortsætte lidt endnu ;-)
 

Jeg har lidt knas med min venstre albue som tenderer golfalbue, som jeg har kæmpet med siden Ecco Tour Championship på Stensballegård. Den kan sagtens varmes op, og den gør ikke ondt når jeg spiller, men opvarmningen er smertefuld hver gang, og det er ikke blevet bedre i denne uge...
Når jeg kommer hjem, så skal der styr på den, for det er et kæmpe irritations moment for mig! Jeg iser den ned efter runderne/træning og spiser en Ipren om aftenen. Det er ikke så godt!

Men igen jeg spiller godt pt, og min snit score er 70,5 (de sidste 5 turneringer) giver mig troen på, at jeg er tæt på et niveau der er godt nok til at spille med i alle runderne på Challenge Touren uge efter uge. Og jeg putter fortsat godt. Jeg tror jeg har det ligesom den kære Belgier Nocolas Colsaerts. Jeg tror han følte jeg en smule bortdømt i går, og jeg tror ikke du får ham til at sige, at han puttede dårligt, ikke i går eftermiddags ihvertfald. Det gjorde jeg heller ikke fredag, mine putts var bare hele tiden 1-2 cm for meget uden om midten af hullet til at den kunne falde i. Golf handler godt nok om tålmodighed, og så ville det være rart med et par stolpe ind i ny og næ ;-)

Jeg rejser videre fra Spanien i aften til Portugal, hvor first stage spilles for mit vedkommende. jeg rejser med Anders Schmidt Hansen, så det bliver hyggeligt!

God søndag :-)

Rasmus