God dag, dagen derpå :-)

2011-04-02 17:34

Ja, jeg ville bare lige sige at jeg tror jeg fandt noget godt idag :-)

Kom pludselig i tanke om en god øvelse som giver mening i forhold til, de problemer min teknik giver mig pt.
På Trackman og på de sidste par videoer af mit sving har vist, at planerne (arm og kølle) har været helt okay. Først lige inden impact og især efter impact løber jeg ind i problemer, som gør at jeg man miste bolden både højre og venstre - det er det jeg går og døjer lidt med. Min kølle svinger simpelthen for meget venstre gennem træffet, og for at undgå at den bare går i venstre og bliver der, har jeg måtte holde køllehovedet åbent. Der er to slag jeg slår ca 10 gane pr runde pt, som gør det vanskeligt at score og at tro på at man rammer det man sigter på. Enten så trækker jeg den venstre eller også så holder jeg så meget i køllehovedet at jeg bare taber den til højre, og vi snakker ikke 5 meter, nærmere 10-15 eller mere. Det skyldes også dels at min højre hofte kommer lidt ud foran mig og tvinger køllen venstre - det stejler køllen lidt og hænderne bliver for høje, jeg slår for stor turf og hænderne "flipper" gennem impact. Nå for ikke at gøre det mere indviklet end det er, jeg er jo spiller og ikke træner, så fandt jeg som sagt en rigtig god øvelse idag. Den havde havde øjeblikkelig virkning og fik mig til at slå nogle helt vidunderlige slag med maser af tryk i bolden og god længde. Jeg begyndte at pitche bolde med mit putte headcover under venstre arm. I starten kantede jeg mange af dem, senere blev de lidt tykke, men efterhånden så slog jeg nogle fine pitchslag og forsøgte mig med 3/4 slag med 8 jernet. Det føltes vildt, svært og akavet, men da jeg så ville slå fulde 8 jern efter 20-30 slag med headcoveret under armen, så fløj bolden bare godt. Det var som om kroppen hjalp med at udløse køllen bedre og jeg var mere connected gennem slaget. Det var en fed oplevelse som gav fornyet håb, om at det her golfspil ikke er helt glemt :-)

Det gav så meget overskud at jeg lige hoppede en tur i fitness efter dagens træning ;-)

Alt i alt en dejlig dag, som jeg glæder mig til at følge op på i morgen - hvor jeg vil prøve at fortsætte med connection øvelser.

Hjelm