fri i weekenden...

2011-07-16 09:36

Det er godt nok ved at blive en grim vane, ikke at arbejde i weekenden, men jeg gjorde hvad jeg kunne. For at se på det positive, så var der faktisk ikke nogle destruktive slag i bagen i denne uge.... der var et par løse, men de kommer jo. Set over de sidste to dage, med MC med to slag så have jeg nemt sparret de to væk ved at kende banen lidt bedre. I første runde laver jeg 4 bogeys, tre af dem efter fornuftige slag som bare er på forkert side af flaget. Jeg shortsidede mig selv big time og var ikke rigtig tæt på at kunne redde min par. Jeg kan godt blive bedre rent course mangement mæssigt. De gange jeg ikke har en godt yardage, så handler det ikke om at gå efter det gyldne slag hver gang, man må acceptere, at man ikke på dagen er så "heldig" at ligge med de perfekte længder og så skal man vurdere om man skal tage lidt af et givet jern eller ligge lidt til. Hvad man beslutter afhænger af problemerne på og omkring green. Jeg tror jeg slår efter for mange pinde på en runde, jeg kan blive en meget bedre strateg.

Igår var jeg bare rigtig uheldig på hul 4 og 5, fik simpelthen et møg leje i en fairway bunkeren på par 5 hullet, og ville bare slå en stor fade med et 7 jern ud af bunkeren fordi den lå ret langt nede i et rive spor. Hvordan jeg formåede at slå en lille draw i stedet og slog en bold væk i træerne i venstre kan jeg ikke lige forklare. Bladet på mit 7 jern var ret åbent ved addresering og burde aldig give en draw, ikke fra det leje. Dernæst blev jeg "offer" for golfsportens definitivt mest latterlige regel, som burde revurderes. Man skal naturligvis spille en provisorisk bold, men kan man ikke bare få lov at placere den bold i sandet i stedet for at droppe, man får ALTID et spejlæg, HVER gang :-( En provisorisk bold burde vel spilles fra et leje der minder om det man slog fra? 

Nå jeg fik hakket den ud og havde så 186 meter til pinden i mit 5 slag, slog en super 5er op til 4 meter og holede for en faktisk rigtig god bogey. På 5 hul slog jeg mit drive ud i højre semirough og lå præcis under et stort træ men langt nok fremme til at jeg følte jeg kunne slå et alm slag og undgå grenene som hang ned. Det skulle vise sig at være løgn, bolden poppede mere op i luften fra det lunkne leje end jeg forventede og mistede naturligvis lidt af pusten og endte kort, lige bage ved en stamme helt klods op den, fuldstændig "stymie". Jeg kunne blot chippe den 3 meter til siden for dernæst at redde bogey på ny, med en ind og i fra 25 meter. En faktisk okay bogey, men hvad hjælper det med "gode" bogeys i det her slevskab?

Problemet de sidste par dage er naturligvis ikke kun at jeg laver et par bogeys hist og her, problemet er lige så meget, at jeg ikke laver nok birdies. Og hvorfor gør jeg så ikke det? Jamen jeg har kigget på runderne og analysseret dem kritisk. Jeg skaber udgangspunktet for at gå under par, begge dage, især på sidste 9 igår hvor jeg rammer alle fairways og kun står med 9 jern eller kortere til green. Der er jeg så i banens par! Det er ikke godt nok. Hvorfor så kun i par? jamen jeg slår den milevidt fra pindene. Ærlig talt, så er jeg nok en af de ringeste wedges spillere på Challenge Touren. 4 gange mister jeg green igår med en 48 graders wedge i hånden eller mindre, mister green.....! Jamen så skal jeg til at hole chipslag for at lave birdies jo....! De tre birdies jeg har igår var en ind og i på 13 hul, par 5 huller, en birdie på 16 hul efter et 6 jern fra tee og så et "one hit wonder" på 9 hul med et sandjern fra 90 meter til givet birdie. 

Jeg har efterhånden erfaret mange spillere på Challenge Touren, og jeg sammenligner mig naturligvis med dem alle sammen for at finde ud af hvad der skal arbejdes på. Jeg er for ustabil i det lange spil, men når jeg rammer niveauet i det lange, er jeg ligeså god som de bedste herude. Jeg putter faktisk fint, og jeg er fornuftig i det korte. Kan godt blive bedre, men det kan man vel altid. Der hvor der virkelig skal sættes ind er wedge game. Der er jeg bare for dårlig, og producerer ikke de realistiske chancer der skal til for at lave de birdies der bliver lave herude. 

Jeg skal hjem og ligge en plan for, hvordan jeg bliver bedre fra 120 meter og ind. Det er altså der skoen trykker!

Rasmus