Frem mod turen til USA

2012-01-13 13:26

Grundtræningsprogrammet er nu snart ved at være ovre. Det har været sjovt, og på mandag kan jeg se tilbage på 750 minutters eller 12,5 timers konditionstræning af forskellig art. Cykling, roning, cross training og løb. Sideløbende har jeg også styrketrænet en hel del, ja der har faktisk kun været én dag de sidste 4 uger, hvor jeg ikke har kørt fitness world kortet gennem check in computerne ved skranken. Jeg har boet derinde!
Det har været rigtig sjovt at prøve noget nyt, men nu vil jeg også gerne snart til at lave noget andet igen. Jeg kunne godt tænke mig at komme igeng med højintensiveret træning. Meget interval baseret. Eks. 12 * 60 sek spurt på løbebåndet, eller 10 * 400 meter så hurtigt som overhovedet muligt, noget i den stil. Bare for at prøve noget lidt mere ekstremt :-) Jeg har ikke været synderligt smadret af den her træning jeg har været igennem, som har været pulsbaseret, og jeg bliver altså ikke rigtig træt (udmattet) ved at træne i zonen 65-80 % af min max puls. Jeg skal over 80, nok 90 vil jeg tro. Vender den lige med Morten når jeg ser ham igen.

 

Ellers er træningen, golftræningen, kommet igang igen, og det er dejligt, og det går faktisk rigtig godt. Jeg syntes jeg har fint fat i det allerede, så de ca. 4 ugers pause, har vist ikke skidt. Tværtimod!

Den sidste uges tid har jeg været på Sjælland og besøge min kæreste og den forbindelse trænet et par gange med Thomas. Det er gået godt, og særligt da Magnus Landström (inviteret af Thomas) kom ind over og gav sin mening om tingene, syntes jeg for alvor jeg rykkede mig. Tallene på Trackman og følelsen i kroppen samt fornemmelsen i bladet løj ikke ihvertfald. Det var rigtig godt!

Det er fedt at forståelsen for den ny bevægelse bliver bedre og bedre, og det er en fornøjelse, hver gang man føler man rykker et skridt videre samt bliver en tand klogere. Jan Larsen kom også forbi den pågældende dag, så det var en dag hvor jeg var priviligeret med 3 eksperter omkring mig. Det var fedt!

 

Den 20 januar flyver jeg med Landsholdet til USA, Florida, hvor vi skal være tom. 31 Januar. Hardcore træningslejr, programmet ser ihvertfald hårdt ud. Jeg glæder mig meget, og ser frem til at skal på tur med DGU igen. Det er lang tid siden jeg har været sidst, så det bliver sjovt. 

Nå, Fitness Wolrd kalder, i mit program står der at jeg skal have 30 mins. kvalitetspas idag (efter eget valg) - kom ikke og sig at fysisk træning ikke er sjovt, man bestemmer selv hvad man vil jo lave, næsten da ;-)

 

God dag :-)

 

Rasmus