Frem mod tourskolen...

2010-10-27 11:24

Det er så småt gået op for mig, hvad der er sket i løbet af i år. Og jeg smiler stadig ved tanken : ) 
Nu hvor jeg har fået det lidt på afstand, og holdt en mindre men tiltrængt pause fra intensiv træning, er jeg begyndt at se frem mod tourskolen. Selvom det kun er blevet til et par runder siden Racet, og en spand bolde i ny og næ har jeg ikke lagt på den lade side.

Jeg blev anbefalet af Knud Storgaard, at begynde til Teakwondo her i vinterperioden, som for mit vedkommende ikke bliver så lang som den tidligere har været. Jeg skal jo, som minumum, ud og lege på Challenge Touren næste år : )
Jeg var til første træning igår, og det er skide sjovt. Det er også hårdt, hvilket min krop fortæller mig idag, dagen derpå. Jeg er øm nogle steder jeg aldrig rigtig bliver øm ved løb eller styrketæning. Nogle vil nok tænke, jamen hva pokker bruger du tid på kampsport for? Til det vil jeg sige, at det er god alternativ fysisk træning som bygger på meget af det golfsvinget handler om. Smidighed, hurtighed og eksplosion som skal koordineres i god ballance. 

Ellers er tiden gået i fællesskab med manager Jens Elung og sponsor Michael Dreisler. Vi forsøger at sætte ind på sponsor området i håb om at skabe en endnu bedre platform forud sæsonen næste år. Jeg får simpelthen ikke tid til at arbejde da en turneringsuge næste år strækker sig over minimum 6 dage.

Igår var jeg sammen med Bjarne, som hjælper mig på det mentale plan. Vi fik snakket lidt om tourskolen, om hvad det er for en størrelse og om hvilke forventninger og forhåbninger der er relevante. Vi skulle med andre ord have forberedt mig mentalt, og fået lagt en målsætning for second stage. Bjarne var skarp, for jeg startede med at være lidt beskyttende overfor mine forventniger og havde uskarpe mål. Jeg kender ikke feltet, jeg kender ikke niveauet og jeg ved ikke hvordan jeg reagerer på seconmd stage, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at slute i top 20. Bjarne slog det hurtigt til jorden og spurgte om ikke det jeg nævnte bare var omgivelser og ydre påvirkninger, som jeg i bund og grund ikke kan gøre noget ved. Omgivelserne, miljøet og atmosfæren kan man aldrig ændre på, blot tilpasse sig, og det er noget der er ens for alle. Derimod er mine forudsætninger og mine evner/færdigheder altid de samme, og de er gode nok til at være med fremme. Det er ikke realistisk at sige, at jeg vil vinde second stage, men jeg ved, at hvis jeg spiller godt så er jeg i top 10, som minimum. Mit mål var at klare mig videre, altså T20, som egentlig også er okay. Men hvis målet er at blive nr 20, altså være indenfor den gruppe af spillere der kvallificerer sig til final stage, med mindst mulige margin, så er det surt at være et slag fra målet og så alligevel så langt fra videre deltagelse. Håber det her giver mening... 
Jeg er mere tryg og føler mig mere tændt ved at sige at T10 er målet, for det ved jeg at jeg kan præstere, og min "buffer" tillader mig at spille et-to slag under det niveau jeg satser på, for dermed stadig at komme videre til final stage. 
Det var et super møde, og jeg er glad for at Bjarne stoppede mig i at være beskyttende overfor mig selv, for som han sagde, så tager man ikke derned blot for at være med. Nej, man tager derned som en af de højst kvalificerede spillere og så viser man de andre, at der kun er 19 pladser at spille om med mig i feltet : )

D. 13 - 20 november tager jeg med Marcus Brown og trænerskolen til Emporda i Spanien, hvor jeg får trænet igennem med mulighed for at få undervisning hver dag. Det bliver godt, og det kombineret med træning herhjemme når ikke det stormer og regner som idag, så er jeg sikker på at jeg møder op til second stage, med en god form, der i første omgang bringer mig til final stage!

Hygge og god onsdag til jer alle.