Forsinket blog fra Sverige

2013-05-02 17:02

 Jeg ved ikke lige hvor tiden blev af efter turneringen i Sverige, men snydes for en blog det skal i ikke... Måske det var fordi jeg allerede dagen efter spillede division i Aalborg efter at have spillet færdig i Sverige lørdag eftermiddg. Lidt presset program, men jeg nåede da det hele :-)

Turneirngen i Sverige startede fint, sapillet var ikke prangende, men jeg kom godt rundt og var på en 5. plads efter første runde i to under par. Anden runde var virkelig ikke særlig god, plus 2 var vel en retfærdig score, som resultatet af dagens strabedser. jeg kæmpede med svinget og syntes ikke jeg ramte bolden ret godt. Inden sidste runde var jeg på en 13 plads, 4 fra spidsen, så der var intet der var afgjort endnu! Sidste runde startede lidt som anden runde forløb, dårligt spil og nogle hurtige bogeys. Efter 7 huller var jeg 3 over par, men spillede rigtig fint ind, og fik runden til plus to langt fra de førende og endte på en delt 21 plads. Ikke prangende, men skønt at være igang med turnering igen. Set over hele turneringen så er jeg naturligvis ikke tilfreds med resultatet, men jeg var lidt for meget off på den midterste del af turneringen. Jeg kom igang, og jeg var tilfreds med mit mindset og min tilgang til tingene.

Nu er vi igang i Himmerland, et sted jeg altid spiller godt, idag var ingen undtagelse, om end jeg skrev under på en forkert score - bare rolig, jeg er ikke diskvallificeret, jeg er bare langt fra tilfreds med de 74 (+1) der står ud for mit navn. Jeg syntes der var rigtig meget kvalitet idag, og jeg er meget tilfreds med spillet, og min måde at tænke og svinge på. Himmerland har fået lavet nye greens som virkelig "spiller" og tager sig godt ud. Jeg kendte bare de gamle så godt, at jeg føler mig lidt på udebane på de nye greens. Jeg læste greens dårligt idag, puttede egentlig okay, men jeg fik ikke noget i hul desværre. Jeg er sikker på det er bedre imorgen. Kroppen har det godt, køllen svinger som den skal og jeg kan godt se mig selv i toppen af leaderboradet om et par dage :-)

Jeg vender tilbage med en blog om Himmerland om nogle dage ;-)

Hilsner fra Rasmus