For sindsygt...

2012-08-04 03:28

Jeg må sige, at jeg er noget chokeret. Da jeg puttede ud på 18 hul i går for samlet +2 var jeg ikke i tvivl om, at det var godt nok til videre deltagelse i Finland. Det eneste jeg ikke lige havde taget højde for var at vinden lagde sig fuldstændig mens jeg spiste frokost efter runden. Det gør altså den bane 2-3 slag nemmere :-(

Jovist havde vi nogle huller i medvind, som spillede lidt kortere, men ind til greens, som var ret faste i overfladen, er medvind det sidste man ønsker. Jeg føler mig en smule bortdømt, og er ret skuffet over at miste cuttet med et slag. Jeg lå nummer 4 efter 16 spillede huller i første runde i minus 3 samlet. to tre putts på de sidste to huller på første dagen sendte mig ned som nummer 18, ét slag fra en delt 6. plads. Jeg spillede rigtig godt og slog mange gode golfslag. En skam at slutte dagen af med to 3 putts. I anden runde spiller jeg også fint, laver få fejl og egentlig slår jeg kun to slag der gjorde det vanskeligt at komme rundt, som gav mig et par svære ind og i. Ellers missede jeg den rigtigt alle andre steder, og var dygtig til at komme ind og i for par når det var tilfældet. to 3 putts på de første 9 betød at jeg vendte i + 3, samlet 2 over for turneringen. På bagni kyssede jeg hulkanter, toppet med en heste sko på hul 13 og 15 hul. bogeyen på 17 hul, skulle vise sig at være dyr - den kostede et eller andet sted det mistede cut. Skidt - for jeg lå A1 efter drivet. Jeg har egentlig meget at være super tilfreds med, men det overskygges desværre af det faktum, at jeg ikke spiller i dag og at jeg ikke klarer cuttet når jeg faktisk spiller godt. Frustrerende!!!
Jeg fik en dårligt draw (lodtrækning - igen igen) mht. vejret... Det er 6 gang i år... Man ligger nok særligt mærke til sådan noget, når det ikke lige kører for en vil jeg tro :-/

Nu er jeg i lufthavnen i Helsinki, på vej hjem før tid, og funderer lidt over tingene... Jeg syntes det er lidt hårdt pt, meget hårdt! Man skal virkelig være tosset for frivilligt at stille op til de mentale hug man får i dette spil. Jeg har vist fået rigeligt af den del af kagen. Det må snart vende, for jeg gør mange ting rigtigt. En ting er dog sikkert, de næste gange jeg skal have træning bliver langt væk fra driving range og KUN på putting green. Der står et langt monster og venter på mig der hjemme som jeg skal hjem og prøve af. Det bliver meget sjovt, og nu må vi se om ikke den er i bagen allerede fra næste uge af - jeg tror det. Set udfra situationen pt, så kan jeg næppe bruge flere putts end tilfældet har været længe (få undtagelser). I første runde talte jeg 33 og i anden runde 34. Jeg ramte 15 greens i første runde (mistede kun én fairway) og 12 i anden. 34 putts med 12 greens er for at sige det lige ud, piv ringe!

Klokken er 4.41 i Finland, jeg stod på 02.45 og er mega træt. Jeg vil slutte af her, og bevæge mig mod gaten.

 

Finske morgen hilsner fra Rasmus