Fed oplevelse...

2010-01-21 19:22

Jesper og jeg er netop kommet hjem fra en rigtig god oplevelse!

Idag spillede vi en af Spaniens absolut bedste baner, "EL Prat"  hedder den, og er designet af Greg Norman. Den havde bare det hele og var i super flot stand. Med sine 6675 meter (par 72) var det en god test lige fra første tee af til 18 green. Jeg selv spillede rigtig fint, særligt mine teeslag var i særklasse. Jeg har en ny driver med, Cobras ZL (Zero Limits) og en ny fairwaykølle 909F2 13,5 graders spoon fraTitleist. Begge virker rigtig godt, så det er skønt. Formålet med runden idag var, at se hvilken score der kunne skrabes sammen for ligesom at se hvordan niveauet er pt. Jeg kom rundt en enkelt over par, meget tilfredsstillende syntes jeg. Efter at have analyseret runden efterfølgende så ved jeg nu, hvad de næste par dage skal gå med. Der skal trænes med jernene, putteren og så skal der leges med det korte spil. 
Jeg var meget tilfreds med mine træf rundt omkring green de gange jeg chippede udefra, men syntes ikke de kom tæt nok på. Det kommer så snart der bliver trænet lidt mere, der skal bare timer på skemaet og så skal de bare eksekveres. simpelt og sandt : )  

Måske jeg også lige skal vænne mig til de nye wedges i min bag. Selvom jeg i år gerne må bruge de wedges, der på Europatouren og Challengetouren er blevet ulovlige, har jeg beslutte at spille med de nye modeller, C-C hedder de. Condition of Competiton. Målet er jo alligevel allerede fra næste år af, at spille med på højere niveau, så jeg kan ligeså godt vænne mig til dem. De spinner lidt mindre, men egentlig rigeligt til at få check på bolden og nok spin i de længere slag. KJeg syntes de er vildt fede, og det er en god bonus at man ikke "skræller" bolden nå man slår fra 50-100 meter med dem. Jeg har altid slået meget spin, så de gamle spinmilled var fra ny af næsten for vilde. De kune godt flå en sprit ny bold til ukendelighed, og gøre den total ubrugelig efterfølgende, hviket ikke altid var optimelt efter et wedgeslag mod green. Det sker ikke med de nye wedges, end ikke med en fuldt slag, så det er perfekt : )

De næste dage har vi som sagt valgt at træne, hvor vi de to første dage har spillet en runde hver dag og så trænet en smule inden og efter. Det har været fint, en nu skal de næste dage bruges på at træne, inden vi mandag skal spille Stadium Course på PGA Catalunya. Det bliver rgtig godt.