Første turnering 2012 godkendt...

2012-03-18 21:08

Så fik jeg min computer igen... jeg indleder lige denne blog med en lille pinlig, men lettere sjov historie, om 6 dage uden min elskede computer. Derfro først en blog update idag!

Jeg tog med landsholdet til Costa Ballena for at få et par dage med dem og for at få trænet med Thomas Larsson. Var spændt, for jeg har jo ikke rigtig set bolden flyve et stykke tid. Jeg var egentlig godt tilfreds med de par dage jeg havde på Costa Ballena, trods dårlig driving. Det andet spillede meget godt ;-)

Nå men tilbage til computer historien. Det var hele tiden meningen, at jeg skulle køre til La Manga fra Costa Ballena, en tur jeg troede var på 2,5-3 timer. Det viste sig så at være 650 kilometer eller 6 timer :-( 
Jeg var så så heldig, at Steen Tinning var med os de to dage jeg var der, og vi fandt ud af, at køre sammen. Det var super! 

Nå men Steen og jeg havde aftalt at mødes 16.30 i lobbyen, for så at køre sammen. Jeg var i god tid, med at få mit grej pakket sammen, så jeg havde lige en halv time på værelset til lige at få checket op på facebook etc. Pludselig blev klokken 16.30 og jeg skulle skynde mig ned i lobbyen. Det resulterede i, at jeg glemte min computer på vej ud af værelset... for f...... da!!!!
Efter en times kørsel fik jeg pludselig en fornemmelse af, at jeg havde glemt noget, men kunne ikke rigtigt komme i tanke om noget, indtil jeg skulle have en flaske vand i samme taske som computeren burde ligge i. Sikke noget bæ, men hva var der at gøre... Jeg ringede til Larsson og fortalte om min rookie mistake, og fik så ham til at bekræfte at computeren var på værelset. Lidt held i uheld var det dog, for Christian Gløet som var med på træningslejren skulle spille med i den anden af de i alt to turneringer hernede. Det viste sig, at han også skulle køre her til, så han kunne passende tage den med. Dejligt! Han har netop op, nærmest i skrivende stund banket på døren og udlevet min herlige Mac computer.. VICTORY ! !

 

Nå tilbage til turneringen som sluttede idag. Jeg er meget godt tilfreds med udfaldet af det hele... Jeg fik en nervøs og anspændt start og var 5 over par efter 8 spillede huller. Jeg må indrømme at jeg var "tense" og kunne ikke helt spille så frit som tilfældet har været i prøverunderne, hvor jeg faktisk spillede en af runderne i 6 under par. Spillede skide godt!!!
Nå men jeg fik lige så stille og roligt vendt det anspændte til noget frit golf og spillede mig langsomt ind i turneirngen igen. At slutte på en 16. plads er meget tilfreds stillende, og jeg er særligt tilfreds med min mentale tilgang til tingene. Tidligere kunne jeg godt ha "brændt" af efter den start og bare sluppet tøjlerne og ladet det sive... det var tilfældet sidste år hernede så vidt jeg husker... Det har været en anderledes og mere moden Rasmus Hjelm der har spillet de sidste 3 dage eller 3 runder. Jeg er glad for, at jeg formår at være mere glad på banen og er positivt overrasket over at det faktisk har så stor indflydelse på hvordan jeg går og har det hvad enten jeg laver birdie eller dobbelt bogey. Birdies er naturligvis sjovere, men jeg lader mig ikke slå ud eller mister fokus på grund af en bogey. Det er store sager ;-)

Nu skal der trænes de næste par dage inden vi skal spille den anden turnering. Glæder mig til det, og glæder mig over at vejret er så godt hernede.

jeg gik følgende scores 76 (+3) SOUTH COURSE, og 70 (-1) samt 68 (-3) på NORTH COURSE. I den næste turneing spiller vi to runder på SOUTH og kun en på NORTH. 

Fortsat god søndag aften ;-)

 

Rasmus