En god start i divisionen!

2009-05-18 10:17

I den forgangne weekend, blev der taget hul på divisionskampene rundt om i Danmark. For Aalborg og mit vedkommende blev det lørdag en udekamp i Gyttegård mog Gyttegård og søndag en hjemmekamp i Aalborg mod Breinholtgaard.
 

Kampen lørdag mod Gyttegård blev spændende. Rigtig spændende. I år er vores hold en smule svækket, i og med at Thomas Haveman er skadet og Jesper Thuen ikke længere spiller for klubben. Heldigvis bliver amatørsiden skarpere og skarpere. Foursomes, som spilles om morgenen, og i lørdags i konstant regn hele vejen, faldt ud til vores fordel. Vi vandt 2 ud af 3 mulige, med sejre fra Jakob Thomsen og Allan Høgh samt Mikkel Rosenkjær og mig selv. Stillingen var inden singles 4-2 til os. Et super udgangspunkt på udebane.
I singlerne blev det spændende, vejret blev godtså der blev spillet flot golf over hele linjen af begge hold. Vores første to singler der blev sendt ud blev hurtigt afgjort. Kasper Nielsen måtte se sig besejret af Kenneth Hansen og den altid stabile Allan Høgh måtte sluge et nederlag mod Mads Dam. Det var derfor vigtigt i de næste matcher med nogle point i Aalborgs favør. Kasper Estrup leverede varen og vandt sin single i sikker stil. Aalborgs rookie på holdet Søren Færgeman leverede også varen og sikrede et halvt point mod en godt puttende John Nicolajsen. Dermed var stillingen 7-7, med yderligere 4 point at spille om. Mikkel var 4 ned efter 10 huller, men hentede langsomt ind på Martin Kamp via suplimt spil på bagni. Han blev først besejret på 18. hul, med mindst mulige margin, 1-0. Jeg selv spillede fornuftigt i den sidtse single og gjorde det, der kunne forventes af mig. Jeg vandt en sikker sejr over Jakob Graver Nissen 2-1, 15 pars og 2 birdies blev det, så der var ingen slinger i valsen. Stillingen var, da slutfløjtet lød, 9-9 og betød uagjort. Et resultat begge hold var tilfredse med.

Søndag blev ikke mindre spændende. Hele søndag holdt det tørt, men det blæste kraftigt. Aalborgs bane stod flot med gode, faste og hurtige greens. Det var en super test for begge hold.
Etfer foursomes var stillingen 3-3. Mikkel og jeg selv vandt stort, 4-3 over Torben Nyborg og Anders Kroman. Christian Beltoft og Kasper Estrup delte deres match mod en velspillende Danny Sejer og Jamie Willumsen. Jakob Thomsen og Søren Færgeman tabte 2-1 til Lykke Kjeldsen brødrene.
I singles blev det igen rigtig spændende. Efter 9 spillede huller så vi dominerende ud. Jeg selv var 4 up, Mikkel var 2 up, Beltoft var 1 up og Kasper Estrup var 4 up. Kun Thomsen og Færgeman var ned. 
I løbet af bagni, vendte to af matcherne, Mikkel kom pludelig 2 ned og Beltoft måtte ud af 18 hul for til sidste at vinde 1-0.
Mikkel viste format, da "Amen Corner" - rød 5, 6 og 7 blev spillet. Med 3 pars på de svære huller var stillingen helt lige igen. De sidste to huller blev også delte på solide pars så alt i alt en halveret match og et point til hver klub. Godt kommet igen af Mikkel.
Søren Færgeman mødte Danny sejer og måtte se sig slået af 3-2. Thomsen måtte tage til takke med et nederlag på 2-1. Det skal siges at Jakob var 5 ned på et tidspunkt, så det var godt kæmpet af den garvede Thomsen.
Kasper Estrup viste klasse og holdt aldrig igen i sin match, han vandt stort og sikkert 6-5. Jeg selv spillede også overlegent i den stærke vind. Min match blev afgjort på 14 hul, hvor jeg vandt 5-4.  

Alt i alt blev det til en sejr i Aalborgs favør på 10-8, mindst mulige margin for en sejr. Super start og vi er alle rigtig godt tilfredse med udfaldet af weekendens to kampe. Der har været en rigtig god holdånd hele weekenden. Vi har båret hinanden og hjulpet hinadnen, som et hold bør gøre.

Tak til de fremmødte tilskuere, som støttede os til sejr søndag. Det er altid rart, at spille med publikum : )