DANSKE MESTRE 2009!

2009-09-14 11:25

Ja det er sku det Aalborg Golf Klub, syv spilere og en træner kan kalde sig idag. Nøj en spændende weekende det blev til, og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste der er godt brugt idag.

Lørdag spillede vi som bekendt semifinale mod Smørum. Et hold der altid regnes for svære modstandere. De er gode og de har altid massiv opbakning med fra Smørum Swans. Vi holdt dog hovedet koldt og spillede godt over hele linjen. Om formiddagen vandt Havemann og Thomsen i sikker stil over Smørums John Davies og Challenge Tour spilleren Søren Juul. Høgh og Undertegnede vandt over Steffen Alvang og Victor Østerby. Dermed gik vi ud til singlerne med et godt udgangspunkt. Tre sejre ud af seks mulige var mindste kravet, hvis vi skulle vinde kampen og spille guld kamp søndag. Efter en lang eftermiddag og med mange vundne og tabte huller begge veje kunne Estrup på sidste hul afgøre om vi skulle vinde 10-8 eller spille 9-9. Han var en up ned af 18 og skulle "blot" dele hullet. 18 hul er pisse giftigt. Et par 5 hul, man nemt når i to, men som kræver et super drive ned langs outen og et approach med kirugisk præcision. Drivet kom begge spillere godt fra, men Estrup sender sit approach i vandet kort og venstre om green. Smørums Erik Steffensen finder lidt defensivt, taget i betragtning af at Smørum skulle vinde hullet, green bunker højre om green. Mon de to spillere, fulgt at to hele trupper, medrejsende fans og familie havde en høj pul- det tror jeg nok : )
Estrup dropper en bold kort af søen og har 91 meter til falget, han slår et super slag op 1,5 meter kort af falget og har dermed en god chgance for at redde en par. Erik Steffensens bunkerslag bliver kort og hans chip efterfølgende lang. Han holer dog for sin par. Finalepladsen ligger nu blot 1,5 meter fra hullet og venter på at ramme bunden af cuppen. Gør den ikke er der omspil. Estrup og Brown læser puttet og Estrup eksekverer med perfektion, blop og dagens helt stod fast. En kanon oplevelse, som Estrup nok ikke glemmer foreløbig!
De øvrige to single sejre kom fra Havemann og undertegnede.

Søndag hed modstanderne Hillerød, et hold jeg personligt aldrig har mødt. Det blev en ligeså spændende og velspillet affære. Vi afprøvede nye foursomes, da Thomsens ryg ikke havde det så godt. Estrup og Høgh, Mikkel og Færgemann og Havemann og jeg blev parret sammen. Første nævnete vandt stort, 6-4. Der var eftersigende ikke rigtig nogle slag der afveg fra sweet spot ; )
Mikkel og Færgemann kæmpede rigtig godt, men måtte sluge et nederlag på 1-0 på aller sidste hul. Havemann og jeg selv var lidt i tovene. Modstanderne kom bedst fra start og var 3 up efter 3. det var de også efter tolv, men så spillede vi de sidste 6 huller 5 under par og vandt matchen på 18 hul. rigtig fedt, og jeg skal love for, at vi fik gang i den til sidst.
Igen et super udgangspunkt inden singles. Vi var tre single sejre eller 6 point fra DM 2009. Første mand ude var Færgemann som kæmpede godt og spillede en god single, som han selv sagde. "Det var en god match". Han tabte slaget på 18 hul. Det samme var tilfældet med Høgh, som måtte bukke sig på 18 hul. 3 og 4 single var Thomsen og jeg. Thomsens ryg var blevet helt okay, så han erstattede Mikkel. Thomsen spillede lige foran jeg selv, så jeg kunne følge hans dyst mod en af Hillerøds profiler, landsholdsspilleren Joachim B. Hansen. Thomsen spillede solidt og puttede fantastisk. 4-3 besejrede han storfavoritten i den match. Fedt at se Thomsen så flyvende og med gejst og tænding! Jeg selv mødte Kasper Grandahl, en match jeg SKULLE vinde. Heldigvis fandt jeg selv noget godt spil frem og vandt 7-6. Bag mig kom Estrup, som måtte bøje sig og sluge en lussing på 7-5. Det er jo hvad der sker i hulspil. Ankermand for Aalborg var Havemann, som mødte Frederik Neltoft. Havemann spillede forrygende hele weekenden og sejrede sikkert 3-2. Derefter stod det meget tydeligt, klart og fast:

Aalborg vinder DM for hold 2009 !

 

Dermed kunne tre af spillerne på holdet prale af hele 10 guldmedaljer. Thomsen, Høgh og havemann blev alle jubilarer. Mikkel og Færgemann blev begge førstegangs vindere og Estrup og jeg fik hentet den anden guldmedalje hjem for Aalborg. Vi har aftalt, at vi skal have 10 ; )    

 

Hele sæsonen inklusive weekendens finalespil har været præget af en sublim holdpræstation. Der er ingen sure miner når folk bliver sat af, og folk er ærlige mht. dagsform og lignende. Endvidere bliver der støtte godt op via holdkammerater og medrejsende forældre. De rette ånd er der og så længe spillere som Havemann, Høgh og Thomsen syntes det er sjovt at spille med, så er det på sin plads at have som mål ved udgangen af sæsonen, at høste medaljer. Helst den gyldne : )