CHALLENGE TOUR 2011 : )
Så blev det officielt. Efter en lang, fantastisk og hektisk sæson, lykkedes det i aller sidste forsøg at sikre billetten til Challenge Tour 2011. Det er helt mærkeligt at sidde og skrive dette, jeg fatter det ikke. Jeg vidste, at jeg inden sidste runde skulle gå ud og skyde lavt, og havde håbet på en god start med hurtige birdies. Det lykkedesmå man sige. Med birdie, par, birdie samt eagle på 4. hul, troede jeg pludselig på det. Jeg fortsatte det gode spil, og fik birdie på 6 og 8 hul, hvilket betød at jeg turnede minus 6. Ikke dårligt! Jeg sendte en ordentlig kanon afsted på 10 hul, og fulgte den op med mit livs bedste og vigtigste slag. Jeg lå 303 meter ude i fairway og med 259 meter til forkanten af green med yderligere 20 meter op til flaget. Man er godt klar over, at en god en derfra kunne komme tæt på, men at det endte med at jeg fløj den op en meter inde på green, for dernæst at se den ligge stille 40 cm højre om flaget, præcis pin hi, var det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har præsteret to hole in ones, men det her overgår det big time! Jeg holede sikkert for mit livs vigtigste og første Albatros. Vanvittigt! Jeg var 9 under par efter 10 huller... Wow, hvor surrealistisk. På det tidspunkt begyndte tankerne at flyve og hjertet at hamre. Har aldrig spillet så nervøst på de resterende 7 huller, som tilfældet var igår. Min puls var alarmerende høj : )
Jeg slog også et par slag, som jeg ALDRIG ville slå under normale omstændigheder. Igår var langtfra normal, det var sidte tællende turnering, sidste tællende runde og jeg lå RIGTIG godt til en topplacering, hvis scoren holdt ind. Jeg lundede en lille wedge kort af green fra 84 meter på hul 14 og igen på 16, lundede jeg et 54 meters pitchslag kort af green. Hvis jeg fejler på sådanne slag, så tager jeg dem normalt tyndt, men igår vidste jeg ikke lige hvad der skete. Heldigvis var mit korte spil og min putter med mig, og jeg holdt sammen på det. Jeg kom rundt i minus 8, og sluttede som nummer 4.
I løbet af bag ni oplevede jeg det mest fantastiske. Som hullerne talte flere og flere, stormede opbakningen ind fra højre og venstre. Mod slutningen var der en hel hær af venner, trænere, sponsorere og familie, der bakkede op om mig. Gad vide om de havde fulgt live scoringen på nettet ; ) he he... det må have set helt urealistisk ud, og det var faktisk også en smule urealistsik at opleve på egen hånd, men ikke desto mindre så skete det og det er jeg helt vildt stolt af!
Jeg stod på 18 green og sagde til min caddy gennem hele ugen, at nu var det kort med sikkerhed hjemme. Det skulle vise sig, at blive mere spændende end ventet. Efter min runde lå jeg nummer 2, og det hele var fryd og gammen. Men itakt med at vinden lagde sig, begyndte folk pludselig at lave flere og flere birdies. Det blev tæt, rigtig tæt, men heldigvis, og efter megen neglebideri så lykkedes det, og jeg sluttede på en 4. plads på Nordic League 2010, og dermed sikret billet til Challenge Touren 2011. Fantastisk følelse : )
En KÆMPE tak til alle jer der har støttet op om mig og hjulpet mig gennem sæsonen. Det gælder sponsorere, manager, trænere (teknisk og mentalt) familie, venner og ikke mindst min kæreste ; )
En helt særlig tak til Kasper Estrup og min far som gennem hele ugen i himmerland var ved min side. Far på sidelinjen og Estrup som caddy. Uden den opbakning, hvade jeg nok næppe holdt hovedet koldt da det i perioder var svært.
En glad og stolt Rasmus Hjelm : )
