Bogey fri : )

2010-05-28 14:05

Ja der er ingen rød tråd i dette spil, for jeg føler ikke jeg var særlig skarp i dag. Jeg rammer kun 4 fairways og 3 af dem på de første 7… slår til gengæld gode jernslag og putter rigtig godt… desværre falder de ikke i på bag ni, hvor jeg har 4 rigtig gode chancer fra 3 meter og ind. Det skal lige siges at greens på bag ni er markant dårligere end de er på for ni, derfor var det også super fedt at få den start jeg fik. Jeg udnyttede at putte godt på de gode greens, og syntes faktisk jeg puttede godt hele vejen, men de droppede ikke på de sidste 9. Alt i alt godt tilfreds hvad det angår. Skønt at spille bogey frit, på en dag hvor bolden fløj sidelæns fra tee. Jeg knokler lidt med det lange, til gengæld er jeg god i det korte… så går det aldrig helt galt.

Jeg skal prøve at finde rytmen i morgen igen og forhåbentlig lave flere røde tal igen i morgen : )

Rasmus