Batterierne ved at være ladet op på ny ;-)

2011-12-20 12:13

Sjældent har jeg nydt at være væk fra golfen som jeg har været denne gang. Puha, det må have været en hård og lang sæson.
Når det er sagt, så ser jeg tilbage på et år jeg har lært af, og som stiller mig stærkt til 2012 sæsonen rent erfaringsmæssigt.
Jeg må hellere sende en glad tanke til Morten Ørunm og Joachim B Hansen som med deres fine tourskole resultater opnåede så god kategori på CT at de ikke behøver nogle Wildcards af DGU næste år. Så er der kun Daniel Løkke, Lucas Bjerregård og mig selv tilbage. Det er super for os tre :-) Jeg tror jeg kan få mig en rigtig fin sæson hvad antal turneringer angår, og det er jo skønt!

Igår var Proteamet i DGU (deribalndt jeg) samlet for første gang, et tiltag jeg virkelig er begejstret for. Det har været underligt at gå gennem et landsholdsforløb som amatør med eksperter etc. omkring sig, og så opleve hvad jeg og andre oplevede ved overgangen til profesionel, nemlig at miste kontakten lidt til DGU og alle deres kompetente folk.
Det bliver der lavet om på nu, og det er meget positivt i min verden! Skønt igen at kunne se frem til at mødes i ny og næ og så gennemgå fysiske, mentale og teknsike erfaringer sammen. Tror det kan gør meget for mig personligt! Jeg har jo et stort socialt gen i mig, som gerne skal skimuleres, for at jeg fungerer godt :-) 

Lysten til golftræning er så småt på vej tilbage. Det var godt at få en lille pause og dermed tid til at lave andre ting end golf relaterede ting. Det hjalp da også på tingene da jeg igår fik en lille pakke fra Titleist med nye jern og wedges i.... "There is nothing like a new set of irons" - Citat: S. Hansen (og mig - he he).

Jeg påbegynder dog ikke træningen, førend jeg har fået stillet mål op. Både for de næste 3 måneder, vintertræningen, og for retsten af sæsonen. Det er vigtigt med nye mål, teknisk, mentalt og fysisk, for ellers falder man tilabge i vanetræningen og gør det man "plejer" og det flytter ikke alverden!
Derfor skal jeg indenfor kort tid have opstillet mål og så en arbejdsplan derud fra. 
Jeg skal forresten teste max puls idag. Det bliver hårdt :-/
I morgen kan jeg for alvor begynde på mit 4 ugers grundtræningsprogram. Det blev lidt forsinket, da jeg først skulle erhverve mig et puls ur, samt teste det af. Men nu er jeg klar :-)

Afslutningsvis vil jeg lige benytte lejligheden til at ønske rigtig glædelig jul til alle som passerer min side, og ja også til alle andre ;-)
Jeg venter med nytårslykønskninger da der nok øjst sandsynligt falder en lille blog mellem jul og nytår.

Julehilsner fra Rasmus