Back in the game ;-)

2012-04-20 21:53

Efter et par magre uger, hvor lysten ikke var der er jeg igen med snuden i sporret! Lækkert :-)

Jeg har fået trænet rigtig godt igennem i denne uge, og syntes der er mange gode grunde til at være tilfreds med situationen pt.

Jeg fik et lille wake up call til en DGU Pro Team samling i Odense, hvor jeg ligesom så "sandheden" i øjnene. En måneds tid på egen hånd og knap så mange timers golftræning havde ikke været super for teknikken. Jeg var lidt tilbage i en "gammel grøft" så at sige. Lidt trist da jeg stod i det, men jeg syntes jeg har formået at få det bedste ud af det, og har haft arbejdshandskerne på og trænet hårdt og konstruktivt den sidste uges tid. I går gik jeg 2 under par i Aalborg i storm og 6-7 grader. Rigtig positivt. I dag på 9 huller var jeg minus 1, i samme slags vejr... Meget tilfredsstillende :-) 

Jeg føler at jeg er tæt på at være et rigtig godt sted teknisk på blot en uges hård træning. På rangen er det ret solidt, men på banen stadig lidt "grønt" - jeg skal lige lære at stole på det og vænne mig til, at jeg ikke kan checke op i spejlet i vores udslagsskur. Mine jernslag er gode, mangler lidt fornemmelse med driveren. Jeg har testet et nyt skaft som fungerer rigtig godt i min spoon (Project X 7,0), men jeg tror det er for stift i driveren, så jeg må nok tilbage til det jeg kender så godt (Diamana Blue 73X). Det har jeg det helt fint med. Jeg var bare nysgerrig og måtte se om jeg kunne blive endnu bedre med driveren med et skaft magen til min spoon. 

Jeg kan ikke vente med at komme igang med sæsonen nu, og ser frem til først at debutere på Rømø is starten af maj, for dernæst at drage til Frankrig, til en bane jeg kender fra sidste år. Optur :-) Jeg har stadig baneguiden så der kan jeg forberede mig rigtig godt på hvad der venter. Skøn følelse! Mindes at jeg lå nr. 7 efter første runde i minus 3!

Men men men, i første omgang gælder det om at komme ordentligt fra land i divisionen. Vi skal i næste weekend spille ude mod Mollerup, oprykkerne fra 1. division. Det bliver en svær opgave, da Mollerup er en vanvittig "hjemmebane bane" om man vil. Og så har de oprustet i truppen. Bliver spændende. Søndag tager vi i mod Gyttegård, som har det med at blive nogle intense og tættet kampe. Med andre ord, det bliver rigtig rigtig spændende. Håber Team Aalborg kan komme godt fra land, så vi i slutningen af sæsonen skal være med til at spille om medaljer ;-)

 

God weekend

 

Hilsen Rasmus Hjelm