Ærgerlig dag

2009-04-01 09:29

Tja så kom jeg ligesom ned på jorden igen. Sikke noget rod. Spillet var ikke ret godt i dag, og jeg kunne tydeligt mærke på mig selv at det var lang tid siden jeg har spillet turnering. I går var en god dag, som jeg havde håbet og forventet at følge bedre op på end tilfældet blev. Jeg må nok erkende, at jeg mangler lidt turneringserfaring førend at jeg er der, hvor jeg gerne vil være rent mentalt. Det var faktisk mærkeligt derude i dag. Det var som om, at det hele skulle gå lidt for hurtigt. Jeg var, til tider, ubeslutsom og alt for hurtig til at få afviklet slagene. Det bunder i dårlige slag, som giver et dårligt resultat og dermed en dårlig score. Jeg kunne mærke en smule nervøsitet og anspændthed derude, og det var svært for mig at holde fokus når det spidsede til og jeg blev udfordret.
Dagen i dag har lært mig, at konkurrence er essentielt for mig. For at kunne holde mig skarp mentalt skal jeg spille flere turneringer. Et break fra turneringsgolf på ca fire måneder er simpelthen for længe at være væk.

Nå nok om det . Jeg ser frem ad og fokus er rettet mod sidste runde. Jeg kan spille helt fri gjort i morgen, så forhåbentlig bliver udfaldet af  runden mere i retningen gårsdagens runde. Jeg skal ihvertfald ud og hente et par slag. Jeg er ved godt mod, trods en mental dukkert i dag, og glæder mig til at få revance i morgen.

Rasmus