Godt Nytår!

2010-01-06 12:30

Hej Alle sammen.

Godt Nytår!

Ja de klimaforandringer, der i længere tid har rejst debatter og topmøder samt kostet kassen, syntes ikke rigtig at være gældende i det skandinaviske i øjeblikket. Er du gal der er koldt udenfor.
Hvad laver man så som golfspiller? Ganke enkelt ikke ret meget. Den sidste tid, ja velsagtens godt 3-4 uger, har jeg ikke rørt en golfkølle. Så fik man alligevel en pause. Det er nok godt nok, men nu brænder jeg virkelig også for alvor for at komme igang igen. Frustrerende at det udenfor døren ligner antarktis, men hvad kan man gøre ved det. Ingenting!
I stedet har jeg brug en del timer i Aalborg Lufthavn, hvor jeg sammen med kollegaerne har kæmpet med sne, kulde og forsinkelser i godt et par uger efter hånden. Denne "istid" koster virkelig kræfter, frustrationer og giver komplikationer på mange områder.

Vejrudsigterne samt ambitionerne om et godt golfår 2010 har gjort, at jeg sammen med en kollega har besluttet at drage syd på allerede midt januar. Det er meget tidligere end sidste år, men min holdning er lidt, at vil man noget med sin sport, så må man også rejse efter de bedre betingelser, så det er det jeg gør! Jeg vil gerne tidligere igang, og føle mig mere klar end sidste år, så d. 19 januar og to uger frem ca. er jeg at finde i det spanske. Glæder mig helt vildt.
Igen d. 19 februar og en måned frem siger jeg farvel til det kolde nord og drager syd på, til Spanien på ny. Den tur bliver ikke kun træning, som den første er tiltænkt, da den inkluderer 5 turneringer. 2 afdelinger af Hi5 pro Tour og så de 3 turneringer Ecco har stablet på benene. Det bliver rigtig godt.

Ellers har jeg og manager brugt lidt tid på at forbedre hjemmesiden, og det går da frem ad, men der mangler stadig lidt småtterier. Det kommer løbende!

Igen, Godt Nytår til alle!

Rasmus